Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Sanglakh, Daikondi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af ukendte gerningsmænd på baggrund af en konflikt, som er opstået i forbindelse med en slåskamp på hans arbejde. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Han har til støtte herfor oplyst, at han i Afghanistan arbejdede som håndværker og medhjælper i Shendan i Herat sammen med otte kollegaer. Efter omkring en uge på arbejdspladsen kom to ukendte personer fra området hen til ansøgeren og talte grimt til ham, fordi han er hazara og shiamuslim. Ansøgerens kollegaer forsvarede ansøgeren, men de to ukendte personer slog ansøgeren. Det ledte til en slåskamp, som involverede ansøgeren, de to ukendte personer og ansøgerens kollegaer. De to personer blev drevet væk, men vendte tilbage med forstærkning, og der opstod endnu en slåskamp. Ansøgerens fod blev skadet, og han formoder, at en af hans kolleger slog to af deres modstandere ihjel. Da deres modstandere løb efter våben, besluttede ansøgeren og hans kollegaer at forlade stedet. Sammen med to kollegaer løb ansøgeren til et sted, hvorfra de kunne tage en bil og køre væk derfra. De besluttede i umiddelbar forlængelse heraf at forlade Afghanistan og tage til Nimrouz by, hvor de fik en menneskesmugler til at hjælpe dem videre. På vej mod den iranske grænse, blev de stoppet af et ukendt antal talebanere, som slog en af ansøgerens kollegaer ihjel. Talebanerne slog ansøgeren og hans anden kollega, tog deres penge og tilbageholdt dem i et mørkt rum. Det lykkedes dem at flygte ud af et vindue og krydse grænsen til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt af lokalbefolkningen som følge af, at han har været involveret i et slagsmål, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Ansøgeren har således i sit asylskema ikke oplyst noget om slåskampen til trods for, at denne episode angiveligt var den direkte årsag til, at han flygtede fra Afghanistan. Han har endvidere forklaret udbyggende og divergerende om episoden, idet han under oplysnings- og motivsamtalen den 22. februar 2016 ikke har oplyst, at han formodede, at to af angriberne blev dræbt under slagsmålet, men først forklarede dette under samtalen i Udlændingestyrelsen den 23. september 2016. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt han efter slåskampen er blevet opsøgt. Han har således under samtalen den 22. februar 2016 oplyst, at hans mor syntes, at han skulle komme tilbage til Afghanistan, og under samtalen den 23. juni 2016 har han forklaret, at han ikke havde talt med sin familie om noget, der havde relevans for hans asylsag. Under nævnsmødet har ansøgeren der imod forklaret, at mens han opholdt sig i Iran, sagde hans mor til ham, at der havde været nogle personer og lede efter ham i området, og at han ikke skulle komme hjem. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens helbredsmæssige forhold kan føre til en ændret vurdering af ansøgerens forklaring. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han i forbindelse med sin udrejse af Afghanistan blev tilbageholdt, slået og bestjålet af Taliban, finder Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at episoden fandt sted langt fra ansøgerens hjemområde, at ansøgerens familie ikke efterfølgende er blevet opsøgt af Taliban samt endelig, at det må antages at bero på en tilfældighed, at det netop var ansøgeren, der blev stoppet og tilbageholdt. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/58/JHB.
