Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [en by] i Balkh-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en kommandant ved navn [Z] og hans folk. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at kommandanten [Z] vil slå ham ihjel for at hævne sin søns død. Ansøgerens brødre, [Q] og [ZA], arbejdede henholdsvis som sikkerhedsvagt og chauffør for viceborgmesteren i [en større by]. En dag var der en demonstration foran viceborgmesterens hus. Begge ansøgerens brødre var til stede under demonstrationen, hvor ansøgerens bror, [Q], skød på demonstranterne og dræbte [Z’s] søn. En uge efter demonstrationen udrejste ansøgerens brødre af Afghanistan med viceborgmesterens hjælp. De frygtede, at [Z] ville hævne drabet af sin søn. Et år efter demonstrationen kom en ukendt person hjem til ansøgerens families bopæl i [hans bydel]. Personen snakkede med ansøgerens mor og truede med at slå hele familien ihjel, hvis ikke [Q] og [ZA] henvendte sig til vedkommende. Ansøgeren flyttede samme dag med sin familie til en anden bydel i [den samme storby], hvor de boede i to år. Da de havde boet i bydelen i to år, blev ansøgerens mor bekendt med, at en ukendt person havde efterspurgt ansøgerens bror, [ZA], i en forretning. Ansøgeren og hans familie udrejste samme dag af Afghanistan. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har ansøgerens fætter, [R], fortalt ansøgeren, at en ukendt person har efterspurgt hans storebror hos ansøgerens anden fætter, [M]. Ansøgeren har som nyt asylmotiv forud for nævnsmødet oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder ikke holdepunkter for at afvise, at ansøgerens brødre er kommet i et modsætningsforhold til kommandant [Z]. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af sine brødres modsætningsforhold til [Z] selv har en konflikt med [Z]. Nævnet har herved lagt vægt på, at modsætningsforholdet mellem ansøgerens brødre og [Z] er opstået på grund af en hændelse, hvor brødrene var i tjeneste hos viceguvernøren, og at det således ikke er en konflikt, der kan relateres til ansøgeren. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han efterfølgende har været efterstræbt af [Z’s] folk, når henses til at han har kunnet opholde sig i [en storby i Afghanistan] i mere end tre år efter [Z’s] søns død uden at være blevet opsøgt af [Z’s] folk. Nævnet har i den relation tillige lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet varetage sit arbejde i [storbyen] uden at opleve konflikter. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er reelt konverteret til kristendommen. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først er begyndt at interessere sig for kristendommen umiddelbart inden, han var indkaldt til møde i Flygtningenævnet [i efteråret 2017]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet i det væsentligste alene har givet udtryk for, at han finder kristendommen mere sympatisk end islam. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh 2018/54/smla
