Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [landsbyen i] Maydan Vadak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af den Taliban-gruppe, som hans fætter [A] tilhører, idet de har forsøgt at rekruttere ham, hvorefter han er flygtet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [sommeren 2015] færdiggjorde en 2-årig uddannelse som laborant i Kabul, hvorefter han flyttede tilbage til Maydan Vadak for at bo sammen med sin familie. Samme dag han kom hjem, talte [A] med ham om, hvad han havde lavet i Kabul. Om aftenen blev ansøgeren og hans familie opsøgt af tre Taliban-medlemmer, som [A] kendte. De sagde til hans far, at han skulle tilslutte sig Taliban. De pressede og truede hans far, hvorefter han accepterede. Ansøgeren og hans familie gik herefter i seng. Ansøgeren kunne ikke sove, og tidligt om morgenen forlod han huset og tog en taxa til Kabul, hvor hans morbror [B] boede. [B] fortalte ansøgeren, at hans far havde ringet til ham og sagt, at Taliban var kommet igen og havde truet med at slå ham ihjel, hvis han ikke tilsluttede sig dem inden for 24 timer. Ansøgeren opholdt sig i to døgn hos [B], hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke tilstrækkelige holdepunkter for at forkaste ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, hvorfor ansøgerens forklaring lægges til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i relation til Taliban må anses for uprofileret. Nævnet finder derfor, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Herat, Mazar-e-Sharif eller Kabul, hvor han opholdt sig i to år i forbindelse med sit studie uden at opleve problemer. Nævnet lægger endvidere ved den vurdering vægt på, at ansøgeren er en veluddannet, enlig ung mand uden helbredsmæssige problemer, hvorfor nævnet vurderer, at det er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i en af de nævnte byer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/53/smla
