Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim af trosretning fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban, fordi de har slået hans far og storebror ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede som anklager i anklagemyndigheden i Ghazni. Ansøgerens storebror hjalp faren med hans arbejde. Tre år inden ansøgeren udrejste, blev hans far og storebror slået ihjel af Taleban, fordi hans far havde nægtet at samarbejde med dem. Dette har ansøgeren fået af vide af sin mor. Ansøgeren ved ikke, hvor eller hvordan hans far og storebror blev slået ihjel. Ansøgeren blev derefter boende på sin bopæl sammen med sin mor og søstre i to år. I løbet af de to år opsøgte Taleban ansøgeren og hans families bopæl to til tre gange, hvor de truede med at slå ansøgeren og hans familie ihjel. Dette har ansøgerens mor fortalt ham, idet han og hans søstre blev ført ind i et andet lokale, når Taleban opsøgte dem. Én af gangene forsøgte Taleban at kidnappe ansøgerens lillesøster, men ansøgerens mor tillod det ikke. Ansøgeren ved ikke, hvad Taleban ville. Ansøgerens mor talte med Taleban, men ansøgeren ved ikke, hvad de talte om. Ansøgeren ved ikke, hvorfor Taleban ikke gjorde alvor af deres trusler. To år efter ansøgerens far og storebror blev slået ihjel, flyttede ansøgeren og hans familie til Kabul, hvor han boede i et år, inden han udrejste fra Afghanistan. Ansøgeren ved ikke, om Taleban opsøgte deres bopæl i Kabul, men såfremt det skete, var ansøgeren ikke hjemme. Taleban opsøgte ikke ansøgeren eller hans familie på anden vis, mens de boede i Kabul. Ansøgeren ved ikke, om Taleban har ledt eller spurgt efter ham, efter han udrejste. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren fremstod tilstrækkelig moden til at besvare de stillede spørgsmål relevant. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse som følge af sin fars og brors konflikter med Taleban og Talebans drab på faderen og broderen. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren var et barn, da hans far og bror blev slået ihjel, og at han således ikke selv har arbejdet for myndighederne eller på anden måde er profileret i forhold til Taleban. Flygtningenævnet har endvidere lagt ansøgerens forklaring om, at han aldrig selv har haft kontakt med Taleban til grund, ligesom det er lagt til grund, at ansøgeren kunne leve tre år i Afghanistan, efter faderen og broderen blev slået ihjel, uden at han blev personlig opsøgt eller modtog henvendelser fra Taleban. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret over for Taleban eller risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Afghanistan, herunder Ghazni og Kabul, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/52/LMD
