Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og hans familie vil blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban mistænkte ansøgerens far for at være spion for de afghanske myndigheder, og faren i den forbindelse udrejste af Afghanistan. Ansøgeren frygter endvidere sine fætre, der angav ansøgerens far til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban opsøgte ansøgerens familie på deres bopæl i Khanger fire gange. Første gang Taliban opsøgte ansøgerens families bopæl, ledte de efter ansøgerens far, men han var ikke hjemme. Taliban sagde, at de ville slå faren ihjel. Ansøgeren fik efterfølgende at vide af landsbyboerne, at ansøgerens fætre havde angivet faren til Taliban. Ansøgerens fætre og faren havde en jordkonflikt. Faren var den retmæssige arving til jorden, men fætrene ville selv have jorden. Ansøgeren ved ikke, om fætrene var medlem af Taliban, men de havde åbenbart kontakt med dem, siden de havde angivet faren. Anden gang Taliban opsøgte deres bopæl, var faren hjemme, men det lykkedes ham at flygte. Taliban skød efter faren. Ansøgerens far tog hen til sin morbror, hvorefter han udrejste af Afghanistan til Grækenland kort tid senere. Tredje gang Taliban opsøgte deres bopæl, var faren ikke til stede, hvorfor de tog ansøgerens bror med i stedet for at presse faren, og for at signalere, at det ville gå ud over resten af familien, hvis faren ikke overgav sig til dem. Taliban sagde, at hvis faren ikke kom hjem, ville de slå broren ihjel. Taliban løslod efterfølgende broren, hvorefter han udrejste af Afghanistan til Tyskland. Fjerde gang Taliban opsøgte bopælen var både ansøgerens far og bror udrejst, og de truede resten af familien med, at hvis faren ikke kom tilbage, ville det gå ud over dem. Taliban brændte ansøgerens hus ned og tvang dem derved til at flytte fra landsbyen. Ansøgeren og hans familie flyttede derefter til [L], hvor de modtog trusselsbreve fra Taliban. Ansøgeren ved ikke, hvordan brevene blev afleveret til dem. Ansøgeren mener, at hans morbror fortalte ham, at der i brevene stod, at Taliban ville slå ham og hans familie ihjel, hvis ansøgerens far og bror ikke kom tilbage. En dag, hvor ansøgeren var på vej ud af sit hus, sagde morbroren til ham, at det var for farligt for ansøgeren at blive i Afghanistan, hvorefter morbroren tog fat i hans hånd, og bad ham følge med. Morbroren tog ansøgeren med til Nangarhar, hvor hans sendte ham med en menneskesmugler til Europa. Ansøgeren fik efterfølgende at vide af sin far, at faren og morbroren havde planlagt ansøgerens flugt sammen. Da ansøgeren kom til Danmark, ringede hans mor til ham og fortalte, at der var kommet flere breve. Ansøgeren har ikke hørt fra sin familie i Afghanistan siden. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han har oplyst kun at være 16 år gammel. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og at han herunder har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, ligesom ansøgeren har forklaret afglidende om væsentlige spørgsmål. Flygtningenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår familien modtog breve fra Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at familien modtog breve, mens de boede i [K], hvorimod han til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at familien modtog breve, efter at de var flyttet til [L], men ikke modtog breve i [K]. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt familien har modtaget breve fra Taliban efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at moren havde fortalt ham, at Taliban ikke havde afleveret nye breve til familien, mens han til asylsamtalen har forklaret, at moren har sagt, at Taliban stadig afleverer breve til familien. Ansøgeren har uddybet dette under Flygtningenævnets behandling af sagen og har forklaret, at han har talt med sin mor under flugten og at hun har sagt, at der er kommet flere breve fra Taliban. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvad der skete, da Taliban opsøgte hans bror, idet ansøgeren til asylsamtalen oplyste, at Taliban tog broren med til deres sted i landsbyen, som lå i en plantage på den anden siden af en bakke, mens han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at Taliban tog broren med ud af huset og slog ham, hvorefter ansøgeren, hans mor og andre tog broren med ind i huset igen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem besluttede, at han skulle udrejse, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at faren havde ringet til morbroren og sagt, at ansøgeren skulle udrejse, fordi han nu var stor og derfor var i risiko for at blive slået ihjel. Til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, om faren havde sagt noget sådant til morbroren. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han fik den pose, hvori han havde sin brors telefonnummer, udleveret af sin mor eller om han fik den udleveret af sin morbror. Samtidig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at familiens konflikt med Taliban, efter det af ansøgeren forklarede, er en konflikt, som udspillede sig for lang tid siden, da ansøgeren var lille, og at det alene beror på ansøgerens morbrors vurdering, at ansøgeren ville komme i Talibans søgelys, når han blev større. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/50/lmd
