Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Sagen er sambehandlet med afgh/2018/4/DTO. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tadjiker og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, fordi han har nægtet at samarbejde med regeringsmodstandere. Han frygter videre, at kriminelle og korrupte personer vil hævne sig på ham i kraft af hans arbejde som anklager. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede som anklager ved anklagemyndigheden i Kabul. Han havde tidligere arbejdet som anklager i Kandahar, hvor han mødte [A]. [A] ringede til ansøgeren i [foråret] 2014. Han sagde til ansøgeren, at han ville sende en mand, som ville fortælle ansøgeren noget. [I efteråret] 2014, da ansøgeren var på vej ud af døren på sin bopæl for at tage på arbejde, mødte han nogle folk iklædt uniformer fra sikkerhedstjenesten. Der holdt også to biler. En mand stod ud af bilen. Han var iklædt traditionelt afghansk tøj. Manden og ansøgeren talte sammen i ansøgerens stue, hvor manden forklarede, at han var modstander af den afghanske regering, og at han ville have ansøgerens hjælp til at modarbejde regeringen. Han lovede ansøgeren en bedre stilling i anklagemyndigheden. Detaljerne for det fremtidige arbejde skulle aftales nærmere om fredagen. Herefter gik manden. Ansøgeren forsøgte at få fat på [A] for at finde ud af, hvem manden var, men ansøgeren formodede, at der var tale om islamiske ekstremister. Ansøgeren ringede til sin ven, [B], og bad ham om at hente ansøgerens ægtefælle og børn og køre dem hjem til ansøgerens svigerfar. Da arbejdsdagen var ovre, aftalte ansøgeren og [B] at mødes i byen om aften. Ansøgeren tog til [navn på en afghansk by] i sin bil. Da han kørte, blev han stoppet af en bil. To personer, iklædt sikkerhedsstyrkernes uniform, trådte ud af bilen og stillede sig på hver sin side af ansøgerens bil. De forsøgte at åbne døren til ansøgerens bil, men da ansøgeren forstod, at der ikke var tale om myndighedspersoner, kørte ansøgeren videre. Personerne begyndte herefter at skyde mod ansøgeren. Ansøgeren blev ramt i låret og i hælen. Ansøgeren kørte til hospitalet [navn på hospitalet]. Ansøgeren afgav forklaring til politiet. Ansøgeren tog herefter til sin ven, [C], hvor han opholdt sig i tre til fire måneder. Under opholdet hos [C] fik han besøg af [B] to gange. [B] kom omkring [i foråret] 2015 og igen [en anden dag i samme forår]. Ansøgeren fik senere at vide, at [A] var blevet slået ihjel, hvorefter ansøgeren [i sommeren] 2015 besluttede sig for at udrejse. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren har virket som anklager, og at han i den anledning er blevet opsøgt af en gruppering, som har ønsket at rekruttere ham med henblik på at udøve undergravende virksomhed i forhold til de afghanske myndigheder. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren undervejs fra arbejde blev forsøgt standset af bevæbnede personer, hvorefter det lykkedes ham at køre fra stedet, og at han i den forbindelse blev beskudt og ramt i benet. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren må anses for at være en højtprofileret person, der har været efterstræbt på livet af regeringsfjendtlige grupperinger. Nævnet finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2018/5/DTO
