Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Ningarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Taliban har forsøgt at rekruttere ham, og at tre talibanmedlemmer er blevet anholdt på ansøgerens bopæl som følge af ansøgerens politianmeldelse. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter den generelle usikkerhed i landet, og at han ikke har nogen at vende hjem til. Da ansøgeren var omkring 10 år gammel, slog hans mor hans far ihjel. Moren blev gift på ny og flyttede til en anden region i Afghanistan. Ansøgeren og hans bror flyttede herefter ind hos naboen. Et halvt år inden ansøgerens udrejse af Afghanistan kom han op at skændes med sin nabo, og de flyttede derfor tilbage til forældrenes bopæl. I nærheden af bopælen var der et checkpoint. Myndighederne og Taliban ønskede begge kontrollen over dette checkpoint. En nat blev Taliban omringet af myndighederne. Syv talibanmedlemmer søgte tilflugt på ansøgerens bopæl. Talibanmedlemmerne tilbød ansøgeren penge og en mobiltelefon for at samarbejde med dem og give besked, når myndighederne var i byen. Taliban ville også have ansøgeren til at placere bilbomber på myndighedernes biler. De sagde, at ansøgeren ikke havde et valg, og at de ville slå ham ihjel, hvis han nægtede. De sagde videre, at de ville komme igen en uge senere klokken 20. Talibanmedlemmerne blev på bopælen til den næste morgen. Ansøgeren fortalte sin nabo om, hvad der var sket. Naboen opfordrede ham til at gå til politiet. Ansøgeren gik til politiet samme morgen og foretog en anmeldelse. Ansøgeren blev om eftermiddagen kørt hjem af tre betjente i civil. De kørte i en privat bil, så ingen kunne se, at ansøgeren havde henvendt sig til politiet. Politiet planlagde en anholdelse af talibanmedlemmerne næste gang de besøgte ansøgerens bopæl. Tre talibanmedlemmer kom den efterfølgende uge klokken 22. Da det bankede på døren åbnede ansøgeren. Politiet trængte herefter ind på bopælen og anholdt talibanmedlemmerne. De blev placeret på ladet an en bil. Ansøgeren blev også taget med. Han sad forrest sammen med politiet. Ansøgeren låste døren til sin bopæl, og hans bror gik ind til naboen. Ansøgeren blev af politiet kørt til en stor lejr, hvor der sendes politi og soldater fra, når der er kampe. Ansøgeren var der i tre dage. Da ansøgeren kom hjem, fortalte naboen, at Taliban havde ledt efter deres medlemmer. Naboen fortalte dem, at både deres medlemmer og ansøgeren var blevet taget med af myndighederne. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Da ansøgeren var i Serbien, havde han telefonisk kontakt med sin lillebror i Afghanistan. Han har ikke siden været i kontakt med sin bror. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet Flygtningenævnet finder, at den forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet fremkomme med særligt mange detaljer om helt centrale begivenheder i sit asylmotiv, herunder om hvad der skete, de to gange talibanerne opsøgte ham, og om, hvad der skete i de tre dage, han opholdt sig hos myndighederne. Ansøgeren har for Flygtningenævnet dog udbyggende forklaret, at talibanerne under deres andet besøg havde medbragt en sæk med bomber, og at de var i gang med at instruere ham i brugen heraf, da myndighederne trængte ind på bopælen. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele fremstår usandsynlig. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, mens der var kampe mellem Taliban og myndighederne tæt på ansøgerens hus om natten, valgte at låse døren op, og at talibanerne blev i ansøgerens hus til om morgenen, når der var udsigt fra checkpointet til ansøgerens hus. Det forekommer også usandsynligt, at myndighederne tog ansøgerens anmeldelse alvorligt og planlagde en stor aktion for at anholde talibanerne, at de beskyttede ansøgeren ved at køre ham hjem med tre betjente i civil i en privat bil, men at han derefter ikke var i kontakt med politiet på noget tidspunkt i løbet af den efterfølgende uge, og at myndighederne ikke ydede ham nogen form for beskyttelse hele ugen, særligt i lyset af, at han og lillebroren boede alene i deres forældres hus. Det forekommer endvidere usandsynligt, at talibanerne medbragte bomber og alene ville give ham en kort instruktion om brugen af disse, ligesom det forekommer usandsynligt, at anholdelsen af talibanerne på ansøgerens bopæl skulle være foregået helt udramatisk. Det forekommer endelig usandsynligt, at myndighederne tog ansøgeren med sammen med talibanerne og tilbageholdt ham i tre dage, men at de på intet tidspunkt i de tre dage oplyste, hvorfor de ønskede ansøgerens tilstedeværelse. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/49/HHU
