Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk tadjik og sunni muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin stedmors brødre, fordi han har slået sin stedmor med en kost. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han generelt frygter Taleban i Afghanistan. Ansøgeren har videre oplyst, at der under hans opvækst altid var problemer mellem hans stedmor og hans biologiske mor. Omkring sommeren 2015 kunne ansøgeren en dag høre sin mor og stedmor skændes. Ansøgerens far og stedbror arbejde i marken, og hans små halvbrødre var i stuen sammen med ansøgerens biologiske mor og stedmor. Stedmoren sagde grimme ting om ansøgerens mor, og ansøgeren mistede besindelsen. Ansøgeren kom ind i stuen, hvor han tog en kost fra hjørnet af stuen. Ansøgerens stedmor sad med ryggen mod væggen, da han slog hende. Ansøgeren slog sin stedmor to gange i hovedet, så hun blødte og faldt om. Ansøgerens biologiske mor blev bange og sagde, at ansøgeren skulle flygte. Ansøgeren flygtede hjem til sin søster i [en landsby], der lå omkring to timer væk til fods. Ansøgerens biologiske mor fortalte til ansøgerens far, at ansøgeren var taget hjem til sin søster. Ansøgerens far kom senere på aftenen hjem til søsteren og fortalte, at stedmorens brødre var kommet hjem for at lede efter ansøgeren. Brødrene havde sagt, at de ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens stedbrødre hed [M], [B] og [H]. [M] var en slags gruppeleder for en kriminel ungdomsbande. [H] havde en købmandsbutik og [B] var i den afghanske nationalhær. Ansøgeren havde hørt rygter om, at [B] skulle have forbindelser til Taleban. Ansøgerens far besluttede på baggrund af episoden, at ansøgeren skulle rejse til Iran, hvor ansøgerens storesøster boede. Det var ansøgerens far, der planlagde turen til Iran. Ansøgeren opholdt sig hos sin søster i Iran i to måneder. Ansøgerens biologiske mor ringede til ansøgeren, mens han var i Iran, og fortalte, at en af stedmorens brødre var på vej til Iran efter ansøgeren. Ansøgeren var bange for, at broren kunne finde ham. Ansøgerens svoger hjalp derefter ansøgeren, igennem en agent, med at flygte til Tyrkiet. Ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet i ni til ti dage. Ansøgerens svoger havde betalt agenten for en rejse til Tyskland, og ansøgeren rejste derfor med andre flygtninge til Tyskland for at være i sikkerhed. I Tyskland hørte ansøgeren, at hvis man kom til Danmark, kunne man tage sine forældre med. Ansøgeren ville gerne have sin mor i sikkerhed, og derfor kom han til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, idet ansøgeren på flere, centrale punkter har forklaret utroværdigt og divergerende. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [af vinteren] 2016 forklaret, at hans stedmor faldt, da ansøgeren slog hende flere steder på kroppen, hun blødte, og ansøgeren troede, at hun var død eller ville dø. Til samtalen [af efteråret] 2016 har han derimod forklaret, at stedmoderen allerede sad ned, da ansøgeren slog hende, og at hun efter slagene tog hænderne op på hovedet og råbte og skreg. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at stedmoderen sad ned, da han slog, og han ikke husker så meget, men han så ikke, om hun faldt sammen som følge af slagene. Endvidere har ansøgeren til de to samtaler henholdsvis [vinteren] 2016 og [sommeren] 2016 forklaret divergerende om, hvorvidt skaftet på den kost, som han slog stedmoderen med, var af træ eller af metal, og om hvorvidt faderen kom til stede hos ansøgerens søster i [en landsby] samme aften, som ansøgeren var flygtet fra hjemmet, eller nogle dage senere om aftenen. Endelig har ansøgeren i de tidligere samtaler tillige forklaret forskelligt om, hvem der var i marken, og hvem der var til stede i huset, da ansøgeren slog stedmoderen, og om hvorvidt ansøgeren i Afghanistan gik i skole eller ej. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/47/MME
