Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunni muslim fra Kabul. Afghanistan. Ansøgeren har været medlem af Hizbi Jabhai Mili Nijat (Afghan National Liberation Front). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taleban, idet han har deltaget i en debat omhandlende den afghanske regerings fredsaftale med Taleban. Ansøgeren har videre oplyst, at han [sommeren] 2015 deltog i en […] debat på [et] Universitet. I finalerunden fik ansøgeren til opgave at debattere om, hvorvidt den afghanske regering skulle stoppe deres fredsaftale med Taleban. Under sin åbningstale under debatten blev stoppet af en lærer, [N], der sagde, at universitetsbestyrelsen ikke ville have, at der blev talt om politiske emner på universitetet. Herefter fik ansøgeren et nyt debatemne. Dagen efter debatten modtog ansøgeren nogle telefonopkald fra et hemmeligt nummer. Personen i telefonen spurgte ansøgeren, hvor han befandt sig, og hvor han arbejdede. Ansøgeren lagde på, da han ikke kendte personen. Senere samme dag modtog ansøgeren flere opkald. Personen var denne gang mere alvorlig og sagde, at ansøgeren arbejdede for amerikanerne og var imod Talebans regime. Herefter stoppede ansøgeren med at arbejde og stoppede på universitetet. Den [sommeren] 2015 modtog ansøgeren et trusselbrev fra Taleban, hvori ansøgerens familie også blev truet. Samme dag flygtede ansøgeren og ansøgerens familie til ansøgerens moster i [en by]. To dage senere flygtede ansøgeren og ansøgerens bror til deres søster i Herat, hvor de opholdt sig i to uger. Herefter udrejste ansøgeren og ansøgerens bror af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, om at han har deltaget i debatkonkurrencer i sin tid som studerende på universitetet, men nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at der som følge heraf er opstået en konflikt mellem ansøgeren og Taleban, som medfører, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter er udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således ikke i sit asylansøgningsskema [af vinteren] 2015 nævnt, at Taleban skulle have henvendt sig til ham pr. telefon, før de afleverede trusselsbrevet. Denne oplysning er først nævnt under oplysnings- og motivsamtalen [af sommeren] 2016 på udlændingemyndighedernes direkte spørgsmål derom. Ansøgeren har endvidere under samtalen [af vinteren] 2017 oplyst, at personen fra Taleban i telefonen nævnte ansøgerens debat og sagde, at han skulle stoppe med at deltage i debatter, mens ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at debatten ikke blev nævnt direkte under telefonsamtalerne. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har oplyst, at hans familie fortsat bor i Kabul, om end i et andet område, og ikke har oplevet problemer trods indholdet af trusselsbrevet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/46/MME
