Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [A], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban på grund af sit arbejde for det afghanske militær. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på en for ham ukendt dato i 1393 efter den afghanske kalender begyndte at arbejde for det afghanske militær, og at hans far på en for ham ukendt dato modtog et trusselsbrev fra Taliban, hvori det var anført, at ansøgeren skulle stoppe sit arbejde for militæret indenfor ti dage og komme tilbage til landsbyen, ligesom det var anført, at ansøgerens far skulle købe udstyr til Taliban, herunder en motorcykel og våben. Ansøgerens far underrettede ikke ansøgeren om dette trusselsbrev, hvorfor ansøgeren ikke overholdt fristen. Ansøgeren har oplyst, at hans ven, [B], fra landsbyen, der også havde arbejdet for det afghanske militær, havde modtaget samme trussel som ansøgeren, og at han var blevet dræbt af Taliban, da han vendte tilbage til landsbyen. Efter 14 måneders tjeneste tog ansøgeren på en for ham ukendt dato orlov fra militæret og tog hjem til landsbyen [A]. Umiddelbart efter sin ankomst blev ansøgeren underrettet af sin far om trusselsbrevet. Ansøgerens far ringede desuden til landsbyens leder, ”Malik”, for at fortælle denne, at ansøgerens liv var i fare, idet Taliban var i området. Malik kontaktede de afghanske regeringsstyrker, der herefter kom til landsbyen en aften på en for ansøgeren ukendt dato for at redde ham fra Taliban. Der opstod skududveksling mellem de afghanske regeringsstyrker og Taliban, og omkring otte minutter efter, at skududvekslingen var begyndt, kom den afghanske efterretningstjeneste hjem til ansøgerens bopæl for at hente ansøgeren, der fulgte med efterretningstjenesten til en myndighedsbygning i [A], hvor han fik at vide, at det på grund af Taliban var for farligt for ham at tage tilbage til [A]. Dagen efter tog ansøgeren til [C] sammen med sin far for at finde en bolig. Mens de var væk opsøgte Taliban deres bopæl i [A] for at spørge efter ansøgeren. I denne forbindelse de tog alle ansøgerens personlige dokumenter, herunder hans uddannelsespapirer, bankkort og militærkort. Ansøgeren flyttede herefter sammen med sin familie til landsbyen [D] i [C]. Ansøgerens far bibeholdt sit arbejde som skolelærer i [A] og blev på for ansøgeren ukendte tidspunkter chikaneret nogle gange af Taliban i den forbindelse. Ansøgeren blev aldrig selv opsøgt af Taliban efter, at han flyttede til [C], men på et for ham ukendt tidspunkt og omkring to måneder efter, at familien var flyttet til deres nye bopæl, modtog ansøgeren og hans far et nyt trusselsbrev fra Taliban, hvori det var anført, at de inden for ti dage skulle skaffe våben til Taliban, og at Taliban anså dem som vantro, fordi de begge arbejdede for myndighederne. Tre måneder efter modtagelsen af det andet trusselbrev udrejste ansøgeren omkring midten af [efteråret] 2015 fra Afghanistan på grund af den stigende usikkerhed i hans område som følge af Talibans indflydelse. Efter sin ankomst til Danmark blev ansøgeren bekendt med, at hans var blevet dræbt af Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at han frygter ISIL (Daesh), der efter hans udrejse er kommet til hans lokalområde i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL har overfaldet folk i Nangarhar-provinsen, og at der er en del folk i hans landsby, der støtter ISIL, og som kender ham. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han har støvallergi, og at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at han ikke kan få den nødvendige behandling herfor. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Vedrørende divergenserne i ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om det trusselsbrev, som ansøgerens far angiveligt modtog, mens ansøgeren var i militæret. Ansøgeren har således ikke omtalt trusselsbrevet i asylansøgningsskemaet, mens han til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at han modtog en advarsel om, at han skulle stoppe sit arbejde ved militæret. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren indledningsvist forklaret, at han ikke vidste, om faren modtog advarslen på skrift eller mundtligt, og at ansøgerens far også skulle levere udstyr til Taliban. Senere i samtalen og i de senere samtaler samt under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at faren modtog advarslen i form af et trusselbrev. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om chikanen mod ansøgeren og ansøgerens far. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at hans far blev udsat for chikane, men ansøgeren nævnte ikke, at han selv oplevede chikanen. Til asylsamtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren forklaret, at chikanen ligeledes var rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser, der vedrører helt centrale dele af ansøgerens asylmotiv. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet derudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om myndighedernes redningsaktion forekommer usandsynlig. Det forekommer således ikke sandsynligt, at såvel politiet, militæret og efterretningstjenesten blev indsat for at redde ansøgeren fra Taliban, særligt henset til ansøgerens rang og manglende profilering i det afghanske militær, og at myndighederne umiddelbart efter redningsaktionen lod ansøgeren gå frit rundt uden at iværksætte nogen former for sikkerhedsforanstaltninger. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen og for nævnet indeholder en lang række mindre divergenser samt modstridende, usammenhængende og usandsynlige oplysninger, der ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning, men som samlet set svækker ansøgerens troværdighed i væsentlig grad. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ISIL. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren ikke har oplevet nogen personlige eller individuelle konflikter med ISIL. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/44/SEL
