Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra landsbyen […], […] distriktet, Nangahar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret af Taliban eller slået ihjel af dem. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far arbejdede for amerikanerne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at Taliban ofte kom til ansøgerens landsby for at hente unge drenge, som de tog med sig. Taliban havde kontrollen i ansøgerens område. Taliban opsøgte ansøgerens bopæl adskillige gange, hvor de spurgte ansøgerens mor efter den ældste eller næstældste søn i familien. Taliban forlod stedet, når ansøgerens mor fortalte, at der ingen var på bopælen. På et tidspunkt inden ansøgerens udrejse af Afghanistan angreb Taliban ansøgerens skole. Ansøgeren flygtede og gemte sig. Han vendte herefter hjem til sin bopæl, hvorefter han udrejste af Afghanistan. I [foråret] 2017 blev ansøgeren oplyst, at hans far var blevet dræbt, idet en fremmed mand besvarede ansøgerens opkald, da ansøgeren ringede til sin far. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2003. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Ansøgeren har på tidspunktet for nævnets afgørelse en verserende klage i Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1. For så vidt angår denne klage, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, hvorfor ansøgeren allerede af den grund ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerens kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, herunder at ansøgeren har en frygt for Taliban og ISIL. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund at ansøgeren er konkret og individuelt efterstræbt af Taliban eller ISIL. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at Taliban har henvendt sig til ansøgerens mor på familiens bopæl. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom. Adspurgt, om Taliban havde talt med ansøgerens mor, forklarede ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016, at det vidste han ikke, men at han vidste, at Taliban henvendte sig til folk derhjemme også. Til asylsamtalen [i begyndelsen af] 2018 forklarede ansøgeren, at Taliban bankede på porten til ansøgerens families bopæl, og at moderen lukkede op og talte med Taliban, der sagde, at hun skulle aflevere ansøgeren eller den næstældste søn til dem. Ansøgeren forklarede videre, at han var i skjul på bopælen, og at moren fortalte ansøgeren om Talibans henvendelse samme dag, som de skulle have opsøgt bopælen. For nævnet har ansøgeren forklaret, at Taliban opsøgte familiens bopæl flere gange. Flygtningenævnet er ved vurderingen af ansøgerens forklaring opmærksom på ansøgerens alder, og at der som følge heraf ikke skal stilles samme krav ved vurderingen af forklaringen som ved en voksens forklaring. Nævnet er endvidere opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at han forklarede, som han gjorde til oplysnings- og motivsamtalen, fordi han ikke så morens samtale med egne øjne og først fik det fortalt, da moren kom ind i huset. Flygtningenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en anden vurdering, idet der er tale om en omstændighed af helt central betydning for ansøgerens asylmotiv, som det må forventes, at ansøgeren – uanset sin alder – vil fortælle om i oplysnings- og motivsamtalen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende på spørgsmål om, hvor lang tid truslerne fra Taliban stod på, inden han forlod sin familie. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at Taliban vil tvangsrekruttere ham. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har talt med Taliban, og at det ikke kan lægges til grund, at Taliban har opsøgt ansøgerens familie. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at Taliban ønsker at tvangsrekruttere ham. Det forhold, at Taliban har angrebet ansøgerens skole, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet lægger herved vægt på, at angrebene ikke har været rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han skulle være efterstræbt af Taliban som følge af ansøgerens fars arbejde for amerikanerne. Nævnet lægger herved vægt på, at det som anført ikke kan lægges til grund, at Taliban har opsøgt familien, ligesom nævnet lægger vægt på, at ansøgerens far, så længe ansøgeren husker, arbejdede for amerikanerne, uden at det har haft konsekvenser. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at han har fået oplyst af en fremmed, der tog farens telefon, at faren var død, men nævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der sandsynliggør, at faren skulle være død som følge af en konkret individuel konflikt med Taliban. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at det skulle forholde sig således. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sin fars død skulle være profileret i forhold til Taliban eller andre og dermed efterstræbt af disse og som følge heraf være i risiko for asylbegrundende overgreb, jf. udlændingelovens § 7. For så vidt angår ansøgerens frygt for ISIL, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i øvrigt er risiko for asylbegrundende overgreb af ISIL. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke mødt personer med tilknytning af ISIL, og at han ikke har oplevet konflikter med ISIL. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at han skulle være efterstræbt af [ISIL]. Endelig finder Flygtningenævnet, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder risikoen for at blive tvangsrekrutteret, ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke er blevet kontaktet af Taliban eller ISIL. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Afgh/2018/378/HHU
