Nævnet meddelte i december 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra landsbyen […] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han ikke adlød deres ordrer og udførte det arbejde, som de ville have ham til. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter, at Taliban vil efterstræbe ham på grund af hans svigerfars uoverensstemmelser med dem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans mor er skrædder, og at han på et tidspunkt blev opsøgt af fire til fem talebanere på sin bopæl. Talebanerne sagde, at kommandanten ville tale med ham, hvorefter ansøgeren blev ført ind i en bil og kørt hen til et hus, hvor han blev placeret i et værelse. Cirka 20 minutter senere kom fire til fem talebanere ind i værelset og begyndte at slå og sparke ansøgeren. Herefter kom kommandanten, der blev kaldt [A], ind i værelset. Kommandanten sagde til ansøgeren, at han var en forræder, som samarbejdede med de vantro, og at han derfor skulle sy uniformer og veste for Taliban. Ansøgeren var bange, og han indvilgede derfor. Derefter blev ansøgeren løsladt. Ansøgeren fik dog at vide, at Taliban ville kontakte ham igen, ligesom han fik at vide, at de ville slå både ham og hans familie ihjel, hvis han kontaktede myndighederne. Ansøgeren tog hjem, hvor han fortalte sin mor, hvad der var sket. Herefter tog ansøgeren og hans mor til Herat, hvor hans morbror boede. Ansøgeren overnattede hos sin morbror og udrejste af Afghanistan den følgende morgen. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med Taliban til grund. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren i Afghanistan blev søgt hvervet af Taliban til i sin egenskab af skrædder til at sy afghanske myndighedsuniformer, at ansøger under tilbageholdelsen blev udsat for overgreb, og at han accepterede at samarbejde, hvorefter han flygtede. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om de konkrete omstændigheder, og at forklaringen fremstår troværdig. Flertallet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til sit hjemområde risikerer, at Taliban vil udsætte ham for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at meddelle ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan tage ophold andre steder i Afghanistan. Efter en samlet vurdering af ansøgerens helbredsproblemer finder flertallet, at det ikke er rimeligt at henvise ansøgeren til som internt flugtalternativ at tage ophold andre steder i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/376/thv
