Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning, født i Oruzgan-provinsen i Afghanistan. Da ansøgeren var to år gammel, flyttede familien til Iran. Efterfølgende flyttede ansøgeren til Herat i Afghanistan, hvor han boede i to år indtil sin udrejse. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt være politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fars fjender, som både består af etniske pashtunere og talibanere. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var en kendt kommandant for Hezbeh Wahdat, at han havde flere tusinde mænd under sin kommando og kæmpede imod Taliban og forskellige grupper af pashtunere i Afghanistan. Krigen i Afghanistan var årsag til, at ansøgeren sammen med din familie flygtede til Iran, da ansøgeren var to år gammel. Faren var fortsat aktiv for Hezbeh Wahdat, og han havde tre afghanske pas, som han brugte i forbindelse med sine rejser tilbage til Afghanistan, når han skulle kæmpe for partiet. To år forud for ansøgerens udrejse af Afghanistan, tog ansøgeren sammen med sin søster og mor ophold i byen Herat. Faren forblev i Iran, idet han ikke ville udsætte familien for fare. Farens ven og partifælle, [A], boede også i Herat. [A] besøgte ansøgerens familie og sørgede for, at familien ikke manglede noget under farens fravær. Omkring halvanden måned forud for ansøgerens seneste udrejse af Afghanistan, blev [A] slået ihjel af ukendte personer. [A] var en højtstående person i Hezbeh Wahdat, som arbejdede under ansøgerens far og blandt andet rekrutterede og hvervede personer til partiet. [A]’s familie fortalte ansøgeren, at det var farens fjender, der havde slået [A] ihjel. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse blev moren opsøgt i familiens bopæl i Herat, hvor en ukendt person efterspurgte ansøgerens far. Tre til fire dage senere blev ansøgerens mor på ny opsøgt af fire ukendte personer på bopælen. Moren nægtede igen at have kenskab til faren, hvorefter personerne slog og chikanerede ansøgerens mor og søster. Personerne kendte til farens familieliv og nævnte i den forbindelse morens, søsterens og ansøgerens navne. De ukendte personer havde også kenskab til, at faren arbejdede sammen med [A]. Moren og søsteren udrejste herefter af Afghanistan til Iran. Selv om Flygtningenævnet måtte lægge til grund, at ansøgerens fader har spillet en fremtrædende rolle som kommandant over mange mennesker, har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har levet 2 år i Herat uden at blive opsøgt og uden at have haft andre problemer i den anledning. Ansøgeren har i sit asylansøgningsskema, til oplysnings- og motivsamtalen og til den første asylsamtale forklaret, at [A] blev slået ihjel ca. 1½ år før ansøgerens udrejse, mens han til første nævnsmøde og anden asylsamtale har forklaret, at drabet skete 1½ måned før hans udrejse, og at det var den begivenhed, der medførte hans udrejse. Det beror endvidere på ansøgerens egen formodning, at det var hans faders fjender, der dræbte [A]. Flygtningenævnet finder, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens moder og søster skulle være blevet opsøgt i Afghanistan af personer, der ledte efter ansøgerens fader, efter at moderen og søsteren havde boet i Afghanistan i ca. 3 år, også fordi ansøgerens far i mange år ikke har boet i landet, og fordi det skete lang tid efter drabet på [A]. Hertil kommer, at ansøgeren først under andet nævnsmøde udbyggende har forklaret, at de ukendte personer, der opsøgte moderen, ligeledes spurgte efter ansøgeren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”afgh/2018/368/SME
