Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sine morbrødre, som har tilknytning til Taliban. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans forældre døde, da han var omkring fire år gammel. Sammen med sin bror flyttede ansøgeren ind hos sin morbror, Mohebollah. Ansøgeren blev behandlet dårligt af sin morbror. Morbroren fik besøg af nogle mænd, som muligvis var talebanere. Da ansøgeren var omkring 10 år gammel, forsvandt hans bror. Ansøgeren flyttede kort tid herefter hjem til sin søster. Ansøgeren fik at vide, at hans anden morbror, Gholam Ali, var blevet dræbt. Et par år senere blev ansøgeren sendt til en koranskole i Pakistan. På skolen modtog de unge oplæring i jihad. På grund af sin unge alder modtog ansøgeren kun koranundervisning. Efter seks til syv måneder fik ansøgeren hjælp til at komme væk fra skolen. Ansøgeren opholdt sig hos en organisation Sach i tre til fire måneder, før han vendte tilbage til Afghanistan. I Afghanistan boede ansøgeren i omkring et år hos sin søster. Ansøgeren fik at vide af sin søster, at han ikke kunne blive i Afghanistan, da hans liv var i fare. Ansøgerens morbrødre ville gennem ansøgeren have fat i ansøgerens bror, som de mistænkte for at være medskyldig i drabet på morbroren Gholam Ali. Søsteren oplyste videre, at morbrødrene gerne ville have noget jord, som ansøgeren og dennes bror ejede. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder under hensyn til ansøgerens alder og forhold under sit ophold hos søsteren og svogeren, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han er i risiko i forhold til sine morbrødre, idet de må antages at søge at ramme [A] gennem ham. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens frygt vel hviler på en række antagelser, men at søsterens og svogerens handlinger med dels at sende ansøgeren på skole i Pakistan og dels at sende ham ud af landet efter han vendte tilbage fra skoleopholdet, kan være udtryk for, at søsteren og svogeren frygtede for ansøgerens liv. At ansøgeren ikke selv er blevet opsøgt og ikke ved, om søsteren er blevet opsøgt, i den periode, hvor han boede hos søsteren og svogeren, kan også under hensyntagen til ansøgerens forklaring om sin adfærd under opholdet ikke tillægges afgørende betydning. Ansøgeren har således forklaret, at søsteren på hans forespørgsel ikke har villet fortælle ham nærmere om situationen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/364/SEL
