Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans far arbejdede som oberst i efterretningstjenesten i Afghanistan, samt at hans mor arbejdede for en organisation. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at Taleban, som følge af hans forældres arbejde, bad ansøgeren om at tilslutte sig Taleban og deltage i hellig krig. Omkring [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af to personer fra Taleban første gang. Han befandt sig i en butik ved moskeen, da personerne bad ham om at komme med dem, hvilket ansøgeren afviste. To til tre dage senere blev ansøgeren igen opsøgt af tre til fire personer fra taleban, mens han befandt sig på marken. De opfordrede ansøgeren til at tilslutte sig Taleban, deltage i hellig krig og bære våben mod myndighederne, hvilket ansøgeren afviste. Kort tid før ansøgerens udrejse fra Afghanistan bad en leder i taleban ved navn mullah [B] ansøgeren om at placere en bombe på ansøgerens fars motorcykel, hvilket ansøgeren blandt andet ville modtage penge for. Ansøgeren afslog igen henvendelsen og bad mullah [B] om at vente, hvorefter ansøgeren tog hjem. Ansøgerens farmor talte herefter med mullah [B]. Den følgende dag modtog ansøgeren et håndskrevet brev, som han ikke kunne læse. Han viste det til sin farbror, som herefter arrangerede ansøgerens udrejse. Ansøgeren udrejste af Afghanistan i [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin mors arbejde. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hans mor arbejdede for myndighederne, at hun havde kontorarbejde, og at hun have arbejdet for myndighederne i 19 år. Til asylsamtalen [i foråret] 2017 og gensamtalen den [i foråret] 2017 forklarede ansøgeren, at hans mor arbejdede for udlændinge i et firma, hvis navn han ikke husker. For Flygtningenævnet har ansøgeren fremlagt dokumenter, hvorefter hans mor er jordemor og vaccinatør. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om opsøgningerne fra Taliban, og hvor lang tid der var mellem opsøgningerne. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han første gang blev opsøgt af 2 personer fra Taliban i en butik ved moskeen, at han anden gang blev opsøgt af 3-4 personer fra Taliban, da han befandt sig ude på marken, at han tredje gang blev kontaktet af Taliban, hvor han fik et brev, og derefter kom mullah [B] med en bombe, som han sagde, at ansøger skulle placere på hans fars motorcykel, og at det ikke var meningen, at de ville slå hans far ihjel, men blot sprænge motorcyklen i luften. Til asylsamtalen [fra foråret] 2017 har ansøgeren forklaret, at han første gang blev opsøgt af to fra Taliban, da han var tæt på moskeen, der ville have ham med, at han anden gang blev opsøgt af 3-4 personer, der ville have ham med, og at tredje gang kom mullah [B] selv, da ansøgeren befandt sig på familiens jord og havde en bombe med, som han sagde, at ansøgeren skulle lægge i sin fars motorcykel, ligesom han sagde, at Taliban ville begå jihad mod ansøgerens far og mor. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han der var 2 dage mellem opsøgningerne. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at der gik 2 dage mellem den første og anden opsøgning og en uge mellem anden og tredje opsøgning. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der gik 15 dage mellem første og anden opsøgning og 20 dage mellem anden og tredje opsøgning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, ansøgeren har forklaret divergerende om den angivelige bombe. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at den havde størrelse som et A4 ark, til asylsamtalen [i foråret] 2017 at den havde størrelse som en pakke Abeno servietpakke, og for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at bomben lå i en pose, så han ikke så meget af den, men at den havde størrelse som en Iphone 8 plus. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at en leder fra Taliban skulle fremvise en bombe for ansøgeren med henblik på at få ansøgeren til at placere den på sin fars motorcykel henset til, at Taliban lod ansøgeren tage hjem, hvor han kunne tale med faderen, der var oberst i efterretningstjenesten, og således advare ham. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren på intet tidspunkt, da han opholdt sig i Afghanistan, oplyste noget om truslerne fra Taliban til sin far, henset til, at han skulle placere en bombe på faderens motorcykel, og at Taliban havde truet med ville begå jihad mod ansøgerens far og mor og faderen arbejdede i efterretningstjenesten, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren valgte at forlade Afghanistan på baggrund af et brev, han ikke kendte indholdet af, og som han ikke havde fortalt sin far om, og at ansøgerens far ikke blev informeret inden ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/362/SND
