Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk sayeed og shia muslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde sit eget mekanikerværksted i landsbyen [B]. På et tidspunkt begyndte to personer at komme på værkstedet. Omkring fire måneder efter personerne opsøgte værkstedet første gang kom de igen. De ville have, at ansøgeren skulle reparere en bil, der befandt sig i landsbyen [C]. Ansøgeren sagde først, at han ikke havde tid. Da personerne kom igen om eftermiddagen, sagde ansøgeren, at de skulle komme igen den følgende dag. Herefter truede personerne ansøgeren med en pistol, og han fulgte med dem. Ansøgeren blev ført til et stort hus i [C], hvor han reparerede bilen. Derefter fik han besked på, at han ikke måtte forlade stedet. Ansøgeren fandt på dette tidspunkt ud af, at personerne i huset var fra Taliban. Ansøgeren blev tilbageholdt i huset i omkring en måned. Mens han befandt sig på stedet reparerede han Tabilans køretøjer. En aften, hvor der kun var én vagt i huset, flygtede ansøgeren. Han tog først til sin egen landsby og derefter til sin farbror i Ghazni. Ansøgeren fortalte sin farbror, hvad der var sket. Den følgende morgen henvendte ansøgeren sig til politikommandanten i Ghazni og fortalte, at han havde været tilbageholdt af Taliban. Kommandanten kunne ikke hjælpe, så den følgende morgen tog ansøgeren videre til Kabul. Han opholdt sig i Kabul i omkring fem måneder. I den periode startede han sit eget værksted, hvor han også sov om natten. En dag tog ansøgeren til Ghazni for at mødes med sin familie. På vejen dertil blev han stoppet af Taliban, der genkendte ham og tog ham med. Taliban førte ansøgeren til et nyt sted, hvor de slog ham og spurgte, hvorfor han var flygtet. Ansøgeren delte værelse med en mand ved navn [D]. På dette sted reparerede ansøgeren også Talibans køretøjer. Taliban ville desuden have ansøgeren til at placere en bombe i deres køretøjer, men dette nægtede ansøgeren. Han blev i den forbindelse hånet og udsat for vold. En nat, hvor der kun var to vagter fra Taliban på stedet flygtede ansøgeren og [D]. De flygtede først til [Ds] landsby. Den følgende morgen kontaktede ansøgeren sin familie, der arrangerede ansøgerens udrejse. Da ansøgeren opholdt sig i Iran kontaktede han sin far, der fortalte, at Taliban havde været på familiens bopæl og spørge efter ansøgeren. Der var udbrudt kamp, og Taliban havde i den forbindelse dræbt ansøgerens bror og truet med at slå ansøgerens familie ihjel, såfremt de ikke fandt ansøgeren. Herefter rejste ansøgerens familie til Pakistan, men har efterfølgende blandt andet taget ophold i Kabul. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han ved sin udrejse havde en konflikt med Taliban til grund. Ansøgeren er således isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens konflikt er lokal, og at ansøgeren ikke er særligt profileret i forhold til Taliban. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er en yngre, rask mand i den arbejdsdygtige alder, og at ansøgeren forud for sin udrejse har boet i Kabul i 5 måneder, hvor han etablerede sit eget autoværksted, uden at blive opsøgt af Taliban, og at hans familie heller ikke blev opsøgt af Taliban i Kabul, da familien boede der. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren med rimelighed kan henvises til at tage ophold i Kabul. Den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse risikerer overgreb omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/361/SND
