Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, taler dari og er sunni-muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive kidnappet af Taliban eller ISIL. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes bror [A] blev kidnappet af Taliban eller ISIL. Ansøgerens familie var velhavende og ejede et bageri, to bygninger og meget jord. Ansøgeren har samtidig oplyst, at [A] var magtfuld og havde indflydelsesrige venner og bekendte. Efter [A] havde været forsvundet i tyve dage, modtog familien et telefonopkald fra kidnapperne. Ansøgeren gav telefonen til sin anden bror [B], som besvarede opkaldet. Kidnapperne fortalte, at de havde [A] i deres varetægt og forlangte en løsesum. [B] talte også med [A]. [A] sagde, at han var blevet bortført af Taliban eller ISIL, og at kidnapperne ville slå ham ihjel, selvom løsesummen blev indfriet. Omkring tre måneder efter, at familien blev kontaktet af kidnapperne, holdte de en begravelsesceremoni for [A]. Herefter begyndte ukendte personer at kaste sten og lerklumper mod familiens bopæl om natten. De oplevede også, at strømmen blev afbrudt flere gange. En nat trængte en ukendt person ind i deres gård, hvorefter ansøgerens bror skød efter vedkommende. Ansøgeren udrejste af Afghanistan omkring seks måneder efter kidnapningen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund. Samtlige ansøgere har tidligere forklaret, at deres far, henholdsvis bror blev bortført og formodes at være blevet dræbt. Det er endvidere oplyst, at familien fra gammel tid havde en konflikt med andre familiemedlemmer, der vedrørte rettigheder til jord. Det fremstod dog uklart, om denne konflikt havde nogen aktualitet. Ansøgeren […] forklarede endvidere, at hendes fætter ønskede, at hun skulle gifte sig med ham, og at han i den forbindelse havde truet med, at han ville skære hovedet af en eventuel anden mand, som hun måtte vælge at gifte sig med. [Ansøgeren] forklarede ved samme lejlighed, at hun ikke vedrørende ægteskab var blevet opsøgt i et år forud for udrejsen af Afghanistan. [Den anden kvindelige ansøger] har ved samtale [i efteråret 2016] forklaret bl.a.: ”Ansøger og hendes familie har ikke haft konflikter med de omtalte fætre, det var kun hendes far. …. Ansøgers faster skulle have været gift med dem, idet hun ikke er blevet gift med dem, er hun stadig enlig. Det er hendes fætter hun skulle være blevet gift med. Spurgt om ansøgerens far har haft nogle problemer med disse fætre, svarer ansøger benægtende. Spurgt om nogen i familien, foruden hendes faster, har haft konflikter med familien efter farfarens død, svarer hun benægtende. Ansøger selv har ikke oplevet konflikter på baggrund af fasterens manglende giftermål med hendes fætter.……” For Flygtningenævnet har samtlige ansøgere forklaret uddybende og dramatiserende særligt om fætteren [X], der efter det forklarede, var den, der ønskede at gifte sig med [ansøgeren]. Det er således for Flygtningenævnet forklaret, at [X] var en indflydelsesrig myndighedsperson, ansat i politiet, og at hans indflydelse var så stor, at dette i sig selv gjorde en henvendelse til myndighederne i forbindelse med bortførelsen af [A] udsigtsløs. Dette uagtet, at [A] efter det tidligere forklarede selv havde indflydelsesrige venner, herunder borgmesteren og anklagere og dommere. Endvidere er oplysningerne om de af [X] fremsatte trusler af såvel [den mandlige ansøger] som [ansøgeren] udbygget med, at han havde truet med, at et eventuelt bryllupsoptog hvori [ansøgeren] befandt sig, ville blive sprængt i luften ved en selvmordsaktion. [Den mandlige ansøger] har for Flygtningenævnet gentagne gange udtalt, at han frygter at blive dræbt af [X], men uden at han på gentagne forespørgsler kunne konkretisere baggrunden for dette nærmere. Endelig finder Flygtningenævnet det påfaldende, at det for Nævnet er blevet forklaret, at fætteren [Y] er medlem af ISIS. Dette har ingen af ansøgerne tidligere forklaret. Flygtningenævnet må betragte dette som et forsøg på at sammenkæde oplysningerne om bortførelsen af [A] med frygten for ISIS og den tidligere omtalte jordkonflikt. Således gav for eksempel [den mandlige ansøger] ved samtale [i efteråret 2016] udtryk for, at han ikke vidste, om hans fars fætre havde forbindelse til ISIS. Særligt vedrørende [ansøgeren] bemærker Nævnet, at selv hvis hendes forklaring om [X’s] trusler kunne lægges til grund, er hun forblevet på sin bopæl i 6-7 år efter de første henvendelser, ligesom hun ved samtale [i efteråret 2016] forklarede, at hun ikke havde hørt fra denne gren af familien i ca. et år. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren i Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/36/THV
