Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra landsbyen Laghmani i Kunduz-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en kommandant ved navn [A], som har tvunget ansøgeren til at være dansedreng for ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en større gruppe unavngivne personer, som har set ansøgeren optræde som dansedreng. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan generelt frygter Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgeren fik et arbejde, hvor han skulle arbejde for en kommandant medio 2015. Det blev gjort klart for ansøgeren, at arbejdet bestod i, at han skulle danse for kommandanten, hvilket ansøgeren nægtede. Ansøgeren befandt sig herefter på kommandantens bopæl i tre dage. Ansøgeren blev i denne periode gentagne gange udsat for fysiske overgreb. Kommandanten sørgede endvidere for, at ansøgerens far blev slået ihjel. Ansøgeren accepterede herefter at arbejde som dansedreng for kommandanten, idet ansøgeren frygtede kommandanten. Den fjerde dag tog kommandanten ansøgeren med til en fest i Takhar-provinsen. Ansøgeren så de andre dansedrenge optræde, og kommandanten tvang ansøgeren til at sove sammen med ham. Ansøgeren var to dage i Takhar-provinsen, hvorefter kommandanten tog ansøgeren med til Kabul-provinsen til en anden fest, hvor ansøgeren for første gang selv skulle danse. Under ansøgerens dans opstod der tumult blandt tilskuerne, fordi en af tilskuerne filmede eller fotograferede ansøgerens optræden, hvilket var imod kommandantens ønske. Ansøgeren benyttede lejligheden til at flygte. Ansøgeren flygtede hjem til sin familie. Ansøgeren flygtede tre dage senere sammen med sin familie til Iran ved hjælp af en agent. Ansøgerens familie blev i Iran, mens ansøgeren flygtede videre til Tyrkiet. Efter udrejsen har ansøgerens mor fra deres nabo i Afghanistan fået at vide, at kommandanten har ledt efter ansøgeren på ansøgerens families bopæl. Kommandanten har endvidere spurgt efter ansøgeren hos folk i byen, hvor han samtidig har fortalt, at ansøgeren har arbejdet som dansedreng. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han generelt frygter Taliban, oplyst, at ansøgeren via nyhederne i fjernsynet har hørt, at Taliban har overtaget ansøgerens område i hjemlandet, hvor de blandt andet sætter ild til huse og skoler. Ansøgeren frygter, at Taliban vil tvinge ansøgeren til at bære våben for dem, og hvis ansøgeren nægter, at de vil slå ham ihjel. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om baggrunden for sin udrejse af Afghanistan til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den vold, som kommandanten angiveligt udsatte ansøgeren for. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvordan han flygtede fra festen i Kabul. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om kommandantens efterfølgende opsøgning af og trusler mod ansøgeren. Flertallet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren ikke har skrevet om sin konflikt med kommandanten eller andre væsentlige detaljer vedrørende årsagen til udrejsen i sit asylskema. Flertallet har herved også lagt vægt på, at ansøgerens asylmotiv omhandler et relativt enkelt hændelsesforløb. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ved sin ankomst til Danmark forklarede til politiet, at han var hos sin faster og onkel i Iran, at ansøgerens faster solgte sine smykker, så ansøgeren kunne fortsætte sin rejse til Danmark, og at ansøgerens onkel betalte en menneskesmugler for at tage ham med via Tyrkiet til Grækenland. En forklaring som ikke stemmer overens med ansøgerens senere forklaringer om sit ophold i Iran. Endelig finder flertallet, at ansøgerens forklaring om særligt sin flugt fra Kabul ikke forekommer selvoplevet. Herefter tilsidesætter Flygtningenævnets flertal ansøgerens forklaring om baggrunden for sin udrejse af Afghanistan som konstrueret og utroværdig. Ansøgerens frygt for Taliban kan ikke føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerens frygt er af generel karakter, idet ansøgeren hverken har eller har haft konflikter med eller personlig kontakt til Taliban. På denne baggrund finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet bemærker, at flertallet ikke har fundet anledning til at iværksætte en torturundersøgelse som følge af ansøgerens oplysninger om fysiske skader, da ansøgerens forklaring om baggrunden herfor ikke kan lægges til grund. Herefter, og idet de generelle forhold i Afghanistan, herunder den generelle sikkerhedssituation i Kunduz-provinsen, ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/354/GJEY
