Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [landsbyen A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine fire farbrødre, som er medlem af Taliban, idet ansøgeren, hans far og bror har hjulpet myndighederne. Herudover frygter ansøgeren myndighederne, fordi de ville fængsle ham, hvis han ikke hjalp dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der opstod kampe mellem Taliban og de afghanske myndigheder i hans landsby, […], et år før hans udrejse af Afghanistan. Ansøgerens far blev herefter beskyldt for at stå i ledtog med Taliban, idet farens fire halvbrødre var medlemmer af Taliban. Faren indgik derfor en aftale med kommandant [X] om, at faren skulle være med i en oprørsgruppe, som skulle hjælpe med at bekæmpe Taliban. På et ukendt tidspunkt blev familiens nabo, [Y], dræbt. Ansøgerens farbrødre blev beskyldt for at stå bag drabet. Herefter blev ansøgeren, hans far og bror indkaldt til møde hos kommandanten, som var vred over, at de ikke havde oplyst, at Taliban ville komme til landsbyen. Kommandanten fængslede dem derfor. De var fængslet i cirka to-tre måneder på militærbasen i [ansøgerens landsby]. Da de blev løsladt, fik de til opgave at brænde et af ansøgerens farbrødres huse ned. Ansøgeren, hans far og bror brændte derpå huset ned, efter de havde bedt kvinder og børn forlade huset. Ansøgerens farbrødre var ikke hjemme. Et par dage senere blev ansøgerens far skudt af Taliban. Ansøgeren så ikke, hvem der skød hans far, men en nabo havde set Taliban på stedet inden drabet. Herefter blev ansøgerens bror udnævnt til leder for oprørsgruppen. På et ukendt tidspunkt fik ansøgeren og hans bror igen til opgave at brænde et hus ned, som talibanerne havde opholdt sig i. De brændte derpå huset ned, og nogle dage senere blev ansøgerens bror dræbt af en vejsidebombe. Herefter blev ansøgeren udnævnt til leder af oprørsgruppen. Et par dage senere kom Taliban og bankede på døren hos ansøgeren om natten. Ansøgeren gik op under taget i sit hus og begyndte at skyde efter talibanerne, som flygtede. Morgenen efter tog ansøgeren hjem til sin morbror, som fandt en menneskesmugler, der hjalp ansøgeren med at udrejse. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren, der ikke har afgivet forklaring for Flygtningenævnet, har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet kan således i alt væsentligt ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet afgivet under asylsagens behandling til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen på centrale punkter anses usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Det anses blandt andet usandsynligt, at myndighederne anmodede ansøgerens far om bistand til at bekæmpe sine fire farbrødre, der var medlemmer af Taliban, at myndighederne efter faderens død anmodede ansøgerens bror om hjælp, og at myndighederne efter ansøgerens brors død anmodede ansøgeren om hjælp. Det bemærkes herved, at den gruppe, der angiveligt skulle bekæmpe Taliban, og som faren, broren og ansøgeren angiveligt var medlemmer af, bestod af et større antal personer. Det anses endvidere usandsynligt, at ansøgerens gruppe ikke skjulte, hvem der brændte Talibans huse ned, således at dette kom til Talibans kendskab. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/350/ATN
