Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Lalandu, i Sar-e Pol provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban forsøgte at tvangsrekruttere ansøgeren. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at landsbylederen, Karim Khan, vil slå ansøgeren ihjel, idet ansøgerens far har haft en konflikt med Karim. Endeligt har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, idet ansøgeren har deltaget i krigen i Syrien. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans faster blev slået ihjel af Karim, fordi fasteren skulle have været gift med Karims Khans bror. Ansøgerens far blev truet af Karim, hvorfor faren udrejste af Afghanistan omkring 2009, og fordi Karim havde magt i området. Efter farens udrejse truede Karim ofte med at slå ansøgeren ihjel, hvis han fik mulighed for det. Ansøgeren blev ved flere lejligheder slået og fik lussinger af Karim og hans sønner. Karim havde jord ved siden af ansøgerens families jord, hvorfor der nogle gange opstod tvister om, hvor Karims dyr skulle være. Til støtte for sit asylmotiv om Talibans tvangsrekruttering har ansøgeren oplyst, at Tabliban i efteråret eller vinteren 2014-2015 forlangte, at ansøgeren skulle aflevere en kalashnikov til dem. Ansøgeren havde ikke en kalashnikov og skaffede i stedet 75.000 afghani. Taliban ville have flere penge af ansøgeren, men accepterede, at ansøgeren ikke kunne betale mere. I 2014-2015 kom Taliban til landsbyen for at rekruttere folk. Ansøgeren var den første, de forsøgte at rekruttere. Ansøgeren fik at vide af sin mor, at Mullah Besmellahs folk havde været ved bopælen, og havde sagt, at de ville afhente ansøgeren om to dage. De ældre fra landsbyen henvendte sig herefter til Mullah Besmellah og forsøgte at løse konflikten uden held, idet Taliban og mullahen fastholdt, at ansøgeren skulle rekrutteres. Ansøgerens onkler gav ansøgeren besked om, at ansøgeren var nødt til at flygte. Da mørket faldt, tog ansøgeren med sin farbror til byen Parawshan. Ansøgeren overnattede hos sin morbors fætter. Dagen efter tog ansøgeren mod Tarkhoj og derefter til Mazar-e-Sharif. Ansøgeren opholdte sig i Mazar-e-Sharif i omkring en uge, hvorefter han tog til Nimruz. I Nimruz mødte ansøgeren en menneskesmugler, der hjalp ham med at udrejse illegalt til Iran i fåret 2015. I Iran arbejdede ansøgeren på en hønsefarm. Efter fire måneder, [i sommeren] 2015, kom det iranske politi og tilbageholdte ansøgeren. Da ansøgeren ikke kunne fremvise identifikationsdokumenter, fik ansøgeren valget mellem at blive udvist til Afghanistan eller blive sendt til Syrien for at deltage i krigen. Ansøgeren besluttede at tage til Syrien sammen med to andre afghanere ved navn Rohullah og Hadi. Ansøgeren gennemførte militærtræning i 25 dage, og blev herefter sendt til Syrien, hvor han opholdte sig i omkring tre måneder og deltog i kamphandlinger flere steder mod ISIL. Ansøgeren blev herefter fløjet til Teheran, Iran. Ansøgeren opholdte sig i Iran i omkring to måneder inden hans udrejse til Tyrkiet. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund, idet nævnet dog ikke kan lægge til grund, at ansøgeren fik bank af Karim Khan sønner, hver gang de så ham, således som ansøgeren har forklaret udbyggende for nævnet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder som følge af, at han har deltaget i krigen i Syrien mod IS. Ansøgeren har forklaret, at han som udsendt af de iranske myndigheder i 2015 har deltaget i krigen i Syrien mod IS. Det fremgår af Lifos rapport af 23. maj 2018 om ”Irans rekrytering af afghaner till kriget i Syren”, side 16-17, at der den 14. februar 2018 trådte en ny straffelov i kraft (Penal Code 2017). Af rapporten fremgår det om straffeloven: ”och i den så finns numer ett lagrum som kan vara tillämpligt när det gäller afghaner som deltagit i strid i Syrien. Enligt artikel 245 (4) är det numer en straffbar handling att delta i krig eller inre väpnade konflikter i andra länder, och påföljden anges vara ett långt frihetsstraff, dock inte överstigande sju år. När det gäller ”utländska krigare” i Syrien så har detta begrepp tidigare i stort sett varit synonymt med ”sunnitiska jihadister”. Lika centrala för konflikten har dock de utländska shiitiska krigarna som mobiliserats i Syrien varit,78 och även dessa shiamiliser har begått grova övergrepp under konflikten.79 I Afghanistans nya strafflag (Penal Code 2017) så har Romstadgans bestämmelser inkorporerats och brott som krigsbrott eller brott mot mänskligheten kan enligt den nya strafflagen vara belagt med dödstraff beroende på vilken typ av handling man har gjort sig skyldig till.” Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til de afghanske myndigheder, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at personer i Afghanistan har eller vil få kendskab til ansøgerens aktiviteter imod IS i Syrien. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af denne grund vil være i fare for asylbegrundende forfølgning, jf. udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i fare for asylbegrundende forfølgning af landsbylederen Karim Khan ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har en umiddelbar konflikt med Karim Khan, men at ansøgerens frygt for Karim Khan er begrundet i en konflikt, som Karim Khan havde med ansøgerens far, indtil faren forlod landsbyen omkring 2009. Nævnet lægger videre vægt på, at Karim Khan ikke på noget tidspunkt har forsøgt at slå ansøgeren ihjel, selvom Karim Khan ifølge ansøgeren har truet og chikaneret ansøgeren igennem mange år, herunder givet ansøgeren lussinger og slag. Efter en samlet bedømmelse finder nævnet således, at konflikten ikke har den fornødne karakter eller intensitet til at kunne begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er forsøgt tvangsrekrutteret af Taliban i sit lokalområde og derfor kan være i risiko for overgreb eller hvervning fra Taliban ved en tilbagevenden hertil, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder nævnet imidlertid, at det som alternativt til at meddele ansøgeren opholdstilladelse i Danmark er relevant og rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, for eksempel Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif, end sin hjemby. For så vidt angår situationen i Kabul, Herat og Mazar-e-Sharif henviser nævnet bl.a. til EASO’s rapport ”Country Guidance: Afghanistan – Guidance note an common analysis” fra juni 2018. Nævnet er opmærksom på UNHCR’s rapport ”UNHCR ELIGIBILITY GUIDELINES ASSESSING THE INTER-NATIONAL PROTECTION NEEDS OF ASYLUMSEEKERS FROM AFGHANISTAN” fra den 30. august 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”UNHCR considers that given the current security, human rights and humanitarian situation in Kabul, an IFA/IRA is generally not available in the city”, men nævnet finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering i forhold til ansøgeren. Nævnet skal herved også henvise til Migrationsverkets retslige kommentar af 17. september 2018 angående Kabul som internt flugtalternativ. Ved vurderingen lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens konflikt med Taliban er lokal, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han skulle være profileret i forhold til Taliban. Anssøgerens konflikt med Taliban består alene i, at han for mere end tre år siden undveg en lokal Taliban-gruppes forsøg på rekruttering af ham. I forhold til rimelighedsvurderingen lægger nævnet for så vidt angår ansøgerens personlige forhold vægt på, at ansøgeren er en ung, enlig, fysisk rask afghansk mand, der er opvokset i Afghanistan, og som kan læse og skrive lidt. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens psykiske eftervirkninger efter ansøgerens oplevelser navnlig som soldat i Syrien ikke er af en sådan karakter, at det som følge af disse eftervirkninger ikke vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Nævnet finder således i lyset af ansøgerens fremtræden for nævnet, at de foreliggende journaloplysninger, der stammer fra en periode i 2016, vedrørende ansøgerens samtaler med psykolog, hvoraf bl.a. fremgår, at ansøgeren havde taget en overdosis smertestillende medicin, ikke kan føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at hverken de generelle forhold i Afghanistan, herunder forholdene for hazaraer, eller den sikkerhedsmæssige situation, kan begrunde, at ansøgerens meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/348/FAM
