Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil bruge ham som selvmordsbomber eller låne ham ud til en anden militant gruppe. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder og forskellige afghanske klaner, fordi de har været med til fester, hvor ansøgeren har optrådt som dansedreng. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Til støtte for sin konflikt med Taliban har ansøgeren oplyst, at Taliban tog ansøgeren og hans bror fra deres forældre, da ansøgeren var omkring fire år gammel. Ansøgeren og hans bror blev efterfølgende adskilt. Ansøgeren blev tilbageholdt af Taliban i omkring ti år, hvor han optrådte som dansedreng til fester. Ansøgeren blev i denne periode udsat for overgreb og voldtægt, og blev ved to lejligheder lånt ud til en anden endnu mere militant gruppe. De ældre drenge, der også var tilbageholdt af Taliban, blev trænet i våbenbrug og jihad. Ansøgeren blev ved en enkelt lejlighed taget med til våbentræning, men kunne på grund af skaden på armen og generel fysisk svækkelse ikke håndtere et våben. Ansøgeren forsøgte at flygte to gange, men blev begge gange opdaget og straffet. Under det tredje forsøg lykkedes det ansøgeren at flygte med hjælp fra sin ven, [A], og dennes bror. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring har fremstået overensstemmende, detaljeret og selvoplevet. Ansøgerens forklaring om de fysiske overgreb, som han blev udsat for i de mange år, han blev holdt til fange, herunder i forbindelse med den vold ansøgeren var udsat for efter de to flugtforsøg, bekræftes i undersøgelsen, der er foretaget af Amnestys lægegruppe. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren, da han var fire til fem år blev kidnappet af Taliban og efterfølgende gennem omkring ti år holdt til fange og tvunget til at være dansedreng. Ansøgeren har ikke modtaget skoleuddannelse, og de mindre uoverensstemmelser i ansøgerens forklaring om blandt andet flugten må tilskrives, at ansøgerens ordforråd er begrænset. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at ansøgeren i de ti år han var tilbageholdt blev udsat for fysisk- og psykisk vold, og at ansøgeren var udsat for gentagne seksuelle overgreb. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er flygtet. Uanset, at Taliban ved bevægelsens fremkomst tog afstand fra anvendelsen af dansedrenge, finder nævnet ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at det var Taliban, der holdt ham fanget og udnyttede ansøgeren som dansedreng, herunder i forbindelse med fester, hvor myndighedspersoner deltog. Flygtningenævnet finder, henset til det lange fangenskab og den omstændighed, at ansøgeren er flygtet, og dermed unddraget sig Talibans vilje og hensigter med ansøgeren, at ansøgeren såfremt han skulle vende tilbage til hjemprovinsen vil være i en konkret risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har tilbragt stort set hele sin barndom og ungdom i fangenskab og har været udsat for alle former for overgreb. Ansøgeren er af den grund særdeles sårbar. Ansøgeren har endvidere ikke det samme kendskab til det afghanske samfund som jævnaldrende unge mænd, der har haft en sædvanlig opvækst. Under disse omstændigheder kan ansøgeren ikke henvises til at tage ophold i Kabul eller en anden større by i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 2.” Afgh/2018/346/MAH
