Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra [landsby], [by], Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban, de afghanske myndigheder, sin familie, den afghanske befolkning eller brødrene [A] og [B]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at de afghanske myndigheder vil fængsle ham. Ansøgeren har endelig henvist til, at han har interesse for kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter Taliban, de afghanske myndigheder samt brødrene [A] og [B], fordi han har deltaget i en ammunitions- og våbentransport for Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at han skulle transportere nogle varer til Ghazni sammen med [A]. [A] havde fortalt ansøgeren, at varerne skulle transporteres hen til [A’s] venner, hvorfor det undrede ansøgeren, da [A] drejede lastbilen ind på en vej, der førte hen til Ghazni, idet ansøgeren vidste, at alle [A’s] venner boede i [by]. [A] fortalte ansøgeren, at de havde varer til Taliban i lastbilen, samt at Taliban havde truet med at slå [A], ansøgeren samt deres familier ihjel, hvis de ikke kørte varerne til [by]. Ansøgeren fortalte [A], at han ikke ville være med. [A] svarede, at ansøgeren skulle være med, idet de altid kørte sammen, hvorfor de soldater, der var i byen, ville blive mistænksomme, hvis ansøgeren ikke var med. Lidt længere fremme var der et hul i vejen efter en mineeksplosion. Ansøgeren holdt i rattet og prøvede at trække lastbilen ned i hullet. Lastbilen satte sig herefter fast i hullet. Ansøgeren åbnede døren og flygtede mod [by], hvor hans morbror, [C], bor. [C] satte ansøgeren af hos sin svoger. [C] ringede til ansøgerens anden morbror, [D], og bad ham om at bringe ansøgerens mor og brødre til [by]. Klokken fire om morgenen den efterfølgende dag vendte [C] tilbage til sin svogers bolig og fortalte ansøgeren, at [C] havde bragt ansøgerens mor og brødre til [by]. [C] fortalte endvidere, at Taliban havde tilbageholdt [A’s] bror, [B], og at Taliban havde hugget en af hans hænder af. [C] fortalte i den forbindelse, at såfremt [A] ikke meldte sig til Taliban, ville Taliban slå [B] og resten af [A’s] familie ihjel. [C] sagde til ansøgeren, at han var nødt til at forlade landet, idet han ellers ville blive slået ihjel af Taliban eller myndighederne. [C] satte herefter ansøgeren på en bus til Nimruz, hvorfra ansøgeren ad to omgange forsøgte at udrejse illegalt til Iran via Pakistan. Ansøgeren har videre oplyst, at han er frafaldet sin tro, hvorfor han frygter sin familie samt den afghanske befolkning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin angivelige konflikt i Afghanistan til grund. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at ansøgeren – uanset en oprørt sindstilstand – skulle have taget fat i rattet på lastbilen, der var lastet med ammunition med henblik på at få vognen til at sætte sig fast i et hul efter en vejsidebombe/mineeksplosion. Derudover finder nævnet, at ansøgerens forklaring om det særdeles tætpakkede hændelsesforløb over to dage op til ansøgerens udrejse af Afghanistan ikke fremstår overbevisende. Under disse omstændigheder kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en konflikt med Taliban eller en heraf afledt konflikt med de afghanske myndigheder eller privatpersoner i Afghanistan, der kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. I relation til den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen er der i et tilfælde som det foreliggende, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af, at ansøgeren efter udrejsen af Afghanistan og efter modtagelsen af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2017 om afslag på asyl er blevet kristen, anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for tilslutningen til den kristne tro, baggrunden herfor og følgerne heraf. Et flertal i Flygtningenævnet udtaler herefter: Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 oplyst, at han på daværende tidspunkt var ved at undersøge kristendommen. Ansøgeren har efter det oplyste deltaget i dåbsundervisning i en periode på 8-9 måneder forud for dåben [i efteråret] 2017. Han har deltaget og deltager i omfattende og kontinuerlige kirkelige aktiviteter, herunder i udarbejdelsen af en tv-udsendelse, bibelcamping og højskoleophold, således som det blandt andet fremgår af udtalelsen [fra efteråret] 2018 fra sognepræst [E] og de øvrige erklæringer, der indgår i sagen. Han har over for nævnet endvidere demonstreret et dækkende kendskab til kristendommens budskaber, ritualer og højtider og givet udtryk for sine bevæggrunde for sin bekendelse til kristendommen. På denne baggrund og efter ansøgerens fremtræden for nævnet – og uanset at nævnet har forkastet ansøgerens oprindelige asylmotiv – lægges det til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Herefter, og under hensyn til ansøgerens udtrykte ønske om at praktisere sin kristne religion åbent, hvilket ikke vil være muligt for ham i Afghanistan, hvor han som medlem af en shiamuslimsk familie vil blive anset som konverteret fra islam og derfor være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, finder flertallet, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/345/SHH
