Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Jagori, Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fængslet af myndighederne, idet han har solgt ulovlige varer. Ansøgeren frygter endvidere, at de meget religiøse personer i hans hjemby vil udlevere ham til myndighederne eller slå ham ihjel, da han har solgt ulovlige varer. Endelig frygter ansøgeren, at han vil blive slået ihjel, fordi han er konverteret til kristendommen, og derved er frafaldet islam. Til støtte for sin frygt for myndighederne og de religiøse personer har ansøgeren oplyst, at hans familie var meget fattig, og at han derfor flere gange lånte penge af sin fars ven, [X]. Da ansøgeren ikke kunne betale gælden, begyndte han at arbejde for [X] i hans forretning. I de første 2½ til 3 måneder solgte ansøgeren legetøj og tøj til børn. Efterfølgende begyndte ansøgeren at sælge alkohol og narkotika, fordi [X] bad ham om at gøre dette. Ansøgeren solgte narkotika og alkohol i omkring et år og tre måneder. Ansøgeren solgte kun alkohol og narkotika fra butikken, når dette var aftalt på forhånd. I sommeren 2015 solgte ansøgeren alkohol til et bryllup i landsbyen [Y]. Næste dag, mens ansøgeren befandt sig hos sin faster i landsbyen [Z], fortalte ansøgerens fætter [F], at tre unge mænd havde drukket sig fulde og voldtaget en pige til brylluppet. Samme aften ringede ansøgerens mor til fasteren og fortalte, at hun var blevet opsøgt af nogle personer fra distriktskontoret. Personerne havde sagt, at ansøgeren havde gjort nogle ting i hemmelighed, og havde også spurgt om ansøgerens mor ikke kendte til ansøgerens ulovlige handlinger. Ansøgerens mor svarede personerne, at ansøgeren var uskyldig. Ansøgeren fortalte sin mor, at han var nødt til at udrejse af Afghanistan, fordi han frygtede, hvad der ville ske. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han inden episoden ved brylluppet var blevet opsøgt på gaden af en mullah, [M], som havde hørt, at ansøgeren solgte opium. Ansøgeren havde grædt og fortalt mullahen, at dette ikke var korrekt. I slutningen af foråret 2015 mødte ansøgeren samme mullah til en sammenkomst i udkanten af landsbyen [Y]. Mullahen sagde, at Gud skulle forbande [A], som ansøgeren var efterkommer af, fordi mullahen mistænkte ansøgeren for at sælge alkohol og narkotika. Om sin konvertering har ansøgeren oplyst, at han under sit ophold i Danmark har talt med en dreng fra Iran, som introducerede ansøgeren til kirken på et tidspunkt, hvor ansøgeren var ked af det og nedtrykt. Ansøgeren startede med at komme i en kirke i Holstebro i februar 2017. Ansøgeren er kommet i kirken to gange ugentligt siden februar 2017, og planen var, at ansøgeren skulle døbes i september 2017. Ansøgeren blev døbt den 3. september 2017 i Nørrelandskirken i Holstebro. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer utroværdig og til dels divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren igennem 1 år og 3 måneder kunne sælge alkohol og narkotika fra butikken i landsbyen uden, at der på noget tidspunkt var nogen, der kom for at undersøge, om der blev solgt ulovlige varer. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren til gensamtalen forklarede, at han en dag mødte mullah [M] på gaden, og at mullahen fortalte ansøgeren, at han havde hørt, at ansøgeren solgte opium. Ansøgeren forklarede videre, at mullahen senere – efter at ansøgerens far var død – forbandede ansøgeren, og at ansøgeren følte, at mullahen afskyede ansøgeren og vidste, at ansøgeren solgte ulovlige varer. Uanset at ansøgeren senere under samtalen forklarede, at mullahen stadig troede på, at ansøgeren ikke solgte ulovlige varer, forekommer det på denne baggrund ikke troværdigt, at mullahen blot skulle have taget ansøgerens forklaring om, at det ikke var rigtigt, til efterretning, og at det ikke førte til nogen konsekvenser. Det bemærkes herved, at det havde været nærliggende at foretage en ransagning af butikken. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det forekommer sandsynligt, at myndighederne skulle have fået kendskab til, at det var ansøgeren, der havde solgt alkohol til de tre gerningsmænd, der stod bag den angivelige voldtægt af pigen til brylluppet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren som ovenfor nævnt aldrig var blevet opsøgt i butikken, og at der efter hans forklaring ikke var nogen, der vidste, at han solgte ulovlige varer. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han blev slået af mullahen og nogle folk i landsbyen, da de anklagede ham for at sælge ”disse ting”. Ansøgeren har imidlertid hverken i asylskemaet eller til asylsamtalen forklaret noget herom. Først under gensamtalen – og foreholdt, at han tidligere havde forklaret, at han blev slået af mullahen – oplyste ansøgeren, at han fik en lussing af mullahen. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for at være efterstræbt af de afghanske myndigheder eller andre af denne grund. Flygtningenævnets flertal finder vedrørende sur place-motivet, at ansøgeren ved sin forklaring og fremtræden for nævnet har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flertallet af Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på overbevisende måde har redegjort for baggrunden for sin konversion og for sin egen kristne overbevisning. Flertallet af Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren siden februar 2017 har deltaget i Gudstjenester om søndagen, at han er blevet døbt den 3. september 2017 efter at have deltaget i dåbsforberedende undervisning i 7 måneder, og at han har gennemført et højskoleophold på [en højskole] i perioden fra 4. januar 2018 til 6. juni 2018 og fortsat opholder sig på højskolen. Flertallet af Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren fortsat har en stærk tilknytning til kirken, hvilket underbygges af udtalelse af 4. juli 2018 fra sognepræst [C], ligesom flertallet har lagt vægt på udtalelsen af 18. september 2018 fra forstanderen på [en højskole]. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter ansøgerens forklaring, at det må lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan åbent vil leve som kristen. Flertallet finder herefter sammenfattende, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2018/344/JAH
