Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk alizai og muslim fra [en landsby], Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Herudover frygter ansøgeren at blive slået ihjel af sin ægtefælles brødre. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han arbejdede som VVS-installatør på en militærbase i Afghanistan. En aften, da ansøgeren var til bøn i moskeen, blev han kidnappet af Taliban. Ansøgeren fik at vide, at han havde ti dage til at placere en bombe, da han og hans familie ellers ville blive slået ihjel. Ansøgeren fik udleveret bomben, hvorefter han blev kørt tilbage og sat af i nærheden af sin bopæl. Da ansøgeren kom hjem fortalte han sin far, hvad der var sket. Ansøgerens far tog bomben fra ansøgeren og gemte den ude i familiens stald. 22 dage senere blev ansøgeren vækket om natten, idet en mand fra Taliban stod ved hans seng. Ansøgeren blev trukket ud i en bil og kørt til et hus. Under tilbageholdelsen udsatte Taliban ansøgeren for voldelige overgreb, de tvang ansøgeren til at være dansedreng og udsatte ham for seksuelle overgreb. Ansøgeren var tilbageholdt i syv dage, hvorefter ansøgerens far og fem andre mænd kom og hentede ansøgeren og bragte ham til et hospital. Ansøgerens far fortalte ham, at han var blevet løsladt af Taliban, fordi han havde fået endnu en chance til at placere bomben, nu hjemme hos militærlederen, hvor han arbejdede hver fredag. Ansøgeren havde været indlagt på hospitalet i 25 dage, da ansøgerens far kom og fortalte, at ansøgeren skulle tage hjem til sin fars ven. Ansøgeren blev hentet af sin fars ven, som han opholdt sig hos i 50 til 60 dage. Derefter kom der en menneskesmugler, som hjalp ansøgeren med at udrejse. Da ansøgeren befandt sig i Nimruz fortalte menneskesmugleren ansøgeren, at ansøgerens familie var blevet opsøgt af Taliban, som slog ansøgerens far ihjel, voldtog ansøgerens ægtefælle og brændte familiens hus. Efter ansøgerens udrejse af Afghanistan opsøgte Taliban ansøgerens familie yderligere en gang og tog ansøgerens lillebror med sig. Taliban sagde i denne forbindelse, at de ville vente et par dage og se, om ansøgerens meldte sig til dem. Efter et par dage slog Taliban ansøgerens lillebror ihjel. Om sin frygt for sin ægtefælles brødre har ansøgeren oplyst, at brødrene vil slå ham ihjel, så de kan overtage hans forretning. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund, idet ansøgeren har forklaret detaljeret, konsistent og uden væsentlige divergenser. Flygtningenævnet finder således, at det må lægges til grund, at ansøgeren har arbejdet 4 til 5 år på nationalhærens militærbase i Herat-provinsen, at han har været tilbageholdt af Taliban med henblik på at få ham til at placere en bombe på militærbasen og efterfølgende hos den øverstkommanderende på militærbasen, og at han under den anden tilbageholdelse blev udsat for fysiske overgreb. Nævnet finder, at ansøgeren herved i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han er truet og efterstræbt af Taliban. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren som følge af sit arbejde og det forhold, at Taliban har slået hans far ihjel, er profileret i forhold til Taliban og derfor fortsat må antages at være i Talibans søgelys. Nævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår ansøgerens frygt for ægtefællens brødre bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har oplevet konflikter med brødrene, hverken før han forlod Afghanistan eller efterfølgende, og at det beror på hans egen formodning, at ægtefællens brødre vil slå ham ihjel. Ansøgeren forklaring om, at hans ægtefælle er udrejst til Iran på grund af konflikten kan ikke føre til andet resultat, da det ikke er sandsynliggjort, at brødrene har truet ansøgeren. Under hensyn til det oplyste om ansøgers helbredsmæssige forhold, der er underbygget af omfattende lægelige oplysninger, finder Flygtningenævnet, at det ikke er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/343/JAH
