Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Parwan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter områdekommandanten [A]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter pashtunere i Afghanistan, Taleban og ISIL. Ansøgeren har til støtte for sin konflikt med områdekommandanten [A] oplyst, at han i 1998 blev beskyldt for at have dræbt [A]s bror, [B]. Ansøgeren flygtede i den forbindelse til Pakistan, hvor han opholdt sig frem til 2003. Ansøgeren tog herefter ophold i Rusland, hvor han blev gift med sin ægtefælle i 2010. Efterfølgende søgte ansøgeren asyl i Danmark i 2011. Efter afslag på asyl i Flygtningenævnet [i foråret] 2012 vendte ansøgeren frivilligt tilbage til Afghanistan [i foråret] 2013. Ansøgerens ægtefælle og parrets fælles barn blev i Danmark grundet ægtefællens opholdstilladelse. Ansøgeren søgte om familiesammenføring, hvorfor hans ægtefælle rejste til Afghanistan i [sommeren] 2015 for at få udstedt en vielsesattest i deres hjemland. I den forbindelse tog ansøgeren til landsbyen [X] for at få landsbylederen til at bekræfte ansøgerens ægtefælles nationalitetsbevis, som herefter blev udstedt af kontoret for amtsdistriktet. Ansøgeren og hans ægtefælle fik herefter udstedt vielsesattesten ved retten i området [Y] i Kabul. Cirka halvanden måned efter, at ansøgeren havde fået sin ægtefælles nationalitetsbevis godkendt hos landsbylederen, blev han opsøgt og anholdt af politiet på sin søsters bopæl, hvor han opholdt sig. Ansøgeren var tilbageholdt i to dage og blev på tredjedagen løsladt mod bestikkelse på 3.000 dollars, da ansøgeren var på vej til retten. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan tiltræde, at der ikke er kommet afgørende nye oplysninger i sagen siden Flygtningenævnets afgørelse af [en bestemt dato i foråret] 2012. Vedrørende den af ansøgeren oplyste oprindelige konflikt bemærker nævnet, at nævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren skulle være blevet anholdt af politiet i 2015 på baggrund af beskyldninger om et drab begået i 1998, hvor offeret angiveligt var bror til en fremtrædende lokal kommandant. Ansøgeren har selv forklaret, at den pågældende kommandant efterstræbte ansøgeren med henblik på selv at hævne sig. Ikke desto mindre forklarer ansøgeren nu, at kommandanten, som efter ansøgerens forklaring må antages at være blevet bekendt med ansøgerens ophold hos dennes søster, åbenbart nu i stedet har valgt at henvende sig til politiet. Ansøgerens forklaring om, at en lokal embedsmand, der udstedte ansøgerens vielsesattest, skulle være bekendt med denne på det tidspunkt 17 år gamle konflikt, forekommer tillige usandsynlig. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren uden vanskelighed, efter sin tilbagevenden til Afghanistan i 2013, gentagne gange har haft kontakt til de afghanske myndigheder. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren til sin asylsamtale [i sommeren] 2017 jf. forklaringen side 10 oplyste, at han efter at være blevet anholdt af politiet blev løsladt mod betaling af 3.000 dollars, som hans svoger havde betalt. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren imidlertid på forespørgsel forklaret, at pengene i det væsentlige stammede fra ham selv herunder fra midler, som han havde modtaget i forbindelse med sin tidligere udrejse fra Danmark. Endvidere bemærker nævnet, at ansøgeren efter at have forladt Danmark først søgte om familiesammenføring, derefter om et tremåneders visum og endelig, da der var blevet meddelt afslag på begge ansøgninger, udrejste af Afghanistan og på ny søgte asyl i Danmark. For så vidt angår det af ansøgeren anførte om de generelle forhold i Afghanistan herunder ansøgerens frygt for Taleban, ISIL og forfølgelse over for hazaraer, kan dette ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde det af Udlændingestyrelsen om disse forhold anførte. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh 2018/342/ATN
