Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk sadat og shiamuslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har arbejdet som politibetjent med rang af løjtnant i Afghanistan hos Afghan National Police (ANP) fra 2008 og frem til sin udrejse. Han frygter ved en tilbagevenden til hjemlandet Taliban og personen [A], idet han har været med til at ransage denne talibaners bopæl. Han frygter endvidere en person ved navn [B], idet han har arresteret fem medlemmer af den bande, som [B] var leder af. Han frygter herudover personer, som har begået tyveri fra ISAF’s ejendom, herunder [C] og [D], som ville have ansøgeren til at løslade en af de arresterede personer i forbindelse med tyveriet. Ansøgeren frygter endvidere en person ved navn [E], som han har skudt i benet. Endelig frygter han de afghanske myndigheder, idet han har forladt sin stilling som politibetjent uden tilladelse. Konflikten med Taliban og [A] opstod om morgenen [i efteråret] 2015 i forbindelse med en ransagning af [A’s] bopæl. [A] var under politiets mistanke som følge af betydelig trafik af talibanere til og fra [A’s] bopæl. Alene [A’s] ægtefælle var hjemme under ransagningen. Ansøgeren bankede på porten og præsenterede sig med navn og titel. Under ransagningen blev fundet våben, som blev beslaglagt. [I efteråret] 2015 om aftenen ringede ansøgerens bror, [F], der fortalte ansøgeren, at der havde været tre til fire bevæbnede personer på ansøgerens bopæl, som havde spurgt efter ham og udsat [F] for fysiske overgreb, hvorunder det var lykkedes ansøgerens bror at flygte til naboen. Ansøgeren ringede herefter til sin arbejdsplads og fik lov til at medbringe fire til fem bevæbnede personer til sin bopæl, hvor de fandt et trusselsbrev fra Taliban. Næste morgen fik ansøgeren oplyst, at han ikke kunne få hjælp i form af bevogtning ved sin bopæl eller lignende, men at han kunne blive tilbudt andre opgaver inden for politiet. Samme aften tog ansøgeren hjem til sin svigerfar, hvor hans ægtefælle og børn tillige befandt sig. [I efteråret] 2015, omkring 10 til 12 dage efter angrebet på ansøgerens bopæl, udrejste ansøgeren af Afghanistan. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren har arbejdet som politibetjent med rang af løjtnant i Afghanistan hos Afghan National Police (ANP) fra 2008 og frem til sin udrejse. Flygtningenævnet lægger endvidere ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban og [A] til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren helt generelt og i særdeleshed om konflikten med Taliban har forklaret detaljeret, i alt væsentligt konsistent og troværdigt. Hans forklaring understøttes tillige af ansøgerens brors forklaring til sin asylsag. Flygtningenævnet finder herefter og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om Taliban, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/341/SHH
