Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger med to medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af ansøgerens tidligere ægtefælle, [H], idet ansøgeren har forladt sin tidligere ægtefælle, [H], til fordel for ansøgerens nuværende ægtefælle, [S]. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer stening, såfremt myndighederne får kendskab til, at ansøgeren har været sin tidligere ægtefælle, [H], utro, og at hun nu er blevet religiøst viet med [S]. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at ansøgeren er afghansk statsborger, men at hun er født og opvokset i Iran. I foråret 2011 i [B], Teheran, mødte ansøgeren og ansøgerens ægtefælle, [S], hinanden via ansøgerens svoger, [J], som var gift med ansøgerens søster. Ansøgeren var på det tidspunkt gift med [H], men ansøgeren og [S] begyndte at se hinanden, og efter et års tid udviklede forholdet sig til et kæresteforhold, og ansøgeren gravid i [sommeren/efteråret] 2012. Ansøgeren og [S] var bange for, at forholdet ville blive opdaget, og derfor flygtede de to måneder senere hjem til [S]s faster i [W], hvor de boede i to uger. De blev religiøst viet af en imam hjemme hos [S]s faster. Efterfølgende tog de ophold i [D] i Iran, hvor [S]s fasters søn, [R], boede. Efter 2,5 år blev [S] i midten af [sommeren] 2015 kontaktet af naboen, [M], under en middag hos [R]. Naboen sagde til [S], at tre af [S]s familiemedlemmer stod på bopælen og spurgte efter dem, hvorfor [S] kørte på motorcykel tilbage til deres bopæl. Da [S] kom tæt på, kunne han se, at [H] var en af de tre mænd, og [S] speedede op og kørte forbi i høj fart. De tre mænd fulgte efter [S] i bil, men det lykkedes ham at undslippe. De forsøgte at flygte med hjælp fra [R], men nær den tyrkiske grænse blev de anholdt af gardisthæren Sepah og sendt tilbage til Afghanistan. Ansøgeren og [S] tog derefter ophold i Herat i tre dage hos en bekendt af [S], [C], hvorefter de tog videre og boede en måned i Kabul hos en af [S]s bekendte, hvor de fik lavet pas med visum til Iran. Efter to uger i Kabul ringede [C] til [S] og sagde, at [H]s bror havde været på [S]s bopæl og spurgt efter ham. Ansøgeren og [S] fløj til Mashad, Iran, hvorfra de tog videre til [B], hvor de opholdt sig hos ansøgerens svigerfamilie de to sidste måneder forud for deres udrejse til Europa i [efteråret] 2015. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet forklaringerne om en æresrelateret konflikt forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at ansøgeren som meget ung blev lovet væk til sin fætter [H], og at parret blev forlovet, da hun var 16 år gammel. Parret har ikke derefter boet sammen og har ikke holdt bryllup eller haft seksuelt samkvem. Flygtningenævnets flertal finder ansøgerens ringe viden om [H] påfaldende. Ansøgeren, som angiveligt har talt i telefon med [H] 2-3 gange om måneden, indtil hun og den mandlige ansøger flygtede sammen, har eksempelvis ikke kunnet forklare om, hvilke fag [H] studerede i Herat. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren også havde adgang til information om [H] fra sine 3 søstre, som var gift med [H]s brødre. Forløbet efter ansøgerne indledte deres forhold, tyder ikke på, at [H] eller dennes familie fortsat påberåber sig aftalen om ægteskab med ansøgeren. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at der gik 2½ år, før [H] angiveligt opsøgte ansøgernes bopæl i [D], og at [H] eller hans brødre herudover kun i 2-3 tilfælde har kontaktet den ansøgerens ægtefælles familie. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at denne kontakt, som fortrinsvis har fundet sted i Iran, har en sådan intensitet, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren vil være i risiko for æresrelaterede repressalier ved ophold i Afghanistan. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at det svækker ansøgernes troværdighed, at de efter det kortvarige ophold i Afghanistan tog tilbage til [B], hvor de opholdt sig i 2 måneder hos ansøgerens ægtefælles familie, inden de flygtede ud af Iran. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at ansøgeren som følge af forholdet til sin ægtefælle har en konflikt med myndighederne i Afghanistan. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at hun risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/34/lrn
