Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:”
”Ansøgerne er etniske tadjikker og sunnimuslimer fra [A], Kapisa, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af en person ved navn Gulbuddin og dennes søn. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han indgik en kontrakt med Gulbuddin om at opføre en femetagers bygning for ham. Parterne aftalte, at betalingen skulle deles i tre rater. Gulbuddin var ikke tilfreds med det løbende arbejde og opsøgte byggepladsen, hvor han slog ansøgerens medarbejdere. Til Eid al Gorban aftalte ansøgeren at mødes med Gulbuddin for at få betaling for det udførte arbejde. Gulbuddin råbte af ansøgeren, rev kontrakten i stykker og rakte ud efter sin pistol. Ansøgeren skubbede Gulbuddin, der faldt. Ansøgeren flygtede væk, mens Gulbuddin skød efter ham. Efter at have talt med sin far tog ansøgeren ophold hos en kollega ved navn Gulzar. Mens ansøgeren opholdt sig hos Gulzar, opsøgte Gulbuddin og hans søn ansøgerens familie, hvor de kom op og skændes med ansøgerens bror. Ansøgerens bror blev i den forbindelse kidnappet. Ansøgeren tog ophold hos en ven ved navn Mayel Aghar. Gulzar blev opsøgt af Gulbuddin, der ledte efter ansøgeren. Gulzar blev i den forbindelse skudt og dræbt. Efter denne hændelse mødtes ansøgeren med sin familie, og de udrejste sammen af Afghanistan. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles konflikt. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald ikke alle dele af det, som den mandlige ansøger har oplyst om sin baggrund for familiens ansøgning om asyl i Danmark, kan lægges til grund, idet ansøgeren har forklaret uoverensstemmende og usammenhængende om flere af de centrale begivenheder, som asylmotivet støttes på. Den mandlige ansøger har således forklaret uoverensstemmende og udbyggende om konflikten med arbejdsgiveren Gulbuddin, herunder om han havde arbejdet sammen med Gulbuddin forud for den entreprise, som gav anledning til konflikten. Ifølge referatet fra asylsamtalen [i vinteren] 2016 præciserede ansøgeren efter samtalen, at han havde arbejdet med Gulbuddin før, mens han under gensamtalen [i foråret] 2017 og for nævnet har oplyst, at han ikke tidligere har arbejdet sammen med Gulbuddin, og at han overhovedet ikke kendte ham. Ansøgerens seneste forklaring om sit manglende forudgående kendskab til Gulbuddin savner imidlertid sammenhæng med ansøgerens øvrige forklaring samt oplysningerne i asylansøgningsskeamet om, at Gulbuddin tilsyneladende er en kendt og magtfuld erhvervsmand i Afghanistan med forretninger og forbindelser over hele landet. Efter den mandlige ansøgers noget modstridende forklaring om ikke mindst betalingen i forbindelse med entreprisen, fremstår det for nævnet endvidere ikke troværdigt, at den mandlige ansøger har fungeret som entreprenør på et projekt vedrørende opførelse af en bygning til omkring 150.000 USD. Den mandlige ansøger har desuden forklaret forskelligt og udbyggende om, hvorvidt Gulbuddin skød efter ham i forbindelse med den episode, der var optakten til den mandlige ansøgers beslutning om at flygte fra Afghanistan. Under asylsamtalerne i Udlændingestyrelsen og for nævnet har den mandlige ansøger forklaret, at Gulbuddin skød efter ham, hvilken ret voldsom og alvorlig begivenhed imidlertid ikke er omtalt i asylansøgningsskemaet. Ansøgeren har om denne centrale begivenhed endvidere forklaret forskelligt, idet han under asylsamtalen forklarede, at Gulbuddin først tog sin pistol frem, hvorefter ansøgeren skubbede ham, mens han i de øvrige samtaler og for nævnet har forklaret, at ansøgeren først skubbede Gulbuddin, hvorefter Gulbuddin tog pistolen frem. Den mandlige ansøger har ligeledes forklaret forskelligt om flugten i forbindelse med denne episode, idet han for nævnet har forklaret, at han hoppede ud ad vinduet fra omkring 1½ meters højde og ned på en ubebygget grund, mens han til gensamtalen har forklaret, at han hoppede 1½ til 2 meter ned på nabobygningens tag. Også andre oplysninger i asylansøgningsskemaet stemmer ikke overens med den mandlige ansøgers efterfølgende forklaringer. Således er oplysningen i asylansøgningsskemaet om, at ansøgeren forud for skudepisoden og i forbindelse med byggeprocessen blev gennembanket af Gulbuddin fragået af ansøgeren i de efterfølgende forklaringer for Udlændingestyrelsen, idet han efterfølgende har forklaret, at Gulbuddin aldrig har udsat ham for fysiske overgreb. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret noget udbyggende om, at han også forud for episoden, hvor Gulbuddin skød efter ham, var blevet truet af Gulbuddin, idet dette ikke er nævnt i asylansøgningsskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016, ligesom hans forklaring herom under asylsamtalen ikke er helt overensstemmende med den senere forklaring under gensamtalen. Hertil kommer, at der også er uoverensstemmelse mellem den mandlige og den kvindelige ansøgers forklaring om, hvornår de blev gjort bekendt med, at den mandlige ansøgers bror var blevet kidnappet. Efter en samlet vurdering heraf finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne som følge af en konflikt med den mandlige ansøgers tidligere arbejdsgiver skulle være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/337/SEL
