Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en general ved navn Sharzad. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at konflikten med general Sharzad udspringer af, at ansøgerens far arbejdede for Najibullah-regeringen. Da Sharzads bror blev dræbt, blev ansøgerens far mistænkt for at stå bag drabet. Ansøgerens familie udrejste til Pakistan, og ansøgeren endte med at rejse til England, hvor han søgte om asyl. I England blev ansøgeren meddelt afslag på asyl, men som mindreårig fik han en midlertidig opholdstilladelse. I 2012 rejste ansøgeren tilbage til Afghanistan, da hans mor var syg og indlagt på et hospital. Om sin konflikt med Taliban har ansøgeren oplyst, at han blev kontaktet af en ukendt mand på gaden. Ansøgeren fortalte manden, at han havde opholdt sig i England i syv år. Efter dette modtog ansøgeren to trusselsbreve fra Taliban. I [foråret] 2015 blev ansøgeren på vej hjem til en ven tilbageholdt af fire mænd fra Taliban. Mændene førte ansøgeren op i nogle bjerge, hvor ansøgeren var tilbageholdt i fire dage. Før ansøgeren blev løsladt, fik han besked på, at han skulle vende tilbage den efterfølgende dag. Ansøgeren tog hjem til sin familie og udrejste kort tid efter af Afghanistan. Ansøgeren har ikke givet møde under Flygtningenævnets behandling af sagen. Flygtningenævnet finder, at det, som ansøgeren har oplyst om en konflikt med general Sharzad og hans folk, ikke kan føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren uanset den oplyste konflikt valgte at rejse tilbage til Afghanistan i [foråret] 2012, og at ansøgeren i den periode på 3 år, hvor han boede med sin familie i Surobi-distriktet i Afghanistan, ikke oplevede konkrete problemer med generalen eller hans folk. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet ikke har nævnt noget om denne konflikt som årsag til sin udrejse af Afghanistan i 2015. Denne angivelige konflikt vedrører ansøgerens fars arbejde for Najibullah-regeringen i Afghanistan og var baggrunden for familiens udrejse omkring 2004. Konflikten må således anses for afsluttet for ansøgerens vedkommende, og i hvert fald foreligger der ingen anden oplysning end ansøgerens formodninger om, at ansøgeren fortsat skulle være efterstræbt. Det hører i den forbindelse med til vurderingen, at ansøgeren ifølge oplysningerne i asylansøgningsskemaet, der er udfyldt i [sommeren] 2015, har 6 brødre og 6 søstre, der i hvert fald på det tidspunkt fortsat var bosiddende i Surobi-distriktet i Afghanistan, hvilket ifølge skemaet i øvrigt også var tilfældet for ansøgernes mor, ægtefælle og barn. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren som følge af en konflikt med general Sharzad og hans folk skulle være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet tiltræder endvidere Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med Taliban ikke kan lægges til grund. Ansøgerens forklaring om, at han efter tilbageholdelsen [på tre dage i foråret] 2015 stort set uden ophold udrejste fra Afghanistan, hænger ikke sammen med ansøgerens oprindelige forklaring om, at han udrejste [sidst på foråret i] 2015. Også andre dele af ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen om hændelsesforløbet fremstår noget usammenhængende, herunder at Taliban begyndte at interessere sig for ansøgeren som følge af en samtale, som ansøgeren havde haft med en ukendt mand 2 år forinden. Det savner også sammenhæng, når ansøgeren forklarer, at Taliban beskyldte ansøgeren for at være spion for de britiske myndigheder og udsatte ansøgeren for vold, og at Taliban alligevel valgte at løslade ansøgeren efter, at ansøgeren havde bekræftet at være spion. Hertil kommer, at også oplysningerne i asylansøgningsskemaet taler imod, at ansøgeren skulle være alvorligt efterstræbt af Taliban, idet en sådan konflikt tilsyneladende ikke synes at have haft indflydelse på, hvor ansøgerens nærmeste familie valgte at opholde sig i [sommeren] 2015. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren som følge af en konflikt med Taliban skulle være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/336/SEL
