Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunnimuslim fra Jowzjan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han ikke har ønsket at samarbejde med dem. På mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi faren havde været kommandant i Dustum, og at Taliban derfor også vil slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far tidligere var kommandant for den militære milits Den Nationale Islamiske Folkebevægelse i Afghanistan. Ansøgerens familie flyttede til Pakistan, da ansøgeren var seks år, fordi Taliban overtog magten i ansøgerens hjemområde. Efter et stykke tid flyttede de tilbage til Afghanistan, og i 2015 blev ansøgerens far slået ihjel af Taliban. Ansøgeren modtog efterfølgende et trusselsbrev fra Taliban, hvori der stod, at Taliban ville slå ansøgeren ihjel, medmindre han samarbejdede med dem. Ansøgeren skjulte sig efterfølgende på sin bopæl. Taliban opsøgte bopælen flere gange. Ansøgeren besluttede derefter at udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer usammenhængende, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til både oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har angivet som asylmotiv, at han frygter Taliban, idet Taliban vil dræbe ham, fordi de vil have, at han skal være medlem af/samarbejde med dem, og at han til samtlige samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret, at der i det trusselsbrev, som han modtog fra Taliban, stod, at han skulle tilslutte sig Taliban eller samarbejde med dem, og at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke gjorde det. Det fremlagte trusselsbrev indeholder imidlertid ingen opfordring til, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban eller samarbejde med dem. Ansøgerens forklaring i gensamtalen med Udlændingestyrelsen om, at når Taliban giver et trusselsbrev til mullaen, betyder det, at de vil have et samarbejde – eller at hans ven kan have oversat brevet forkert – forekommer ikke overbevisende, også henset til, at ansøgeren på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at brevet må være blevet oversat forkert, idet han ikke forstod, at Taliban ønskede at samarbejde med ham henset til, at de havde dræbt hans far, fordi faren havde dræbt mange talibanere. Nævnet bemærker hertil, at indholdet af trusselsbrevet er centralt for ansøgernes asylmotiv, og at det forekommer utroværdigt, at han ikke var bekendt med brevets indhold og nu angiver som asylmotiv, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban på grund af farens forhold. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfo, Afghanistan: Basisinfo, af den 16. oktober 2015, fremgår, at Taliban først og fremmest rekrutterer unge mænd (16 – 18 år), primært pashtuner, at motivationen hos rekrutterne spænder fra ideologi til arbejdsløshed, og at rekruttering ikke er karakteriseret ved direkte vold eller tvang. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøger har forklaret, at han udrejste af Afghanistan 10 – 12 dage efter, at han havde modtaget trusselsbrevet, og at han udrejste i [sommeren 2015], hvilket ikke hænger sammen med trusselsbrevets datering [foråret 2015]. Foreholdt dette forklarede ansøgeren på mødet i Flygtningenævnet, at han var usikker på udrejsedatoen, og at tolken, der var daritalende, nok ikke har oversat dette. Nævnet bemærker hertil, at ansøgeren underskrev referatet uden bemærkninger hertil. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om opsøgningerne på hans bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede han således, at han besluttede sig for at flygte 10 – 12 dage efter, at han modtog trusselsbrevet, men ikke at hans bopæl blev opsøgt i den periode, mens han til asylsamtalen forklarede, at hans hjem blev opsøgt to gange af personer, der spurgte efter ham, i løbet af de 10 – 12 dage. Nævnet finder hertil, at det forekommer utroværdigt, at disse personer angiveligt blot gik igen, da ansøgers mor sagde, at hun ikke vidste, hvor han var. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at der kan gives opholdstilladelse. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/334/AZU
