Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og afghansk statsborger, født og opvokset i [by] i Teheran, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er opvokset som shiamuslim, men at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i Iran, idet hans forældre flygtede fra Afghanistan på grund af krig i landet. Da ansøgeren således intet netværk eller kendskab har til landet, og idet han derudover er hazara og shiamuslim, frygter ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han siden sin indrejse i Danmark har fattet stor interesse for kristendommen og er blevet kristen. Da ansøgeren fortalte sine forældre herom, blev de vrede og kede af det, og kontaktede en mullah, som mente, at ansøgeren ved at konvertere havde handlet utilgiveligt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Afghanistan, idet der henvises til, at ansøgeren er søn af afghanske statsborgere. Nævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om hans oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen herom fremstår troværdig. Nævnet finder imidlertid ikke, at forklaringen giver grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren aldrig har haft personlige konflikter med myndigheder, organisationer, grupperinger eller private personer i Afghanistan, og at hans frygt især for Taliban og ISIL alene er generelt baseret, da han aldrig har været efterstræbt af disse organisationer. Det bemærkes i den forbindelse, at et drab på ansøgerens farbror ikke har relation til en konflikt, der omfatter ansøgeren. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at det forhold, at ansøgeren er etnisk hazara, udgør et asylbegrundende forhold, idet der blandt andet henvises til de foreliggende baggrundsoplysninger om, at der ikke er generel risiko for mishandling af personer af hazara etnicitet i Afghanistan. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan kan i øvrigt ikke anses at være af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK. For så vidt angår det nye asylmotiv om ansøgerens konvertering til kristendommen, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at der er tale om en reel konvertering. Flygtningenævnet lægger herved afgørende vægt på, at ansøgerens forklaring herom først er fremkommet efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl, idet ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen og den senere asylsamtale over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er shiamuslim, og at han i øvrigt under den første samtale har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har overvejet andre religioner. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde over for nævnet har kunnet redegøre reflekteret for baggrunden for sin konversion, idet han blandt andet på et spørgsmål om næstekærlighed alene har henvist til, at der bliver taget godt imod flygtninge i Danmark. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan alene vil tale om kristendommen, men at han ikke vil dyrke kristendommen. I to udtalelser [fra efteråret] 2018 fra Luthersk Mission er det anført, at ansøgeren deltager i et kristendomskursus, der er indledt [i efteråret] 2018, og at han har deltaget i en kristen sommerlejr [i sommeren] 2018. Flygtningenævnet finder ikke, at udtalelserne og andre fremlagte udtalelser om ansøgerens deltagelse i gudstjenester fra [foråret] 2018 kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/333/TLNJ
