Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [landsby] i Parwan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den magtfulde gruppe, som arbejdede under kommandant [A], og nu arbejder under kommandant [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der som følge af kampe mellem ansøgerens familie og en magtfuld gruppe i ansøgerens landsby, som blandt andet omfattede kommandant [A], og nu omfatter dennes søn [C], er opstået krigslignende tilstande i landsbyen, hvor flere personer er blevet slået ihjel. Ansøgerens familie havde planlagt, at ansøgeren skulle giftes med sin kusine [D], når de begge var myndige. [C] ønskede imidlertid også at gifte sig med [D], hvorfor han efter at være blevet afvist af hende, forgreb sig på hende og tog en række billeder heraf, som kom i omløb i landsbyen. Billederne endte hos ansøgerens onkel [E] – [D]’s far - der konfronterede familien, hvorefter stridighederne mellem ansøgerens familie og den magtfulde gruppe opstod. En dag, hvor [E] og den ene af hans sønner - ansøgerens fætter [F] - var ude og kæmpe mod den magtfulde gruppe, hørte de skud fra deres bopæl. De løb til huset og fandt [D] liggende på gulvet. Hun var blevet skudt af [C]. [E] og [F] løb ud af huset og begyndte at skyde omkring sig mod personer fra den magtfulde gruppe, i hvilken forbindelse kommandant [A] blev skudt. Skududvekslingen stoppede, da politiet ankom. Den efterfølgende dag opsøgte en række af [A’s] folk [E] på hans bopæl og slog den ene af hans sønner ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at han en dag på vej hjem fra skole på motorcykel, omkring to til tre måneder efter [D] var blevet slået ihjel, blev forsøgt standset af to bevæbnede mænd. Det lykkedes ansøgeren at vende om og køre væk fra mændene, mens de skød efter ham. Ansøgeren skaffede sig adgang til et hus gennem en ulåst metalport og begyndte at råbe efter hjælp. Han blev mødt af en mand og dennes ægtefælle, som forsøgte at tale ansøgeren til ro. Efter et stykke tid kørte ansøgeren hjem til sin egen bopæl via en anden vej og fortalte sine forældre om episoden. Omkring to til tre dage efter hændelsen modtog ansøgeren et trusselsbrev, hvori han blev truet på livet. Ansøgeren udrejste af Afghanistan den efterfølgende aften. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund. Der henvises til, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, hvorefter forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 har forklaret, at [D] blev voldtaget, mens der blev taget billeder af det, og at han fik dette at vide, mens [D] stadig var i live, og at han ikke nævnte for hende, at han vidste det. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at [D] ikke blev voldtaget, og at han først efter hendes død blev bekendt med, at hun var blevet antastet. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han var i skole, da [D] blev slået ihjel, mens han tidligere under samtalen [i foråret] 2017 har forklaret, at han var uden for huset, da han så nogle fra den magtfulde gruppe gå ind på bopælen. Nævnet finder det i øvrigt utroværdigt, at ansøgeren har kunnet flygte fra de maskerede mænd til et hus, der blot lå ca. 100 meter fra stedet, hvor han blev standset af mændene, og at ansøgeren uden problemer på et senere tidspunkt kunne tage fra huset. Ansøgeren har i øvrigt forklaret divergerende om de maskerede mænd, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at de to mænd var bevæbnede, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen den [i starten af] 2017 har forklaret, at kun den ene mand var bevæbnet, mens den anden viftede med sin hånd for at få ansøgeren til at standse. Endvidere finder nævnet, at det fremstår utroværdigt, at man først har forsøgt at slå ansøgeren ihjel og dernæst i et brev, der blev påklistret ansøgerens og hans families bopæl, har skrevet, at man vil slå ansøgeren ihjel. I øvrigt findes det utroværdigt, at ansøgeren i to til tre måneder, efter at [D] var blevet dræbt, har kunnet fortsætte sin skolegang og fortsat er blevet boende hos sin familie på deres sædvanlige bopæl, såfremt han personligt var efterstræbt af den magtfulde gruppe. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende om, at hans familie, efter at familien var blevet bekendt med, at [C] ønskede at indgå ægteskab med [D], spurgte ham om, hvad der skulle gøres, og at ansøgeren fastholdt et ønske om at blive gift med [D]. Ansøgeren har ikke tidligere under sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han blev spurgt herom. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan individuelt og konkret vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/332/TLNJ
