Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shiamuslim af trosretning fra Khak-i Jabar-distriktet i landsbyen Chakari, Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de afghanske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en ukendt straf fra sine medarbejdere i [firmaet]. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder truslen fra Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er konverteret til kristendommen, som hans morbror, som er bosiddende i Norge, introducerede for ham. Ansøgeren fik i Afghanistan lavet en tatovering på [en del af kroppen] afbilledet [et kristent motiv]. Ansøgeren har hver søndag gået i en ukendt kirke i Rødby. Ansøgeren blev døbt [forår] 2017 i Landet Kirke på Lolland-Falster. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han i to et halvt år arbejdede i et firma ved navn [firmaet], som er et pyramidespil, hvor ansøgeren fik renter af de penge som de folk, ansøgeren fik ind i firmaet, investerede. Myndighederne i Afghanistan ulovliggjorde [firmaet] i 2014. Mullaherne, som tidligere havde støttet [firmaet], udtrykte, at [firmaet] spredte et kristent budskab ved at afbilde kristendommen på nogle af mønterne. Som følge af, at ansøgeren havde fået folk til at investere i [firmaet], blev han nu beskyldt for at have snydt dem hertil. Ansøgeren blev opsøgt af flere gange på sin bopæl af tidligere kunder samt medarbejdere, som sagde, at ansøgeren skyldte dem penge på baggrund af deres involvering i [firmaet]. Ansøgeren blev blandt andet opsøgt på sin bopæl i [efterår] 2015 af fire personer, som han havde fået med i [firmaet], som ønskede at få fat i ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle fortalte dem, at ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse er ansøgerens ægtefælle – i slutningen af 2016 – blevet opsøgt på sin bopæl af de samme fire personer, som igen påkrævede, at ansøgeren skulle tilbagebetale deres penge. De fire personer truede herudover med, at brænde ansøgerens og ansøgerens ægtefælles bopæl ned, såfremt ansøgeren ikke tilbagebetalte pengene. Ansøgeren har efter sin udrejse modtaget en indkaldelse til politiet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til sit engagement i [firmaet] til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret usammenhængende, upræcist, undvigende og divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for forretningsmodellen for [firmaet], herunder hvordan [firmaet] tjente penge og om salget af mønter, ligesom han ikke har kunne redegøre nærmere for, hvordan han i forbindelse med [firmaet] selv tjente penge, og om hvor mange penge han i alt havde tjent. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad han foretog sig for [firmaet]. Til asylsamtalen [vinteren] 2016 har han forklaret, at han ikke var ude at besøge kunder, og at han kun måtte præsentere systemet for to personer. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han gjorde meget ud af at præsentere systemet for mange kunder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring angivelige opsøgninger på hans bopæl på grund af [firmaet]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han afleverede papirer til sit hus til de 3-4 personer, som blev ved med at opsøge hans bopæl. Til asylsamtalen [vinter] 2017 har ansøgeren forklaret, at da de 4 personer opsøgte ham, skjulte han sig, og at han ikke talte med dem. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om de angivelige trusler om at brænde hans hus ned. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han hans tidligere medarbejdere [A], [B], [C] og [D] havde truet hans ægtefælle med at brænde deres hus ned. Til asylsamtalen [vinter] 2017 har ansøgeren oplyst, at han frygtede, at deres hus ville blive brændt ned af gale kunder. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at ansøgeren er udrejst, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor han udrejste, ikke kan lægges til grund, og at ansøgernes forklaring om hans konversion til kristendommen forekommer ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces og kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til kristendommen virker noget overfladisk og fragmentarisk. De fremlagte udtalelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at han i Afghanistan fik lavet en tatovering på [en del af kroppen] med et kristent symbol, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor han fik den. I asylsamtalen [vinteren] 2016 har ansøgere forklaret, at han fik tatoveringen for 3 år siden i Afghanistan, fordi mullaherne havde været i mod [firmaet]. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han fik den lavet i Afghanistan, fordi den var pæn, og at hans interesse for kristendommen først opstod i Danmark. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/330/GJEY
