afgh2018328

Nævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [landsby i] Laghman-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren nu er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de stillede spørgsmål og på en måde, der viste, at han forstod, hvad asylbehandlingen gik ud på. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil slå ham ihjel. Ansøgeren har herudover henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var leder af Arbakian. Ansøgerens far blev i slutningen af 2014 slået ihjel af Taliban. Umiddelbart efter hans død blev ansøgerens storebror sendt ud af Afghanistan af ansøgerens morbror. Ansøgeren og hans mor flyttede hjem til ansøgerens morbror i Kabul, hvor ansøgeren boede i to år, indtil moren og morbroren besluttede, at han som følge af risikoen for overgreb fra Taliban skulle udrejse af Afghanistan. Ansøgerens mor modtog trusler, hvorefter Taliban ville bombe ansøgerens morbrors hus i Kabul, såfremt moren ikke sendte sine sønner til Taliban. Ansøgeren har under sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2018 forklaret, at hans mor ikke modtog trusler fra Taliban, før ansøgeren var udrejst af Afghanistan, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at en konkret henvendelse fra Taliban var årsagen til ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans mor efter hans udrejse fra Afghanistan modtog trusler fra Taliban, til grund, hvorved nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hans mor og morbror igennem to år levede uden henvendelser fra Taliban. Uanset om ansøgerens forklaring i øvrigt lægges til grund findes det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ifølge hans forklaring var omkring 12 år, da faren blev dræbt, og at han, moren og morbroren ikke var udsat for overgreb fra Taliban under opholdet i Kabul. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder for unge mænd i Kabul og [landsby i] Laghman-provinsen i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/328/jabp