Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og oprindeligt shia-muslim, men nu angiveligt konverteret til kristendommen. Ansøgeren er afghansk statsborger fra […], Helmand, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af en mand ved navn [A], idet ansøgerens morbror har slået [A]’s søn ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en dag i efteråret 2015 var hjemme på sin bopæl sammen med sin tidligere ægtefælle og deres to børn. Ansøgerens morbror kom til deres bopæl indsmurt i blod. Ansøgerens morbror fortalte, at der var opstået en konflikt mellem ham selv og [A]’s søn. Det havde resulteret i et slagsmål, og ansøgerens morbror havde i den forbindelse slået [A]’s søn ihjel. Ansøgerens morbror fortalte, at ansøgeren og hans familie skulle flygte, da de ellers risikerede, at [A] ville hævne sin søns død. De skulle tage til Lashkarga og derefter mødes med ansøgerens morbror, men han dukkede aldrig op. Ansøgeren og hans familie udrejste derfra af Afghanistan alene. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere anført, at han efter indrejsen i Danmark er konverteret til kristendommen, idet han [i foråret] 2018 er blevet døbt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv vedrørende konflikten med [A], idet hans forklaring om motivet i alt væsentligt ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har udbygget sin forklaring under asylsagen, idet han til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har forklaret, at han flere gange er blevet slået af [A]’s søn, hvorimod han ikke har oplyst dette til oplysnings- og motivsamtalen. Ansøgeren og hans ægtefælle [B] har endvidere afgivet indbyrdes uoverensstemmende forklaringer. Ansøgeren har således for Flygtningenævnet forklaret, at han aldrig er blevet slået af [A], hvorimod ægtefællen i sin asylsag har forklaret, at ansøgeren blev slået af [A]. Nævnet finder det endvidere helt usandsynligt, at ansøgerens morbror ikke fortalte, hvordan han havde slået [A]’s søn ihjel, og at ansøgeren ikke spurgte morbroren, hvordan denne havde slået [A]’s søn ihjel, eller hvordan morbroren havde fået blod på tøjet. Det henstår således efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet som uafklaret, hvordan [A]’s søn døde, idet ansøgeren for nævnet blot har forklaret, at ansøgeren troede, at dødsfaldet var et uheld. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Nævnet har lagt til grund, at ansøgeren, der indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, først efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl i [foråret] 2017 begyndte at deltage i kristne aktiviteter inden sin dåb [i foråret] 2018. Nævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens forklaring om baggrunden for sin konversion og hans fremtræden under nævnsmødet, hvorefter ansøgeren ikke fremstår reflekteret omkring sit valg af kristendommen, således at en reel indre kristen overbevisning ikke findes sandsynliggjort. Det findes ikke at kunne føre til et andet resultat, at ansøgeren lægger kristne budskaber m.v. på sin Facebookprofil. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/327/jabp
