Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra […], Ghazni provinsen, Afghanistan. Ansøgeren er født og opvokset i Isfahan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre forlod Afghanistan, fordi Taliban slog folk ihjel. Ansøgerens familie flygtede til Iran, hvor ansøgeren er født. Da ansøgeren var 12 år, sagde hans far, at han skulle udrejse af Iran, fordi der ikke var nogen fremtid for ham i Iran. Faren sagde til ansøgeren, at han ikke kunne rejse til Afghanistan, fordi han ville blive slået ihjel. Ansøgeren udrejste af Iran som 12-årig. Ansøgeren har til sin advokat oplyst, at han efter Udlændingestyrelsens behandling af sagen har været i kontakt med sin familie i Iran. Ansøgerens far fortalte i den forbindelse, at familien flygtede fra Afghanistan i 1996. De flygtede på grund af en konflikt med Taliban. Ansøgerens far og farfar arbejdede som bønder. På et tidspunkt blev de opsøgt af Taliban, der forlangte, at de skulle samarbejde og dyrke hashplanter. Hvis ikke de gjorde det, ville de blive dræbt. Faren og farfaren nægtede at acceptere dette. Omkring en uge senere trængte Taliban ind på farfarens bopæl og dræbte ansøgerens farfar, farmor, faster og onkel. Ansøgerens far kontaktede politiet, der sagde, at de ikke kunne gøre noget. Det er ansøgerens fars vurdering, at det beroede på en tilfældighed, at Taliban ikke var informeret om, at ansøgerens familie boede i et nærliggende hus. Ansøgerens far har aldrig turdet tage tilbage til Afghanistan på grund af konflikten, og han er bange for, at ansøgeren vil være i en afledt risiko som følge heraf. Umiddelbart efter episoden med Taliban udrejste ansøgerens familie af Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylsagsbehandlingen, selvom han er født i 2003. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret de stillede spørgsmål på relevant og sammenhængende måde, som viser, at ansøgeren har forstået spørgsmålene. Nævnet finder endvidere, at ansøgeren har været i stand til at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Selv om ansøgeren først efter møde med sin advokat under sagens behandling for nævnet er fremkommet med nærmere oplysninger om, hvorfor hans forældre flygtede fra Afghanistan, finder nævnet, at det efter oplysningernes karakter og ansøgerens alder er plausibelt, at hans forældre ikke tidligere har givet ansøgeren disse oplysninger. Uanset at det herefter kan lægges til grund, at ansøgerens forældre forlod Afghanistan på grund af en alvorlig konflikt med Taliban, finder nævnet dog ikke, at dette indebærer, at ansøgeren som følge heraf vil være i konkret risiko for personlig forfølgelse fra Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan på nuværende tidspunkt. Nævnet har herved lagt vægt på, at hændelsen udspillede sig for omkring 22 år siden, og Taliban opnåede at få rådigheden over den jord, som ansøgerens far og bedstefar ikke ejede, men havde lov til at dyrke. Nævnet har efter oplysningerne om ansøgerens bedstefar og far ikke grundlag for at antage, at ansøgerens familie indtog en særlig position i det område, ansøgerens familie kom fra. Nævnet finder derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være særligt profileret i forhold til Taliban og dermed være i risiko for at blive efterstræbt som følge af den konflikt, der medførte, at hans forældre udrejste. De generelle forhold i Afghanistan kan – om end de er vanskelige, herunder især for hazaraer – heller ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/326/HHU
