afgh2018324

Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt fire børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hazaraer og shia muslimer fra [A], Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil voldtage, bortføre eller slå deres døtre ihjel, ligesom de frygter Talibans generelle tilstedeværelse i området, herunder at Taliban vil tvangsrekruttere deres sønner. Ansøgerne har endvidere henvist til, at de frygter en mand ved navn [B], der er far til deres datters barn og som har udsat deres datter [C] for voldtægt, hvilket forhold ansøgerne har oplyst om til de danske myndigheder. Endelig har ansøgerne henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at den de vil blive udsat for overgreb som følge af, at deres datter [C] i Danmark har født en datter uden for ægteskab. Ansøgerne har til støtte for konflikten med Taliban oplyst, at skoleinspektøren for den lokale pigeskole omkring en uge før ansøgernes udrejse fortalte den mandlige ansøger, at Taliban havde sagt, at ingen piger måtte gå på skolen, og at de piger, der gik på skolen, ville blive slået ihjel, ligesom deres forældre ville blive slået ihjel. På et tidspunkt samlede Taliban alle mænd fra landsbyen i en moské ved navn [D] for at få et overblik over, hvem der var statsansatte, hvem der havde sønner, og hvem der havde våben. Den mandlige ansøger fortalte i den forbindelse Taliban, at han hverken havde våben eller var statsansat, og at han havde to sønner samt fire døtre. Taliban sagde, at de havde kendskab til, at han havde døtre, og at han havde boet i Iran. De sagde også, at den mandlige ansøgers døtre skulle være tildækkede og være ledsaget af en mandlig slægtning, når de forlod for deres bopæl. I et dokument noterede Taliban den mandlige ansøgers navn, herunder hvor mange døtre og sønner han havde. Den mandlige ansøger underskrev dokumentet, hvorefter han forlod moskéen. Ansøgerne og deres børn udrejste af Afghanistan [i sommeren] 2015. Efter indrejsen i Danmark er ansøgernes datter [C] blevet udsat for seksuelle overgreb af en afghansk asylansøger ved navn [B], hvilket ansøgerne har oplyst til de danske myndigheder. [I foråret] 2017 fødte [C] datteren [E]. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at der kunne være sket høring og truffet begrundet afgørelse med klageadgang vedrørende datteren [C]’s status som uledsaget mindreårig, ikke medfører ugyldighed for Udlændingestyrelsens afgørelse af ansøgernes asylsag.  Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, men nævnet finder ikke, at det oplyste kan begrunde, at betingelserne for asyl er opfyldt, idet ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de er konkret og individuelt forfulgt af Taliban eller andre. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret, at de ikke har haft konflikter med eller modtaget trusler fra personer fra Taliban eller andre i den periode, de boede i Afghanistan, ud over at Taliban udøvede generel kontrol i ansøgernes område. Nævnets flertal finder herefter, at det efter en samlet vurdering af ansøgernes oplysninger om telefonsamtalerne med den mandlige ansøgers mor, brødre og søster ikke kan udelukkes, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb som følge af, at ansøgernes datter i Danmark har født et barn uden for ægteskab. Vi finder derfor, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På denne baggrund meddeler Flygtningenævnet ansøgerne og deres fire mindreårige børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2018/324/LINB