Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra landsbyen […], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han flygtede fra dem. Han frygter ligeledes at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han er flygtet fra et fængsel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han underviste i engelsk og EDB. Da han havde undervist i 10 dage, blev han opsøgt af Taliban ved sin bopæl. Taliban ønskede at rekruttere ansøgeren, hvilket han modsatte sig. Han blev herefter slået af Taliban og blev efterfølgende tvunget med til deres hovedkvarter, som lå omkring to timer til fods fra ansøgerens bopæl. Han var tilbageholdt på basen i 25 dage, hvor hans primære arbejde var at skrive trusselsbreve. Han modtog dog også våbentræning og skydetræning. Ansøgeren fik på et tidspunkt lov til at forlade basen i en time for at besøge sin familie, hvilket ikke skete overvåget, da Taliban havde sagt, at han ville blive samlet op efter en time. Da ansøgeren kom hjem, flygtede han, uden forinden at hilse på sin familie, til Mehtarlam, som er hovedstaden i Laghman-provinsen. Da ansøgeren nåede til Mehtarlam, blev han slået og tilbageholdt samt torturet af efterretningstjenesten i 15 dage. Derefter blev han overført til et fængsel i [en større by], hvor hans far besøgte ham efter en måned. Ansøgerens far fortalte ham, at Taliban havde truet med at dræbe ansøgeren, hvis de fandt ham. En ukendt person hjalp en morgen ansøgeren med at forlade fængslet. Personen viste blot nogle papirere til fængselsvagterne, hvorefter ansøgeren frit kunne forlade fængslet. Ansøgeren forlod kort tid efter Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter med Taliban og de afghanske myndigheder til grund, idet ansøgerens forklaring er divergerende, udbyggende, usandsynlig, påfaldende og fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin brors skæbne og hvorvidt talebaneren, der kørte ham hjem på motorcykel blev ved boligen eller ej. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at Taliban skulle tvangsrekruttere ansøgeren, herunder til den særlige arbejdsopgave, hvilket ikke er overensstemmende med baggrundsoplysningerne om Taliban. Flygtningenævnet finder det også usandsynligt, at Taliban skulle lade ansøgeren komme hjem og besøge sin familie uden at være bevogtet, og i den forbindelse videre, at Taliban kørte ham hjem uden bind for øjnene, hvorved han blev bekendt med, hvor Talibans lokale hovedkvarter lå. Flygtningenævnet finder i den forbindelse yderligere, at det er påfaldende, at ansøgeren ikke skulle kunne huske, om han fortalte myndighederne om beliggenheden af Talibans base. Flygtningenævnet finder endelig, at ansøgerens forklaring om flugten fra fængslet og ud af landet forekommer bemærkelsesværdig, herunder at personen, der hjalp ansøgeren, skulle kunne få ansøgeren ud af fængslet, at ansøgeren derefter blev smidt i bagagerummet på bilen uden forklaring, at ansøgeren under den lange kørsel til grænsen ikke fik nogen forklaring fra personen, og at ansøgeren fik penge af agenten, der hjalp ham ud af Afghanistan. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om sine asylmotiver. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har mærker på sin krop, og at han for nævnet har oplyst at have mareridt og sove dårligt om natten. Flygtningenævnet kan henset til det ovenfor anførte ikke lægge til grund, at dette skulle hidrøre fra de af ansøgeren oplyste asylmotiver. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/322/col
