Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra landsbyen […], Parwan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A], der er tilknyttet Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at [A]s søn, [B], havde haft en konflikt med ansøgerens morbror, [C]. [B] og [C] var kommet op at skændes på en bazar, og [C] var blevet slået ihjel af [B] i 2012. [B] var flygtet op i bjergene og opholdt sig der næsten et års tid, hvor han tilsluttede sig Taliban. Da [B] kom tilbage, var alle landbyerne i området under hans kontrol. I februar eller marts 2015 blev [B] slået ihjel. Han havde mange fjender, herunder politiet, og ansøgeren ved ikke, hvem der stod bag angrebet på [B] og hans mænd. [B] blev begravet få dage senere. Ved [B]s begravelse svor [B]s far, [A], at han ville slå ansøgeren og hans familie ihjel. Dette fik familien besked om omkring en time efter begravelsen. Ansøgerens far frygtede, at de allerede samme aften ville blive slået ihjel af [A], hvorfor ansøgeren og hans mor straks flygtede. Ansøgeren tog herefter til Kabul, hvor han opholdt sig hos en fjern slægtning. Ansøgeren udrejste af Afghanistan ti til tyve dage senere. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren af [A] er blevet beskyldt for at have slået [A]s søn, [B], ihjel, fordi [B] nogle år tidligere havde dræbt ansøgerens morbror, der var en del af ansøgerens husstand. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at der er tale om en æresrelateret konflikt om blandt andet arv, der geografisk er afgrænset til ansøgerens hjemegn. Henset til konfliktens karakter finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban på en sådan måde, at Taliban har vilje og evne til at opsøge ansøgeren, såfremt han tager ophold et andet sted i Afghanistan. Det forhold, at [B] og [A] i få år har været tilknyttet Taliban, kan ikke føre til en ændret vurdering. Heller ikke det forhold, at ansøgerens far, efter ansøgerens udrejse, angiveligt er blevet overfaldet, selvom han havde forladt hjemegnen, kan føre til en anden vurdering, da det alene beror på ansøgerens formodning, at farens tilskadekomst har relation til den æresrelaterede konflikt. Ansøgeren har ingen konflikt med myndighederne i Afghanistan, der tværtimod i en periode efter ansøgerens udrejse har beskyttet ansøgerens familie. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at det er relevant og rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, f.eks. i Kabul, Herat eller Mazar-e-Sharif. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren er en enlig ung og arbejdsduelig mand, at han opholdt sig i Kabul inden sin udrejse, og at ansøgerens nære familie, far, mor og to brødre, nu bor i Kabul, hvor de har egen bolig, og faren arbejder som daglejer. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan under de ovenfor anførte omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering heraf. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/321/SSM
