Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [Y], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin tidligere arbejdsgiver, [H], som urigtigt har anklaget ansøgeren for røveri på arbejdspladsen, ligesom ansøgeren af samme grund frygter at blive fængslet af politiet, som af den grund har søgt efter ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født i Afghanistan, men at han som lille flygtede sammen med sin mor og søster til Iran, fordi ansøgerens far var blevet taget af Taleban på grund af faren var politisk aktiv. Ansøgeren voksede op i Iran, frem til han blev deporteret til Afghanistan omkring [efteråret] 2015. I Afghanistan blev ansøgeren ansat som vagt i busselskabet, [X]. Omkring 14 dage efter ansættelsen af ansøgeren var der indbrud på busselskabets hovedkontor under ansøgerens vagt. Ansøgeren holdt vagt alene, da den anden vagt, [A], ikke var på arbejde, da kollegaen havde oplyst ansøgeren, at hans ægtefælle var syg. Ansøgeren blev overfaldet af tre maskerede mænd. Han mistede herefter bevidstheden, og han vågnede derefter op på hospitalet, hvor han blev opsøgt af arbejdsgiveren, [H], samt fire politibetjente. Arbejdsgiveren anklagede ansøgeren for at være ansvarlig for røveriet og truede ansøgeren med at slå ham ihjel, såfremt han ikke oplyste [As] opholdssted, og hvor de ting, som var blevet stjålet, befandt sig. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan til Iran med hjælp fra lægerne på hospitalet. Ansøgeren valgte derefter at udrejse, henset til risikoen for at blive deporteret og ansøgerens konflikt i Afghanistan. Ansøgeren har to morbrødre, som bor henholdsvis Mazar-e-Sharif og Kabul, Afghanistan. Ansøgerens morbror i Kabul har oplyst ansøgeren om, at morbroren er blevet opsøgt af politiet, som har afvist at kende til ansøgerens opholdssted. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konflikt med [H] til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren under sit arbejde som vagt blev udsat for røveri, og efterfølgende af [H] blev mistænkt for at have medvirket til røveriet. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en lokal, afgrænset konflikt med indehaveren af et privat transportfirma, som har fået bistand af det lokale politi til at opsøge ansøgeren på hospitalet dagen efter røveriet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet om, at [H] sammen med politiet kontaktede ansøgerens morbror i Kabul for 7-8 måneder siden og spurgte efter ansøgeren, ikke forekommer overbevisende. Flygtningenævnet henviser til, at røveriet fandt sted i [efteråret] 2015, og at ansøger under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det er på grundlag af oplysninger i ansættelseskontrakten om ansøgers families oprindelige hjemstavn i [Y], at [H] har fundet frem til ansøgerens morbror. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgerens morbror først blev kontaktet omkring 2 år efter røveriet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med myndighederne af en sådan karakter og intensitet, at det er asylbegrundende. Ansøgeren er vokset op i Iran, og har ikke været i sin families hjemby i [Y], efter hans mor flygtede derfra med ansøgeren. På tidspunktet for røveriet havde ansøgeren kun befundet sig Afghanistan i få uger. Ansøgerens muligheder for at tage ophold i Afghanistan skal ikke kun vurderes i forhold til Herat, hvor røveriet fandt sted, men i forhold til hele Afghanistan. Det er således ikke et spørgsmål, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i en bestemt anden by i Afghanistan som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens konflikt med [H] må anses for at være geografisk afgrænset til Herat, og at det efter Flygtningenævnets opfattelse vil være muligt for ansøgeren at tage ophold andre steder end Herat uden risiko for forfølgelse fra [H]. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ikke kan tage ophold noget sted i Afghanistan uden at være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/32/lrn
