Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og oprindeligt sunnimuslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller sin fars slægtning, [A]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at omkring seks år før hans indrejse i Danmark blev hans far opsøgt af sin slægtning, [A], som anmodede om at få noget af ansøgerens families jord. Ansøgerens far oplyste ham, at han ikke kunne forære ham jorden, idet den var tiltænkt ansøgeren og hans søskende. Ansøgerens far blev kort tid efter, da han var på vej hjem fra bazaren, slået ihjel af en ukendt gerningsmand. Da ansøgerens bror, som arbejdede for de amerikanske myndigheder, var på vej hjem til begravelsen, blev han bortført af Taliban. Noget tid efter blev ansøgerens bopæl opsøgt af fire medlemmer fra Taliban, som bortførte ansøgeren til et værelse i [byen X]. Ansøgeren var efterfølgende tilbageholdt af Taliban i ti dage, hvor de hver dag slog ansøgeren adskillelige gange med en stok. Da der var gået ti dage, blev ansøgeren kørt til [byen Y], hvor han modtog undervisning i hellig krig sammen med andre drenge. Hver dag ankom der nye drenge, og mange forlod stedet iført selvmodsbomber. Ansøgeren blev under opholdet udsat for seksuelle overgreb af sin underviser. Efter tre måneder lykkedes det ansøgeren at flygte fra Taliban. Da ansøgeren kom hjem til sin bopæl, var hans mor og bror ikke hjemme, hvorfor han søgte hjælp hos landsbyens malek, [B], som gav ansøgeren penge og hjalp ham med at flygte til Jalalabad. Ansøgeren tilbragte omkring en måned i Jalalabad, inden han tog videre til Kabul. Efter fem måneder i Kabul udrejste ansøgeren af Afghanistan, efter [B] havde oplyst ham om, at han ikke længere var i sikkerhed. Ansøgeren har vedrørende sin konvertering oplyst, at han blev kristen efter sin første samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016. Ansøgeren startede med at opsøge [kirken S] [i efteråret] 2016, idet han havde haft det dårligt og en psykolog havde henvist ham til at tage kontakt til en kirke. Ansøgeren var i kirken fire gange i alt, hvorefter han blev tilknyttet [kirken T], som han besøgte fem til seks gange på to måneder. Ansøgeren har siden slutningen af 2016 været tilknyttet [kirken U]. Ansøgeren blev døbt [i efteråret] 2017. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren stammer således fra et område, der er kontrolleret af Taliban. Hans far er blevet slået ihjel, formentligt af Taliban, og hans storebror er formentligt blevet bortført af Taliban i forbindelse med begravelsen. Ansøgeren har selv været tilbageholdt af Taliban i omkring tre måneder og været udsat for forskellige overgreb. Da ansøgeren slap fri og kom hjem, var hans mor og lillebror forsvundet, og han har ikke hørt fra dem siden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikt i forhold til Taliban indebærer, at ansøgeren ikke kan henvises til på ny at tage ophold i sit hjemområde. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder også UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, videre, at Kabul fortsat efter omstændighederne kan tjene som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder imidlertid efter de forhold, ansøgeren har været igennem, og ansøgerens nuværende meget dårlige psykiske tilstand ikke, at det vil være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i Kabul eller andet sted i Afghanistan. Ansøgeren opfylder derfor betingelserne for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende ansøgerens konvertering til kristendommen finder Flygtningenævnet, at denne må anses for værende reel. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret troværdigt om baggrunden for sin interesse for kristendommen, hvordan han kom i kontakt med kristendommen, og om baggrunden for at han lod sig døbe. Ansøgeren er videre blevet døbt [i efteråret] 2017 efter at have gennemgået et sædvanligt dåbsforløb, han går regelmæssigt i kirke om søndagen, og han deltager regelmæssigt også i andre kirkelige aktiviteter. Han har demonstreret et rimeligt kendskab til kristendommen og forklaret, hvad kristendommen betyder for ham. Han vil også efter en eventuel tilbagevenden til Afghanistan leve som kristen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren tillige opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2018/316/JEA
