Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi Taliban har slået ansøgerens far og farfar ihjel, idet farfaren var mullah, og han var skyld i, at et familiemedlem til et Taliban-medlem var blevet stenet. Ansøgeren frygter endvidere myndighederne, idet de mener, at han har advaret Taliban om, at militæret kom til landsbyen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han tre til fire dage efter farens død modtog en personlig trussel fra Taliban. De udsatte ham for fysiske overgreb og spurgte, om han ville være selvmordsbomber for dem. Da han nægtede, udsatte de ham igen for fysiske overgreb og sagde, at de ville komme tilbage. To dage efter kom Taliban igen, hvor de sagde det samme og udsatte ham for overgreb. Efter dette tog ansøgeren og familien til Qara Bagh distriktshovedkvarteret, hvor ansøgeren fortalte, at Taliban havde slået ansøgerens far, farfar og farbrødre ihjel. De svarede, at det var et privat fjendskab og ville ikke gøre noget. Familien tog hjem igen, hvor de opdagede, at Taliban havde været på bopælen for tredje gang. Samme nat kom militæret til byen for at angribe Taliban. Dagen efter kom Taliban igen. Ansøgeren gemte sig i kælderen, men kunne høre, at de sagde, han var en spion. Taliban udsatte ansøgerens mor og bror for fysiske overgreb og brændte familiens græs. Dagen efter tog ansøgeren og familien hen til ansøgerens morbror i [A], hvor ansøgeren gemte sig. Taliban fortsatte med at opsøge bopælen, mens ansøgeren ikke var hjemme. Ansøgerens morbror modtog to trusselsbreve i moskéen, som var henvendt til ansøgeren, mens ansøgeren opholdt sig hos morbroren. Uagtet der er mindre divergenser i ansøgerens forklaring, har ansøgeren overordnet forklaret konsistent, og Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at Taliban har dræbt hans farfar, to farbrødre og far, og at ansøgeren ligeledes er efterstræbt, til grund. Ansøgeren er herefter isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Det beror på ansøgerens egen formodning, at han har en konflikt med myndighederne, og det forhold, at han er indkaldt til at give møde på distriktskontoret, hvor han selv forinden havde rettet henvendelse, underbygger ikke ansøgerens formodning. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikt med Taliban er lokal, at ansøgeren ikke er særligt profileret i forhold til Taliban, og at Taliban ikke vil have evne og vilje til at finde ham i en større by, som for eksempel Kabul. Ansøgeren er en enlig, ung mand i den erhvervsaktive alder med et godt helbred. Efter nævnets baggrundsoplysninger vil ansøgeren i for eksempel Kabul kunne etablere sig med efter afghanske forhold rimelige levevilkår, hvorfor ansøgeren med rimelighed kan henvises til at tage ophold i for eksempel Kabul. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/315/SLH
