Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk uzbek og sunni muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af fire Taliban-ledere, idet han ikke har udført den opgave Taliban gav ham, og fordi Taliban beskylder ham for at have slået to Taliban-medlemmer ihjel i kamp. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han [i efteråret] 2015 var på vej væk fra sin landsby med nogle dyr. Han blev stoppet af bevæbnede Taliban-soldater og bragt til et hus, hvor fire Taliban-ledere oplyste ham om, at de havde en opgave til ham. Han skulle lægge en mine ved et fængsel i byen [X] kl. 18 om søndagen. Han svarede, at han ville udføre opgaven. Han kastede den udleverede mine i en brønd og tog hjem og fortalte det til sin far. Ansøgerens far mødte dagen efter i ældrerådet, hvor guvernøren fortalte, at Taliban havde planer om at angribe byen dagen efter, og at befolkningen havde pligt til at forsvare den. Dagen efter blev befolkningen bevæbnet, og ansøgeren fik ansvar for fem personer og til opgave at forsvare en kontrolpost. Kampen begyndte kl. 18 og sluttede kl. 04 om morgenen. Ansøgeren kunne ikke se Taliban. Fjenden var 200 meter fra kontrolposten. Da ansøgeren kom hjem, fik han at vide, at to talibanere var blevet dræbt ved ansøgerens kontrolpost. Taliban-lederen ringede til ham og fortalte, at han ikke havde udført sin opgave med minen, og at han ligeledes havde kæmpet mod Taliban, og at to talibanere var blevet dræbt. Ansøgerens far rådede ham til at udrejse. Ansøgeren tog en taxa til byen [X]. Samtidig blev han ringet op af Taliban-lederen, som sagde, at han vidste, at ansøgeren var på vej mod byen. Efter tre dage fortalte ansøgerens ægtefælle, at ansøgerens far blevet kidnappet. Ansøgeren fandt herefter sin fars lig på en mark. Han udrejste legalt af Afghanistan med gyldigt pas. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han har været menig soldat i en uzbekisk militærgruppe kaldet [Y] fra, at han var 18 til 22 år. Han var en del af enhed 511 under øverstkommanderende [A]. Ansøgeren deltog i kamphandlinger mod Taliban i området [Z], Afghanistan, hvor han var med til at tage fanger, der blev videregivet til overordnede. I 1997 eller 1998 fik han og andre soldater fra [Y] ordre på at uddrive Taliban fra [X]. Han var i den forbindelse med til at anholde Taliban-medlemmer, som blev sendt til fængslet i [X]. Ansøgeren fandt senere ud af, at fangerne var blevet dræbt. Der er enkelte mindre divergenser i ansøgerens forklaring, ligesom Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at Taliban allerede dagen efter kamphandlingerne skulle være bekendt med, at ansøgeren – i mørke – skulle have befundet sig ved en forsvarspost, hvor der var blevet skudt og dræbt to talibanere, ligesom Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at en talibanleder, meget kort tid efter, ansøgeren var taget af sted fra sin landsby, skulle have ringet til ham og gjort ham opmærksom på denne viden. Uanset disse usandsynligheder og mindre divergenser, kan Flygtningenævnet dog lægge ansøgerens forklaring om, at han ved sin udrejse havde en konflikt med Taliban, der havde anmodet ham om at placere en bombe, og at han ikke udførte denne opgave, til grund. Ansøgeren er således isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der skal herefter tages stilling til, om ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konflikt er lokal, og at ansøgeren ikke er særligt profileret i forhold til Taliban. Ansøgeren er en yngre, rask mand i den arbejdsdygtige alder. Hertil kommer, at ansøgerens familie fortsat bor samme sted og ikke er blevet opsøgt af Taliban de sidste ca. 2 år og uden problemer vil kunne følge ansøgeren. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren med rimelighed kan henvises til at tage ophold i for eksempel Mazar-e-Sharif. UNHCR’s rapport af 30. august 2018, ”Guidelines for Asylumseekers from Afghanistan”, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2018/314/SLH
