Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Maidan Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller tvangsrekrutteret af Taliban. Ansøgeren frygter endvidere familien til den kvinde, som ansøgerens far har haft et udenomsægteskabeligt forhold til. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at Taliban var synlige i ansøgerens område. En nat kort før udrejsen opsøgte tre til fire bevæbnede Taliban-medlemmer ansøgerens hjem, og de tog ansøgerens far med. Ansøgeren har ikke set sin far siden. Ansøgeren fik efterfølgende oplysninger om, at Taliban havde afhentet flere andre mænd i landsbyen. Omkring 20 dage efter udrejste ansøgeren sammen med sin mor og brødre, idet det var kampe i deres område. Ansøgeren blev adskilt fra sin familie ved grænsen mellem Iran og Tyrkiet. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er ansøgeren kommet i kontakt med sin mor, som har oplyst, at familien flygtede, idet familien til den kvinde, som ansøgerens far har haft et udenomsægteskabeligt forhold til, efterstræbte ansøgerens familie. Efter ansøgerens mor blev deporteret til Kabul, blev to af ansøgerens mindre brødre tilbageholdt af familien til den kvinde, som har haft et forhold til ansøgerens far. De ville kun udlevere brødrene, hvis ansøgerens mor udleverede ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge centrale dele af ansøgerens forklaring til grund, herunder om årsagen til farens angivelige bortførelse og om, at ikke blot denne, men også ansøgeren og hans brødre skulle være efterstræbt. I den forbindelse bemærkes, at ansøgeren intet har nævnt om disse forhold før flere år efter ankomsten til Danmark, og at det forekommer usandsynligt, at hans mor ikke skulle have orienteret ham tidligere. Han har ligeledes forklaret divergerende om, hvorvidt han fortsatte sin skolegang et par dage eller standsede umiddelbart efter Talibans opsøgning af bopælen, ligesom han først har forklaret, at farbroren nærmest tilfældigt fandt ham i Danmark, mens han for nævnet har forklaret, at farbrorens eftersøgning var foranlediget af en henvendelse fra moren til denne. Ansøgerens forklaring om at han selv og brødrene skulle være efterstræbt harmonerer også dårligt med, at Taliban meget let kunne have pågrebet ham, da han var til stede i stuen ved deres pågribelse af faren. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan mere end tre år efter udrejsen vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilføjes herved, at ansøgeren ikke ses at være særligt profileret, ligesom de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv findes at være asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/313/CHHA
