Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […], […]-distriktet i Badakshan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som har forsøgt at hverve ham og tillige slået hans lillebror ihjel. En aften, hvor ansøgeren var på vej hjem fra moskeen i sin landsby, fik han et slag i baghovedet og mistede bevidstheden. Da ansøgeren vågnede, var han omringet af Taliban i et værelse med tre andre drenge. Taliban sagde, at han var forpligtet til at udføre jihad, og at de nok skulle lære ham, hvordan man skulle udføre det. Næste morgen modtog ansøgeren og de tre andre drenge undervisning i jihad af Taliban. De fik blandt andet vist, hvordan man samlede og skød med et våben. Dagen efter om morgenen sad ansøgeren og spiste morgenmad sammen med de tre andre drenge, da de pludselig hørte skud. En fra Taliban kom ind og sagde til ansøgeren og de andre drenge, at de skulle deltage i krig. Da ansøgeren og de andre drenge svarede, at de ikke kunne finde ud af at håndtere et våben, sagde manden fra Taliban, at de ikke skulle gøre oprør, og han forlod herefter værelset. Efter noget tid faldt situationen til ro, og ansøgeren og de tre andre drenge flygtede fra værelset ned af et bjerg, hvor de så en bil med en chauffør. Ansøgeren blev herefter kørt til sin landsby. Han tog hjem til sin bopæl og fortalte sin mor, hvad der var sket. Samme aften tog ansøgerens far ansøgeren med over til noget familie, hvorfra ansøgeren udrejste af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse har ansøgeren fået at vide fra sin familie, at Taliban har opsøgt dem mange gange, og at Taliban har taget hans lillebror og slået ham ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder særligt Landinfos temanotat af 29. juni 2017 ”Afghanistan: Rekruttering til Taliban” fremgår, at rekruttering til Taliban ikke kendetegnes af tvang, trusler og vold, og at direkte tvangsrekruttering er meget lidt udbredt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren ikke kender navnene på de tre drenge, som han angiveligt var fanget sammen med, henset til at de efter ansøgerens egen forklaring i perioder sad alene i værelset. Nævnet finder videre, at ansøgerens forklaring om skyderiet og flugten er usandsynlig og utroværdig, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han og de andre drenge havde bind for øjnene, da skyderiet begyndte, og Talibaneren, der holdt vagt, forlod værelset. Ansøgeren har således i asylskemaet skrevet, at de havde bind for øjnene på det tidspunkt, mens han til asylsamtalen og i nævnet har forklaret, at de sad og spiste morgenmad og derfor hverken havde bind for øjnene eller bundne hænder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2018/310/MGO
