Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse [(B-status)] til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, som tidligere har holdt ham indespærret i fem år, fordi de ville have fat i ansøgerens bror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans lillebror en dag var på vej hjem fra skole, hvor de kunne konstatere, at der holdt tre biler parkeret foran familiens bopæl. Inde i huset stod en gruppe talebanere og spurgte efter ansøgerens bror [A]. Ansøgerens mor svarede, at hun ikke kendte nogen ved dette navn, hvorefter hun blev slået. Ansøgeren fik bind for øjnene og blev taget med. Ansøgeren blev bragt til et ukendt sted, hvor han blev udspurgt om [A], som ansøgeren benægtede at kende. Ansøgeren blev herefter kørt til et bjergområde, hvor han skiftede bil og blev kørt til et hus. Ansøgeren sad indespærret i dette hus sammen med omkring 10 andre drenge. Ansøgeren sad indespærret i omkring et halvandet til to år, hvorefter han blev flyttet til et nyt hus sammen med tre andre drenge, hvor han sad indespærret i omkring to et halvt til tre år. Under ansøgerens indespærring blev han tvunget til at bede fem gange om dagen, ligesom han modtog undervisning i Jihad. Derudover skulle han også udføre fysisk træning samt hjælpe til i køkkenet. En aften lød der pludselig en eksplosion, hvor der kom et hul i muren, som ansøgeren og to andre fanger flygtede ud af. Ansøgeren kom til en landsby, hvorfra han ringede sin faster, som arrangerede ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet kan - uanset mindre, uvæsentlige divergenser - lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har fremtrådt psykisk påvirket, men på trods heraf har kunnet fortælle sammenhængende og konsistent om sin oprindelige tilfangetagelse, som ligeledes støttes af de oplysninger, som fremgår af hans brors sag, hvori det er lagt til grund, at ansøgerens hjem blev brændt ned, og moren blev dræbt. Herefter finder nævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren i en årrække blev holdt i fangenskab med henblik på, at Taliban kunne få oplysninger om ansøgerens bror. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren var forfulgt af Taliban, da han udrejste af hjemlandet. Nævnet finder ikke, at det kan afvises, at Taliban fortsat vil efterstræbe ansøgeren, hvis han vender tilbage til Afghanistan efter at være flygtet fra Talibans fangenskab, og at han således fortsat må antages at være i Talibans søgelys. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgh/2018/31/STR
