Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [landsby], [større by], Balhkab, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, ligesom han frygter befolkningen fra sin landsby, idet ansøgerens svigerfar var kommandant. Ansøgeren frygter endvidere, at Taliban vil tvangsrekruttere hans søn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans ægtefælles far, [Z], var kommandant for de afghanske myndigheder i hans distrikt. Hans arbejde skabte mange problemer for ansøgeren og hans familie, idet svigerfaren var tilhænger af partiet Sepah, hvorimod de andre kommandanter i området var tilhængere af andre partier. Omkring otte år forud for udrejsen af Afghanistan blev ansøgerens svigerfamilies bopæl angrebet af nogle for ansøgeren ukendte personer, der eftersøgte ham. Personerne tog svigerfarens kalshnikov og en kiste med sig. Til stede på bopælen var alene [Z]’s forældre. Da [Z] senere samme dag kom hjem og fik oplyst om ransagningen, tog han afsted og er ikke blevet set siden. Ansøgerens svigerfamilie er herefter jævnligt blevet udsat for chikane af folk i [landsby]. Omkring fem år forud for udrejsen købte ansøgerens ægtefælles bror, [F], et stykke jord af en person ved navn [O]. [O] solgte imidlertid også jorden videre til en anden person. [F] afviste at få pengene tilbage og fik herefter en konflikt med [O]. Omkring en måned forud for udrejsen skød [O] efter ansøgerens ægtefælles brors, [F]’s, bil. Tre år forud for udrejsen genvandt Taliban magten i ansøgerens hjemområde, og ansøgerens ægtefælles bror, [M], meldte sig på samme tid til det afghanske militær. Han var tilknyttet militæret i et år og nogle måneder, hvorefter han vendte tilbage til [landsby]. Efter et år tid hørte svigerfamilien fra folk i landsbyen, at Taliban var ude efter [M], idet han arbejdede for myndighederne. [M] udrejste følgelig af Afghanistan. Ansøgeren har efterfølgende hørt, at [M] et år forud for familiens udrejse af Afghanistan blev overfaldet af nogle for ansøgeren ukendte personer. Ansøgeren har videre henvist til, at hans ægtefælles søster, [A], har en konflikt med sin tidligere ægtefælle, [V], som var voldelig, og at han har truet med at kidnappe [A] og [B]. Tyve dage før udrejsen kom ansøgeren op at skændes med [P], der var hans nabo og en magtfuld talebaner. Ansøgeren har ydermere henvist til, at familien omkring en uge forud for udrejsen modtog et trusselsbrev fra Taliban, som blev afleveret af [P], samt at ansøgerens ægtefælle konfronterede [P] med brevet efterfølgende, hvilket resulterede i et skænderi, og at [P] gav ægtefællen en lussing, ligesom [P] truede ansøgerens ægtefælle på livet. Fire-fem dage senere blev ansøgerens og hans ægtefælles bopæl opsøgt om natten af fire bevæbnede mænd. Den ene af mændene var [P]. Ansøgeren flygtede fra bopælen med sin ægtefælle og børn. Ansøgerens ægtefælles bror, [F], besluttede, at familien skulle udrejse af Afghanistan. For at finansiere rejsen, besøgte [F] ansøgerens svigermors moster for at sælge et stykke jord. Mens [F] opholdt sig hos svigermorens moster, blev dennes bopæl opsøgt af bevæbnede mænd, der havde relation til [A]’s ægtefælle. Efter udrejsen har [A]’s ægtefælle opsøgt familiens bopæl i [landsby], ligesom to højtstående medlemmer af Taliban har opsøgt familiens bopæl. Indledningsvist bemærkes, at ansøgerens søn aldrig har været forsøgt tvangshvervet af Taliban, og at der heller ikke foreligger oplysninger om, at andre af familiens mandlige medlemmer eller andre personer i lokalområdet skulle være forsøgt hvervet af Taliban i den periode på tre år op til udrejsen, hvor Taliban var ved magten i ansøgerens område. Herefter, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgerens mindreårige søn ved en tilbagevenden til Afghanistan skulle være i risiko for at blive tvangshvervet af Taliban. Om konflikterne med lokalbefolkningen og ansøgerens svigerfars politiske modstander, parlamentsmedlemmet [Y], og de lokale myndigheder på grund af svigerfarens politiske aktiviteter skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgerens svigerfar forsvandt omkring 8 år, før familien udrejste, og at ansøgerens ægtefælle, hans svigermor, [C], og hans svoger, [F], har forklaret, at de sammen med resten af familien herefter er blevet verbalt chikaneret af lokalbefolkningen. Ansøgerens ægtefælle og [C] har endvidere forklaret om en episode kort efter ansøgerens svigerfars forsvinden, hvor en kommandant tog familiens dyr, og hvor familiens træer blev hugget ned og om en episode, hvor ægtefællens bror, [K], blev smidt i en flod. Efter [F]’s, [C]’s og de øvrige familiemedlemmers forklaringer lægger nævnet til grund, at familien var i stand til at leve i lokalområdet og passe deres landbrug frem til kort før udrejsen, og at familien ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller [Y]. Det beror således alene på formodninger, at myndighederne og [Y] skulle ønske at hævne sig på ansøgeren og resten af familien på grund af svigerfarens politiske aktiviteter, ligesom det beror på formodninger, at overfaldet på, [K], havde noget med svigerfarens politiske virke at gøre. De handlinger, familien har været udsat for fra lokalbefolkningens side, har endvidere hverken haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens svoger, [M] har arbejdet som soldat for regeringsstyrkerne kan ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl, idet hverken han eller de øvrige ansøgere har forklaret, at det skulle have medført konkrete personlige konflikter for dem, hverken efter at [M] havde forladt nationalhæren eller i det år, der gik, fra [M] udrejste og til, ansøgeren og resten af familien udrejste. Om konflikten med ansøgerens svoger, [V], og opsøgningen af [F] hos dennes mors moster, skal nævnet bemærke, at nævnet efter [A] forklaring sammenholdt med de fremlagte iranske dokumenter lægger til grund, at [A]’s ægtefælle udsatte hende for vold, og at hun via de iranske myndigheder opnåede skilsmisse fra ægtefællen og rejste tilbage til Afghanistan kort før, familien udrejste. [A] har ikke i sit asylskema angivet, at ægtefællen skulle være fulgt efter hende til Afghanistan. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer med tilknytning til [V] tilfældigt, fordi de genkendte hans bil, skulle have været i stand til at finde [F] hos hans mors moster, hvor han kun opholdt sig for at hente penge, ligesom [F]’s forklaring om, hvordan det lykkedes ham at flygte fra de bevæbnede mænd ved at iføre sig dametøj forekommer mindre sandsynlig. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylretligt relevante overgreb eller forfølgelse fra [V]’s side, idet nævnet herved yderligere har lagt vægt på, at [V] siden barnsben sammen med sin nærmeste familie har boet i Iran og kun har opholdt sig i Afghanistan, når han har været på besøg hos sine slægtninge, og at han på trods af, at disse slægtninge skulle være indflydelsesrige, ikke har henvendt sig direkte til ansøgeren eller hans familie i tiden fra [A]’s tilbagevenden og frem til ansøgeren og resten af familiens udrejse. Om svogeren [F]’s konflikt med [O] skal nævnets flertal bemærke, at [F] og de øvrige familiemedlemmer i det væsentlige har forklaret samstemmende om konfliktens opståen i forbindelse med salget af jorden, om [O]’s forsvinden og tilbagevenden og hans tilknytning til Taliban, om episoden, hvor [O] og hans folk skød efter [F]’s bil, og om det trusselsbrev, familien kort efter modtog fra Taliban. [F]’s forklaring om tilbageholdelsen i kælderen, hvor han blev udsat for tortur og overgreb, forekommer selvoplevet og understøttes af oplysningerne om hans psykiske tilstand og hans fremtoning i forbindelse med nævnsmødet. [F] har endvidere til stadighed i forbindelse med asylsamtalerne forklaret, at han havde personlige problemer, som han ikke var i stand til at fortælle om. Hans forklaring understøttes videre af [F]’s ægtefælle [G]’s forklaring om, at [F] på et tidspunkt var væk i længere tid, og at han ved tilbagekomsten til bopælen var træt og virkede angst, og på [C]’s og [G]’s forklaringer om, at der ikke var noget usædvanligt i, at [F] var væk i længere tid, når han kørte som chauffør. Nævnets flertal lægger derfor til grund, at [F] havde en konflikt med [O], der var et lokalt højtstående medlem af Taliban, og at [O] efterfølgende truede hele familien som følge af denne konflikt. Ansøgerne har videre samstemmende forklaret om slægtskabet mellem familien og [P], der var lokalt talibanmedlem og om forbindelsen mellem [P] og [O]. Efter ansøgerens og hans ægtefælle [D]’s forklaring lægger nævnet til grund, at der kort før udrejsen var en konflikt mellem [P] og ansøgeren om en generator, og at [P] i den forbindelse truede ansøgeren. Det lægges videre efter ansøgerens og [D]’s samstemmende forklaringer til grund, at det var [P], der kort efter afleverede trusselsbrevet fra Taliban til ansøgerens svoger, [Q], og at trusselsbrevet var rettet mod hele familien og blandt andet indeholdt et vilkår, om at familien skulle oplyse, hvor ansøgerens svigerfar var henne, og dermed et vilkår, der var umuligt at opfylde. Nævnet lægger endelig efter de stort set samstemmende forklaringer til grund, at ansøgeren og ægtefællen [D] opsøgte [P], og at denne gav [D] en lussing og på ny fremsatte trusler, idet han sagde, at han ville gøre noget, så familien forsvandt. Endelig lægger nævnet til grund, at [P] sammen med yderligere tre personer kort efter opsøgte ansøgerens og [D]’s bopæl om natten, og at de flygtede væk fra huset og umiddelbart efter videre ud af landet sammen resten af familien. Ansøgerens svigerfar havde gennem en del år været politisk aktiv og med til at bekæmpe Taliban, ligesom hans svoger, [M], havde kæmpet for regeringsstyrkerne. Nævnet lægger endvidere som anført ovenfor til grund, at lokalbefolkningen i området så skævt til familien og chikanerede dem. Herefter, og efter oplysningerne om Talibans øgede tilstedeværelse i ansøgernes hjemområde, antallet af konflikter rettet mod såvel enkelte af familiens medlemmer som familien som helhed, er det sandsynliggjort, at såvel ansøgeren som de øvrige familiemedlemmer ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb fra Talibans side som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgeren og ægtefællen [D] har ophævet deres samliv, er der ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. stk. 1, som følge af ægtefællens konversion.” afgh/2018/309/MJM
