Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [landsby], [større by], Balhkab, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har ikke selv haft konflikter med myndighederne eller enkeltpersoner i Afghanistan, og hun har derfor henvist til de konflikter, hendes mor og bror [F] havde forud for udrejsen, herunder [F]’s jordkonflikt med [O], der er medlem af Taliban. Ansøgeren frygter videre ligesom sin mor og resten af familien både myndighederne og befolkningen i sin landsby, [landsby], idet hendes far har arbejdet som kommandant og været medlem af partiet Sepah, ligesom hendes bror [M] har været soldat for regeringsstyrkerne. Hun frygter endvidere farens politiske modstandere herunder, [Y]. Ansøgeren har som selvstændigt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin tidligere ægtefælle, idet hun er blevet skilt fra ham. Ansøgeren frygter endelig de generelle forhold i Afghanistan for hazaraer og shia-muslimer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes far, [Z], var kommandant for de afghanske myndigheder i landsbyen [landsby]. Hans arbejde skabte mange problemer for ansøgeren og hendes familie, idet han var tilhænger af partiet Sepah, hvorimod de andre kommandanter i området var tilhængere af andre partier. For 10 år siden blev ansøgerens farbror dræbt, hvorefter hun sammen med sin familie flyttede til Mazar-e-Sharif. Mens familien opholdt sig her, modtog hendes far gentagne gange trusler, hvorefter familien to år senere flyttede tilbage til landsbyen [landsby]. På et ukendt tidspunkt, da ansøgeren og hendes familie ikke var hjemme, blev bopælen angrebet personer, der medtog nogle af farens personlige ejendele. Omkring 8 år før, ansøgeren udrejste fra Afghanistan, forsvandt hendes far. Hun kender ikke til baggrunden for hans forsvinden, og har ikke haft kontakt til ham siden. Ansøgeren og hendes familie blev herefter jævnligt udsat for chikane af lokalbefolkningen i [landsby], der blandt andet stjal familiens husdyr og begik hærværk mod deres træer. På et ukendt tidspunkt købte ansøgerens bror, [F], et stykke jord af personen [O], der senere solgte den samme jord til en anden person. [O] tilbød [F] at betale købesummen tilbage, men det afviste [F]. Ansøgerens bror, [M] meldte sig på et tidspunkt til den afghanske hær. På et tidspunkt, hvor han var tilbage i landsbyen, hørte han via en af [F]’s venner, at Taliban var efter ham, hvorefter han flygtede. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i 2014 blev gift med [V] og flyttede sammen med ham til Iran. Efter nogle måneders ægteskab begyndte han at udsætte ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren anmeldte ham flere gange til politiet, og der kom en retssag ud af det. Fordi ægtefællens familie tvang ham til det, accepterede han skilsmisse på vilkår, at ansøgeren afskrev sig retten til sin medgift og retten til at se deres barn samt på vilkår, at ansøgeren tilbagekaldte sine anmeldelser mod ham. Da ansøgeren gjorde det, blev hun og ægtefællen skilt. Ansøgeren flyttede herefter tilbage til familien i Afghanistan. [V] fulgte efter ansøgeren til Afghanistan og truede via hendes svigerindes [G]’s mor med, at han ikke ville acceptere, at ansøgeren ikke længere ville være hans kone. Omkring en måned forud for udrejsen skød [O] efter ansøgerens brors, [F]’s, bil. Ansøgeren har videre henvist til, at familien omkring en uge forud for udrejsen modtog et trusselsbrev fra Taliban, hvoraf det fremgik, at familien skulle udlevere ansøgeren, hendes mor, hendes far og hendes [B] til Taliban inden for 10 dage. Herefter besluttede ansøgerens bror, [F], at familien skulle udrejse af Afghanistan. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgeren bortset fra spørgsmålet om truslen fra eks-ægtefællen og truslen fra Taliban har henvist til de samme asylmotiver som sin mor og sin bror, [F]. Om konflikterne med lokalbefolkningen og ansøgerens fars politiske modstander, parlamentsmedlemmet [Y], og de lokale myndigheder på grund af farens politiske aktiviteter skal Flygtningenævnet bemærke, at ansøgerens far forsvandt omkring 8 år, før familien udrejste, og at ansøgerens mor, [C], og bror, [F], har forklaret, at de sammen med resten af familien herefter er blevet verbalt chikaneret af lokalbefolkningen. [C] har endvidere forklaret om en episode kort efter ægtefællens forsvinden, hvor en kommandant tog familiens dyr, og hvor familiens træer blev hugget ned og om en episode, hvor hendes søn, [K], blev smidt i en flod. Efter [F], [C] og de øvrige familiemedlemmers forklaringer lægger nævnet til grund, at familien var i stand til at leve i lokalområdet og passe deres landbrug frem til kort før udrejsen, og at familien ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller [Y]. Det beror således alene på formodninger, at myndighederne og [Y] skulle ønske at hævne sig på ansøgeren og resten af familien på grund af ansøgerens fars politiske aktiviteter, ligesom det beror på formodninger, at overfaldet på, [K], havde noget med farens politiske virke at gøre. De handlinger, familien har været udsat for fra lokalbefolkningens side, har endvidere hverken haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens bror, [M] har arbejdet som soldat for regeringsstyrkerne kan ikke føre til, at han meddeles asyl, idet hverken hun eller de øvrige ansøgere har forklaret, at det skulle have medført konkrete personlige konflikter for dem, hverken efter at [M] havde forladt nationalhæren eller i det år, der gik, fra [M] udrejste og til, ansøgeren og resten af familien udrejste. Om konflikten med ansøgeren ægtefælle, [V], skal nævnet bemærke, at nævnet efter ansøgerens detaljerede og troværdige forklaring sammenholdt med de fremlagte iranske dokumenter lægger til grund, at hendes ægtefælle udsatte hende for vold, og at hun via de iranske myndigheder opnåede skilsmisse fra ham og rejste tilbage til Afghanistan kort før, familien udrejste. Ansøgeren har ikke i sit asylskema angivet, at ægtefællen skulle være fulgt efter hende til Afghanistan. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer med tilknytning til [V] tilfældigt, fordi de genkendte hans bil, skulle have været i stand til at finde ansøgerens bror [F] hos ansøgerens mors moster, hvor han kun opholdt sig for at hente penge, ligesom [F]’s forklaring om, hvordan det lykkedes ham at flygte fra de bevæbnede mænd ved at iføre sig dametøj forekommer mindre sandsynlig. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylretligt relevante overgreb eller forfølgelse fra [V]’s side, idet nævnet herved yderligere har lagt vægt på, at [V]’s siden barnsben sammen med sin nærmeste familie har boet i Iran og kun har opholdt sig i Afghanistan, når han har været på besøg hos sine slægtninge, og at han på trods af, at disse slægtninge skulle være indflydelsesrige, ikke har henvendt sig direkte til ansøgeren eller hendes familie i tiden fra hendes tilbagevenden og frem til hun og resten af familiens udrejse. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens familie står bag hende i ønsket om at forblive skilt fra ægtefællen. Om broren [F]’s konflikt med [O] skal nævnets flertal bemærke, at [F] og de øvrige familiemedlemmer i det væsentlige har forklaret samstemmende om konfliktens opståen i forbindelse med salget af jorden, om [O]’s forsvinden og tilbagevenden og hans tilknytning til Taliban, om episoden, hvor [O] og hans folk skød efter [F]’s bil, og om det trusselsbrev, familien kort efter modtog fra Taliban. [F]’s forklaring om tilbageholdelsen i kælderen, hvor han blev udsat for tortur og overgreb, forekommer selvoplevet og understøttes af oplysningerne om hans psykiske tilstand og hans fremtoning i forbindelse med nævnsmødet. [F] har endvidere til stadighed i forbindelse med asylsamtalerne forklaret, at han havde personlige problemer, som han ikke var i stand til at fortælle om. Hans forklaring understøttes videre af ægtefællen [G]’s forklaring om, at [F] på et tidspunkt var væk i længere tid, og at han ved tilbagekomsten til bopælen var træt og virkede angst, og af ansøgerens mor, [C]’s, og [G]’s forklaringer om, at der ikke var noget usædvanligt i, at [F] var væk i længere tid, når han kørte som chauffør. Nævnets flertal lægger derfor til grund, at ansøgerens bror [F] havde en konflikt med [O], der var et lokalt højtstående medlem af Taliban, og at [O] efterfølgende truede hele familien som følge af denne konflikt. Ansøgerne har videre samstemmende forklaret om slægtskabet mellem familien og [P], der var lokalt talibanmedlem og om forbindelsen mellem [P] og [O]. Efter søsteren [D]’s og hendes ægtefælle [E]´s forklaringer lægger nævnet til grund, at der kort før udrejsen var en konflikt mellem [P] og [E] om en generator, og at [P] i den forbindelse truede [E]. Det lægges videre efter disse ansøgeres samstemmende forklaringer til grund, at det var [P], der kort efter afleverede trusselsbrevet fra Taliban til ansøgerens bror, [Q], og at trusselsbrevet var rettet mod hele familien og blandt andet indeholdt et vilkår, om at familien skulle oplyse, hvor ansøgerens far var henne, og dermed et vilkår, der var umuligt at opfylde. Nævnet lægger endelig efter de stort set samstemmende forklaringer til grund, at [D] og [E] opsøgte [P], og at denne gav [D] en lussing og på ny fremsatte trusler, idet han sagde, at han ville gøre noget, så familien forsvandt. Endelig lægger nævnet til grund, at [P] sammen med yderligere tre personer kort efter opsøgte [D]’S og [E]’S bopæl om natten, og at de flygtede væk fra huset og umiddelbart efter videre ud af landet sammen resten af familien. Ansøgerens far havde gennem en del år været politisk aktiv og med til at bekæmpe Taliban, ligesom hendes bror, [M] havde kæmpet for regeringsstyrkerne. Nævnet lægger endvidere som anført ovenfor til grund, at lokalbefolkningen i området så skævt til familien og chikanerede dem. Herefter, og efter oplysningerne om Talibans øgede tilstedeværelse i ansøgernes hjemområde, antallet af konflikter rettet mod såvel enkelte af familiens medlemmer som familien som helhed, er det sandsynliggjort, at såvel ansøgeren som de øvrige familiemedlemmer ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb fra Talibans side som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2018/307/MJM
