Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra [landsby], [større by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, ligesom hun frygter en person ved navn [O], der er medlem af Taliban, og som hendes søn [F] har haft en jordkonflikt med. Hun frygter både myndighederne og befolkningen i sin landsby, [landsby], idet hendes ægtefælle har arbejdet som kommandant og været medlem af partiet Sepah, ligesom hendes søn [M] har været soldat for regeringsstyrkerne. Hun frygter endvidere ægtefællens politiske modstandere herunder, [Y]. Hun frygter også sin datter, [A] tidligere ægtefælle, [V] der, fordi [A] har ladet sig skille, har truet med at slå hende ihjel og at kidnappe hendes døtre [B] og [A]. Ansøgeren frygter endelig de generelle forhold i Afghanistan for hazaraer og shia-muslimer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes ægtefælle, [Z], var kommandant for de afghanske myndigheder i deres lokale distrikt. Hans arbejde skabte mange problemer for ansøgeren og hendes familie, idet han var tilhænger af partiet Sepah, hvorimod de andre kommandanter i området var tilhængere af andre partier. Omkring otte år forud for udrejsen af Afghanistan blev ansøgerens bopæl opsøgt af to for ansøgeren ukendte personer, der tog [Z]’s kalashnikov og en kasse af hans personlige ejendele med sig. Det var kun [Z]’s forældre, der var til stede, men da [Z] senere samme dag kom hjem og fik besked om ransagningen, tog han afsted og er ikke blevet set siden. Ansøgeren og hendes familie er jævnligt blevet chikaneret af folk i [landsby], der blandt andet har fældet familiens træer og taget deres dyr. I 2015 blev ansøgerens søn, [K] kastet i en flod af hendes ægtefælles politiske modstandere, der ville hævne sig. Omkring fem år forud for udrejsen købte ansøgerens søn, [F], et stykke jord af en person ved navn [O]. [O] solgte imidlertid også jorden videre til en anden person. [F] afviste at få pengene tilbage, og derved opstod en konflikt med [O].To til tre år forud for udrejsen genvandt Taliban magten i ansøgerens hjemområde, og ansøgerens søn, [M], meldte sig på samme tid til det afghanske militær. Han var tilknyttet militæret i et år og nogle måneder, hvorefter han vendte tilbage til [landsby]. Efter et år tid hørte familien fra folk i landsbyen, at Taliban var ude efter [M] på grund af hans arbejde for myndighederne. [M] udrejste herefter af Afghanistan. Ansøgeren har videre henvist til, at hendes datter, [A], har en konflikt med sin tidligere ægtefælle, [V], som var voldelig, og at [V] har truet med at kidnappe [A] og datteren [B]. Nogle dage forud for udrejsen henvendte [V] sig til familien via svigerdatteren [G]’s mor, og truede familien. Ansøgeren har videre henvist til, at familien omkring en uge forud for udrejsen modtog et trusselsbrev fra Taliban, hvoraf det fremgik, at familien skulle aflevere ansøgerens ægtefælle og døtrene, [A] og datteren [B], til Taliban inden for 10 dage. Herefter besluttede ansøgerens søn, [F], at familien skulle udrejse af Afghanistan. For at finansiere rejsen, besøgte [F] sin moster for at sælge et stykke jord. Mens [F] opholdt sig hos sin moster, blev dennes bopæl opsøgt af bevæbnede mænd, der havde relation til [A]’s ægtefælle. Omkring en måned forud for udrejsen skød [O] efter ansøgerens søn, [F]’s, bil. Fire dage forud for udrejsen blev ansøgerens datter, [D], og hendes ægtefælle opsøgt af Taliban. Efter udrejsen er ansøgeren, af sin bror, blevet oplyst om, at [A]’s ægtefælle har opsøgt ansøgerens bopæl i [landsby]. Endelig er ansøgeren, af sin bror, blevet oplyst om, at to højtstående medlemmer af Taliban har opsøgt ansøgerens bopæl efter ansøgerens udrejse. Om konflikterne med lokalbefolkningen og ægtefællens politiske modstander, parlamentsmedlemmet [Y], og de lokale myndigheder på grund af ansøgerens ægtefælles politiske aktiviteter skal Flygtningenævnet bemærke, at ægtefællen forsvandt omkring 8 år, før familien udrejste, og at ansøgeren har forklaret, at hun sammen med resten af familien herefter er blevet verbalt chikaneret af lokalbefolkningen. Ansøgeren har endvidere forklaret om en episode kort efter ægtefællens forsvinden, hvor en kommandant tog familiens dyr, og hvor familiens træer blev hugget ned og om en episode, hvor hendes søn, [K], blev smidt i en flod. Efter ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at hun sammen med resten af familien var i stand til at leve i lokalområdet og passe familiens landbrug frem til kort før udrejsen, og at de ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller [Y]. Det beror således alene på ansøgerens formodning, at myndighederne og [Y] skulle ønske at hævne sig på dem på grund af ægtefællens politiske aktiviteter, ligesom det beror på formodninger, at overfaldet på sønnen, [K], havde noget med ægtefællens politiske virke at gøre. De handlinger, ansøgeren og hendes familie har været udsat for fra lokalbefolkningens side, har endvidere hverken haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens søn, [M] har arbejdet som soldat for regeringsstyrkerne kan ikke føre til, at hun meddeles asyl, idet hverken hun eller de øvrige familiemedlemmer har forklaret, at det skulle have medført konkrete personlige konflikter for dem, hverken efter at [M] havde forladt nationalhæren eller i det år, der gik, fra [M] udrejste og til, ansøgeren og resten af familien udrejste. Om konflikten med ansøgerens svigersøn, [V], og opsøgningen af sønnen [F] hos ansøgerens moster, skal nævnet bemærke, at nævnet efter datteren [A]’s forklaring sammenholdt med de fremlagte iranske dokumenter lægger til grund, at [A]’s ægtefælle udsatte hende for vold, og at hun via de iranske myndigheder opnåede skilsmisse fra ægtefællen og rejste tilbage til Afghanistan kort før, familien udrejste. [A] har ikke i sit asylskema angivet, at ægtefællen skulle være fulgt efter hende til Afghanistan. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer med tilknytning til [V], fordi de genkendte hans bil, tilfældigt skulle have været i stand til at finde [F] hos ansøgerens moster, hvor [F] kun opholdt sig for at hente penge, ligesom [F]’s forklaring om, hvordan det lykkedes ham at flygte fra de bevæbnede mænd ved at iføre sig dametøj forekommer mindre sandsynlig. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylretligt relevante overgreb eller forfølgelse fra [V]’s side, idet nævnet herved yderligere har lagt vægt på, at [V]’s siden barnsben sammen med sin nærmeste familie har boet i Iran og kun har opholdt sig i Afghanistan, når han har været på besøg hos sine slægtninge, og at han på trods af, at disse slægtninge skulle være indflydelsesrige, ikke har henvendt sig direkte til ansøgerne i tiden fra [A]’s tilbagevenden og frem til ansøgeren og resten af familiens udrejse. Om sønnen [F]’s konflikt med [O] skal nævnets flertal bemærke, at ansøgeren, [F] og de øvrige familiemedlemmer i det væsentlige har forklaret samstemmende om konfliktens opståen i forbindelse med salget af jorden, om [O]’s forsvinden og tilbagevenden og hans tilknytning til Taliban, om episoden, hvor [O] og hans folk skød efter [F] bil, og om det trusselsbrev, familien kort efter modtog fra Taliban. [F]’s forklaring om tilbageholdelsen i kælderen, hvor han blev udsat for tortur og overgreb, forekommer selvoplevet og understøttes af oplysningerne om hans psykiske tilstand og hans fremtoning i forbindelse med nævnsmødet. [F] har endvidere til stadighed i forbindelse med asylsamtalerne forklaret, at han havde personlige problemer, som han ikke var i stand til at fortælle om. Hans forklaring understøttes videre af svigerdatteren, [G]’s forklaring om, at [F] på et tidspunkt var væk i længere tid, og at han ved tilbagekomsten til bopælen var træt og virkede angst, og på ansøgerens og [G]’s forklaringer om, at der ikke var noget usædvanligt i, at [F] var væk i længere tid, når han kørte som chauffør. Nævnets flertal lægger derfor til grund, at [F] havde en konflikt med [O], der var et lokalt højtstående medlem af Taliban, og at [O] efterfølgende truede hele familien som følge af denne konflikt. Ansøgerne har videre samstemmende forklaret om slægtskabet mellem familien og [P], der var lokalt talibanmedlem og om forbindelsen mellem [P] og [O]. Efter ansøgerens datter [D]’s og hendes ægtefælle [E]’s forklaringer lægger nævnet til grund, at der kort før udrejsen var en konflikt mellem [P] og [E] om en generator, og at [P] i den forbindelse truede [E]. Det lægges videre efter disse ansøgeres samstemmende forklaringer til grund, at det var [P], der kort efter afleverede trusselsbrevet fra Taliban til ansøgerens søn, [Q], og at trusselsbrevet var rettet mod hele familien og blandt andet indeholdt et vilkår, om at familien skulle oplyse, hvor ansøgerens ægtefælle var henne, og dermed et vilkår, der var umuligt at opfylde. Nævnet lægger endelig efter de stort set samstemmende forklaringer til grund, at [D] og [E] opsøgte [P], og at denne gav [D] en lussing og på ny fremsatte trusler, idet han sagde, at han ville gøre noget, så familien forsvandt. Endelig lægger nævnet til grund, at [P] sammen med yderligere tre personer kort efter opsøgte [D]’s og [E] bopæl om natten, og at de flygtede væk fra huset og umiddelbart efter videre ud af landet sammen resten af familien. Ansøgerens ægtefælle havde gennem en del år været politisk aktiv og med til at bekæmpe Taliban, ligesom hendes søn, [M] havde kæmpet for regeringsstyrkerne. Nævnet lægger endvidere som anført ovenfor til grund, at lokalbefolkningen i området så skævt til familien og chikanerede dem. Herefter, og efter oplysningerne om Talibans øgede tilstedeværelse i ansøgernes hjemområde, antallet af konflikter rettet mod såvel enkelte af familiens medlemmer som familien som helhed, er det sandsynliggjort, at såvel ansøgeren som de øvrige familiemedlemmer ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb fra Talibans side som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter § 7, stk. 2.” Afgh/2018/305/MJM
