Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse B-status til et ægtepar samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk hazara og tidligere shia-muslim af trosretning. Den kvindelige ansøger er etnisk tadjik og ikke udøvende shia-muslim af trosretning. Ansøgerne er fra [landsby], [større by], Balhkab, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, ligesom de frygter myndighederne og befolkningen fra deres landsby, idet den mandlige ansøgers far har været kommandant og medlem af partiet [navngivet parti], ligesom hans bror, [M] har været soldat for regeringsstyrkerne. De frygter endvidere den mandlige ansøgers fars politiske modstander, [Y], ligesom de frygter en person ved navn [O], der er medlem af Taliban, og som den mandlige ansøger har en jordkonflikt med. De frygter også den mandlige ansøgers svoger, [V], der har truet familien, fordi den mandlige ansøgers søster, [A], har ladet sig skille. Ansøgerne frygter endelig de generelle forhold for hazaraer og shia-muslimer. Den kvindelige ansøger har yderligere som selvstændigt asylmotiv henvist til, at hun frygter sin søsters svoger, [L], fordi han har voldtaget hende. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøgers far, [Z], var kommandant i landsbyen [landsby]. Hans arbejde skabte mange problemer for dem og resten af den mandlige ansøgers familie, idet han var tilhænger af partiet [navngivet parti] og imod Taliban. Omkring syv – otte år forud for ansøgernes udrejse af Afghanistan, forsvandt den mandlige ansøgers far, og familien har ikke siden haft kontakt til ham. Ansøgerne og den mandlige ansøgers familie er herefter jævnligt blevet udsat for chikane af befolkningen i [landsby]. Ca. 5 år før udrejsen købte den mandlige ansøger et stykke jord af [O], der var hans fars tidligere ven. [O] solgte imidlertid senere jorden videre til en anden person. Den mandlige ansøger opsøgte [O], mens denne opholdt sig hos nogle slægtninge, og [O] tilbød at give ham pengene for købet af jorden tilbage, men den mandlige ansøger afviste ham. Den mandlige ansøger og [O] kom at skændes, og ansøgeren sagde noget ærekrænkende til [O]. Den mandlige ansøger og [O] kom op at slås og blev skilt af de andre tilstedeværende. Da den mandlige ansøger var på vej hjem, blev han standset af [O] og yderligere en person på motorcykel og bragt tilbage til [O]s slægtninges hus, hvor han blev lukket inde i et aflåst kælderrum og udsat for tortur og seksuelle overgreb. Efter 11 dages fangenskab lykkedes det ham at flygte. Umiddelbart efter forsvandt [O] fra området. Tre år forud for udrejsen genvandt Taliban magten i ansøgernes hjemområde, og omkring en måned forud for udrejsen skød [O], som var kommet tilbage og nu havde fået forbindelse til Taliban, efter den mandlige ansøgers bil. Den mandlige ansøger formoder, at baggrunden herfor var, at [O] bar nag på grund af jordkonflikten og ønskede at drive hans familie fra deres hjemområde. Den mandlige ansøgers bror, [M], meldte sig tre år før ansøgernes udrejse til det afghanske militær. Han var tilknyttet militæret i et år og nogle måneder, hvorefter han vendte tilbage til [landsby]. Efter et års tid hørte familien fra folk i landsbyen, at Taliban var ude efter ham, fordi han havde arbejdet for myndighederne. [M] udrejste herefter af Afghanistan. Omkring et år forud for udrejsen blev den kvindelige ansøger voldtaget af sin svoger, [L], mens hun var på besøg hos sin mor. Efterfølgende flygtede [L] fra stedet, og ansøgerne har ikke set ham siden. Ansøgerne har videre henvist til, at den mandlige ansøgers søster, [A], har en konflikt med sin tidligere ægtefælle, [V], som var voldelig, og at han har truet med at kidnappe den mandlige ansøgers søstre, [A] og [B]. Nogle dage forud for udrejsen truede [V] hele familien gennem den kvindelige ansøgers mor. Ansøgerne har videre henvist til at familien omkring en uge forud for udrejsen modtog et trusselsbrev fra Taliban, hvoraf det fremgik, at familien skulle aflevere den mandlige ansøgers far og [A] og [B] til Taliban inden for 10 dage. Herefter besluttede den mandlige ansøger, at familien skulle udrejse af Afghanistan. For at finansiere rejsen, besøgte den mandlige ansøger sin mors moster for at sælge et stykke jord. Mens den mandlige ansøger opholdt sig hos sin moster for at hente penge, blev mosterens bopæl opsøgt af bevæbnede mænd, der havde relation til [A]s ægtefælle, men det lykkedes den mandlige ansøger at flygte fra stedet. Om konflikterne med lokalbefolkningen og den mandlige ansøgers fars politiske modstander, parlamentsmedlemmet [Y], og de lokale myndigheder på grund af den mandlige ansøgers fars politiske aktiviteter skal Flygtningenævnet bemærke, at faren forsvandt omkring 8 år, før familien udrejste, og at ansøgerne har forklaret, at de sammen med resten af familien herefter er blevet verbalt chikaneret af lokalbefolkningen. Den mandlige ansøgers mor, [C], har endvidere forklaret om en episode kort efter farens forsvinden, hvor en kommandant tog familiens dyr, og hvor familiens træer blev hugget ned og om en episode, hvor den mandlige ansøgers bror, [K], blev smidt i en flod. Efter ansøgernes forklaringer lægger nævnet til grund, at ansøgerne og resten af familien var i stand til at leve i lokalområdet og passe deres landbrug frem til kort før udrejsen, og at de ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt af hverken myndighederne eller [Y]. Det beror således alene beror på ansøgernes formodninger, at myndighederne og [Y] skulle ønske at hævne sig på dem på grund af den mandlige ansøgers fars politiske aktiviteter, ligesom det beror på formodninger, at overfaldet på den mandlige ansøgers bror, [K], havde noget med farens politiske virke at gøre. De handlinger, ansøgerne har været udsat for fra lokalbefolkningens side, har endvidere hverken haft en karakter eller intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at den mandlige ansøgers bror, [M] har arbejdet som soldat for regeringsstyrkerne kan ikke føre til, at ansøgerne meddeles asyl, idet ansøgerne ikke har forklaret, at det skulle have medført konkrete personlige konflikter for dem, hverken efter at [M] havde forladt nationalhæren eller i det år, der gik, fra [M] udrejste og til, ansøgerne og resten af familien udrejste. Om konflikten med den mandlige ansøgers svoger, [V], og opsøgningen af den mandlige ansøger hos hans mors moster, skal nævnet bemærke, at nævnet efter søsteren [A]s forklaring sammenholdt med de fremlagte iranske dokumenter lægger til grund, at [A]s ægtefælle udsatte hende for vold, og at hun via de iranske myndigheder opnåede skilsmisse fra ægtefællen og rejste tilbage til Afghanistan kort før, familien udrejste. [A] har ikke i sit asylskema angivet, at ægtefællen skulle være fulgt efter hende til Afghanistan. Det bemærkes videre, at det ikke forekommer sandsynligt, at personer med tilknytning til [V] tilfældigt, fordi de kunne genkende den mandlige ansøgers bil, skulle have været i stand til at finde ham hos hans mors moster, hvor han kun opholdt sig for at hente penge, ligesom den mandlige ansøgeres forklaring om, hvordan det lykkedes ham at flygte fra de bevæbnede mænd ved at iføre sig dametøj forekommer mindre sandsynlig. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylretligt relevante overgreb eller forfølgelse fra [V]s side, idet nævnet herved yderligere har lagt vægt på, at [V] siden barnsben sammen med sin nærmeste familie har boet i Iran og kun har opholdt sig i Afghanistan, når han har været på besøg hos sine slægtninge, og at han på trods af, at disse slægtninge skulle være indflydelsesrige, ikke har henvendt sig direkte til ansøgerne i tiden fra [A]s tilbagevenden og frem til ansøgernes udrejse. Den mandlige ansøger har til stadighed forklaret, at han ikke længere er udøvende shia-muslim på samme måde som flere andre af hans familiemedlemmer har forklaret, at de ikke har været aktivt udøvende muslimer. Den mandlige ansøger har forklaret, at han mistede sin tro ca. 1 år før udrejsen efter episoden, hvor han blev tilbageholdt af [O], og at han herefter ikke længere hverken bad, gik til moske eller overholdt Ramadanen. Idet han videre har forklaret, at han var i stand til at skjule sin manglende tro ved at holde sig indenfor, når der blev kaldt til bøn og ikke har givet udtryk for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan har et ønske om åbent at leve som ikke-troende, er det ikke sandsynliggjort, at han, fordi han har frafaldet sin muslimske tro, ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Om den kvindelige ansøgers selvstændige asylmotiv bemærkes, at svogeren efter voldtægten af hende flygtede, og at han ikke er set siden, og at hverken den mandlige ansøger eller den kvindelige ansøgers egen familie har bebrejdet den kvindelige ansøger noget i forbindelse med voldtægten. Voldtægten er således et afsluttet kriminelt forhold, og det er ikke sandsynliggjort, at den vil medføre overgreb eller forfølgelse mod den kvindelige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet. Om konflikten med [O] skal nævnet bemærke, at ansøgerne og den mandlige ansøgers øvrige familiemedlemmer i det væsentlige har forklaret samstemmende om konfliktens opståen i forbindelse med salget af jorden, om [O]s forsvinden og tilbagevenden og hans tilknytning til Taliban, om episoden, hvor [O] og hans folk skød efter den mandlige ansøgers bil, og om det trusselsbrev familien kort efter modtog fra Taliban. Den mandlige ansøgers forklaring om tilbageholdelsen i kælderen, hvor han blev udsat for tortur og overgreb forekommer selvoplevet og understøttes af oplysningerne om hans psykiske tilstand og hans fremtoning i forbindelse med nævnsmødet. Han har endvidere til stadighed i forbindelse med asylsamtalerne forklaret, at han havde personlige problemer, som han ikke var i stand til at fortælle om. Hans forklaring understøttes videre af den kvindelige ansøgers forklaring om, at han på et tidspunkt var væk i længere tid, og at han ved tilbagekomsten til bopælen var træt og virkede angst, og af den kvindelige ansøgers og [C]s forklaringer om, at der ikke var noget usædvanligt i, at han var væk i længere tid, når han kørte som chauffør. Ansøgerne har videre samstemmende forklaret om slægtskabet mellem familien og [P], der var lokalt talibanmedlem og om forbindelsen mellem [P] og [O]. Efter [D]s og [E] forklaringer lægger nævnet til grund, at der kort før udrejsen var en konflikt mellem [P] og [E] om en generator, og at [P] i den forbindelse truede [E]. Det lægges videre efter ansøgernes samstemmende forklaringer til grund, at det var [P], der kort efter afleverede trusselsbrevet fra Taliban til den mandlige ansøgers bror, [Q], og at trusselsbrevet var rettet mod hele familien og blandt andet indeholdt et vilkår, om at familien skulle oplyse, hvor den mandlige ansøgers far var henne, og dermed et vilkår, der var umuligt at opfylde. Nævnet lægger endelig efter de stort set samstemmende forklaringer til grund, at [D] og [E] opsøgte [P], og at denne gav [D] en lussing og på ny fremsatte trusler, idet han sagde, at han ville gøre noget, så familien forsvandt. Endelig lægger nævnet til grund, at [P] sammen med yderligere tre personer kort efter opsøgte [D]s og [E] bopæl om natten, og at de flygtede væk fra huset og umiddelbart efter videre ud af landet sammen resten af familien. Den mandlige ansøgers far havde gennem en del år været politisk aktiv og med til at bekæmpe Taliban, ligesom hans bror, [M] havde kæmpet for regeringsstyrkerne. Nævnet lægger endvidere som anført ovenfor til grund, at lokalbefolkningen i området så skævt til familien og chikanerede dem. Herefter, og efter oplysningerne om Talibans øgede tilstedeværelse i ansøgernes hjemområde, antallet af konflikter rettet mod såvel enkelte af familiens medlemmer som familien som helhed, er det sandsynliggjort, at såvel ansøgerne som de øvrige familiemedlemmer ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb fra Talibans side som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne opholdstilladelse efter § 7, stk. 2.” Afgh/2018/304/MJM
